Eksgeneral bliver ny forsvarsminister i Israel

Premierminister Benjamin Netanyahu valgte søndag sin nye forsvarsminister

Den tidligere general og højrepolitiker Moshe Yaalon er udnævnt til ny forsvarsminister i Israel. Yaalon er 62 år gammel og næstformand i premierminister Benjamin Netanyahus højreorienterede Likud-Beitenu-parti. - -Moshe Yaalon attends a Likud-Beiteinu pa
Den tidligere general og højrepolitiker Moshe Yaalon er udnævnt til ny forsvarsminister i Israel. Yaalon er 62 år gammel og næstformand i premierminister Benjamin Netanyahus højreorienterede Likud-Beitenu-parti. - -Moshe Yaalon attends a Likud-Beiteinu pa Foto: Nir Elias

Den tidligere general og højrepolitiker Moshe Yaalon er udnævnt til ny forsvarsminister i Israel.

Yaalon er 62 år gammel og næstformand i premierminister Benjamin Netanyahus højreorienterede Likud-Beitenu-parti.

Han har tilbragt de sidste fire år i Netanyahus inderste kreds af ministre, hvor han rutinemæssigt har støttet og vejledt premierministeren i hans gøren og laden.

Yaalon deler Benjamin Netanyahus' mistillid til palæstinenserne, og han erstatter Ehud Barak på posten.

Fredag lykkedes det for den israelske premierminister at få underskrevet en regeringsaftale efter seks ugers hårde og vanskelige forhandlinger - og umiddelbart før udløbet af en tidsfrist for en regeringsdannelse.

Den nye koalition består af fire partier - Netanyahus højreorienterede Likud-Beitenu, centrumpartiet Yesh Atid, som ledes af kometen i Israelsk politik, Yair Lapid, samt det ultrahøjreorienterede Jødisk Hjem og midterpartiet Bevægelsen, der ledes af tidligere udenrigsminister Tzipi Livni.

Den ny regering, som vil råde over 68 ud af parlamentets 120 pladser, ventes at blive indsat i næste uge.