Pengeposen er mindre end den, der skal hjælpe de danske minkavlere, men ambitionerne for dansk udviklingspolitik er stadigvæk store. Danmark skal med de 17 milliarder kroner, som er afsat til u-landsbistand i år, spille en udviklingspolitisk nøglerolle og være et foregangsland, der inspirerer andre og større lande. Det fremgår af regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2021. Globale problemer med fattigdom, klima, demokrati, menneskerettigheder og migration skal løses. Hvordan det skal kunne lade sig gøre på et tidspunkt, hvor pandemien har gjort udfordringerne i verdens fattigste lande endnu større, end de var i forvejen, bliver i dag drøftet ved en høring på Christiansborg i København. Og selvom der stort set er enighed om overskrifterne for den danske udviklingspolitik, er der forskellige bud på, hvordan Danmark i praksis gør bedst nytte ude i verden.
Anne Mette Kjær, der udover professor i statskundskab med ekspertise i udviklingspolitik ved Aarhus Universitet også er blandt dagens oplægsholdere, er bekymret for, at Danmark gaber over for meget i sin udviklingspolitik. Hun ser et skred i bevillingerne fra de langsigtede, bilaterale landeprogrammer hen mod projekter og fonde fokuseret på ét problem og med Danmark som en blandt flere donorer.
”Det kan være en specifik indsats på klima eller seksuelle rettigheder – det er i sig selv rigtigt godt – men vi skal være opmærksomme på, at der er en grænse for, hvor meget vi kan skære ned på vores ambassader, hvis vi vil bevare det grundlæggende høje niveau af viden, som er hele forudsætningen for en effektiv udviklingshjælp. Hvis der kommer for mange parallelle mål og for mange politiske ambitioner, bliver bistanden udvandet,” siger hun.
Anne Mette Kjær mener, at dansk udviklingspolitik skal søge mere tilbage til rødderne og koncentrere sig om langsigtet fattigdomsbekæmpelse.
”Det er den langsigtede, tålmodige indsats, vi har bedst erfaring med og altid er blevet rost for,” siger hun.
Et større fokus på landeprogrammer udelukker dog ikke nytænkning. Fattigdomsorienteret bistand vil i dag i vid udstrækning være ensbetydende med grøn bistand. Bistand, der hjælper de fattigste bønder med at klare kampen mod tørke eller jordskred, så de stadig kan høste på deres jorder og skaffe mad til familien og penge til børnenes skolegang.
”Vi skal ikke bare tilbage til tidligere tiders bistand, men vi skal finde ind til rygraden af, hvad vi altid har været gode til. Og så skal vi være tålmodige og ydmyge,” siger Anne Mette Kjær.
Ønsket om at tænke langsigtet og grønt i den nye bistandsstrategi deles af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. For det er simpelthen den bedste måde at hjælpe verdens fattigste på.
”Vi er nødt til at fastholde en langsigtet bistand, og vi er især nødt til at se på, hvordan vi hjælper de fattigste med at overleve trods klimaforandringerne. Hvis en bonde ikke kan få sin høst i hus, sulter familien. Det risikerer at skabe konflikter med naboer og andre, der forsøger at overleve i samme område. Det risikerer også at sende nogle af familiemedlemmerne på flugt efter arbejde og penge,” siger hun.
I det hele taget er der dog stærkt brug for at holde fast ved fattigdomsbekæmpelsen, ikke mindst i lyset af covid-19. Ole Winckler Andersen, senioranalytiker ved Dansk institut for internationale studier, Diis, og tidligere mangeårig chef for Danidas evalueringskontor, peger på, at det vil være naturligt at tage den voksende ulighed i Afrika op som et centralt tema i den nye strategi.
”Covid-19 betyder et voldsomt økonomisk tilbageslag for Afrika som helhed, men det rammer først og fremmest de fattigste og mest sårbare. Der er i forvejen en stor ulighed i Afrika, som er bekymrende. Og hvis regeringerne nu skærer ned på den offentligt finansierede sundhed og uddannelse for at få deres budgetter til at hænge sammen, vil også det gå hårdest ud over de fattigste.”
Et andet centralt tema for strategien bør ifølge et af regeringens støttepartier, De Radikale, være demokrati.
”Det, vi har allermest brug for som et globalt gode, er, at befolkningerne bestemmer selv. Ellers får vi aldrig løst de andre problemer. Og det gode ved demokratiarbejde er, at det ikke koster ret meget,” siger partiets udviklingspolitiske ordfører, Rasmus Helveg Petersen.
Den nye udviklingspolitiske strategi skal være færdig inden årets udgang.