Eksbetjent får over tre års fængsel i sag om drab på George Floyd

En af de betjente, der var med til at anholde George Floyd, får ekstra tid i fængslet for sin rolle i drabet.

Den tidligere politibetjent J. Alexander Kueng, som var med til at fastholde George Floyd ved den anholdelse, hvor Floyd døde, har fået yderligere tre og et halvt års fængsel oven i de tre år, han i forvejen var idømt.
Den tidligere politibetjent J. Alexander Kueng, som var med til at fastholde George Floyd ved den anholdelse, hvor Floyd døde, har fået yderligere tre og et halvt års fængsel oven i de tre år, han i forvejen var idømt. Foto: Handout./Reuters.

En tidligere politibetjent, der var med til at anholde George Floyd i maj 2020, er fredag blevet idømt tre og et halvt års fængsel for sin rolle i den ubevæbnede, sorte mands død.

Den tidligere betjent, J. Alexander Kueng, erklærede sig i oktober skyldig i anklagerne om, at han medvirkede til drab.

Han fik straffen udmålt via et videolink til den fængselscelle i Ohio, hvor han befinder sig.

Kueng var en af fire betjente, der blev kaldt til en forretning i Minneapolis i maj 2020. Her pågreb de George Floyd, som var mistænkt for at have betalt for en pakke cigaretter med en falsk 20-dollar seddel.

I forvejen er Kueng blevet idømt tre års fængsel, fordi han ikke hjalp George Floyd, da deres kollega Derek Chauvin pressede sit knæ mod Floyds hals i ni minutter.

Det førte til Floyds død.

Også en tredje betjent, 36-årige Tou Thau, fik en dom på tre et halvt års fængsel, da retssagen sluttede tidligere i år.

Ifølge dommene er Kueng og Rhau skyldige i at berøve Floyd hans borgerrettigheder og i ikke at komme ham til hjælp.

Fredagens strafudmåling mod Kueng handler om hans rolle i drabet på Floyd.

I februar blev Derek Chauvin idømt 20 år og fem måneders fængsel for at have overtrådt Floyds rettigheder. Han var i forvejen idømt 22,5 års fængsel for drabet på Floyd.

Floyds død tiltrak sig stor opmærksomhed særligt i USA.

I 2020 satte drabet gang i store demonstrationer under navnet Black Lives Matter. Demonstrationerne satte fokus på politivold og racemæssig ulighed i USA og spredte sig også til mange andre steder i verden.

/ritzau/Reuters