I Storbritannien har årets første måneder budt på rekordmange migranter, der har taget den minimum 33 kilometer lange tur fra Frankrig til Storbritannien via Den Engelske Kanal. Og udviklingen øger nu presset på landets regering, eftersom briterne – når overgangsordningen for Brexit udløber ved årets udgang – ikke længere er omfattet af Dublin-aftalen, der giver mulighed for at sende asylansøgere tilbage til det EU-land, hvor de først kom ind.
”Situationen viser, at påstanden om, at når Storbritannien forlader EU, så vil migranterne stoppe med at komme, ikke holder. Alle lande skal forholde sig til migration, og briterne er nødt til genoverveje forholdet til resten af Europa, for landet vil ikke være i stand til at stoppe migranter uden deres europæiske samarbejdspartnere, og de forhandlinger kan blive mere komplicerede, når briterne ikke længere er i EU,” vurderer dr. Sarah Wolff, lektor ved center for europæisk forskning ved Queen Mary University i London.
I går rejste den britiske immigrationsminister Chris Philip til Frankrig for at indlede forhandlingerne om at stoppe migranternes ofte farefulde overfart. Philip ønsker desuden muligheden for at sende migranterne tilbage, hvis de alligevel når britisk farvand.
Ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet Press Association er 4100 migranter kommet ind i Storbritannien i år via Den Engelske Kanal – og alene de første 10 dage i august er tallet over 650 mennesker. Fra britisk side mener man ikke, at franskmændene gør tilstrækkeligt for at bremse strømmen, mens franske myndigheder omvendt hævder, at de alene i år har stoppet mindst 810 migranter, som forsøgte at krydse kanalen. Ifølge britiske medier forlanger franskmændene yderligere 30 millioner pund – svarende til 250 millioner kroner – for at intensivere kontrollen på den franske side af kanalen.
Spørger man Sarah Wolf, er der intet nyt i, at illegale migranter forsøger at komme til Storbritannien i små både via Den Engelske Kanal.
”Men antallet er steget. Og en af grundene er, at menneskesmuglere bruger udsigten til Brexit til at sende flere af sted. Den mest almindelige måde er fortsat, at migranter transporteres fra Frankrig til Storbritannien gemt i lastbiler. Men med bådene er migranterne blevet mere synlige – også i de britiske medier,” fortæller Sarah Wolff.
Ifølge lederen af grænsepolitiet i den franske havneby Calais har coronakrisen reduceret trafikmængden og dermed mulighederne for at migranter kan smugles til Storbritannien ombord på eksempelvis lastbiler.
”Og uden disse muligheder har menneskesmuglerne ikke mange andre alternativer end at sende migranter over kanalen,” siger Jean-Phillippe Nahon til avisen The Times.
Den overfart bliver ofte beskrevet som livsfarlig, for Den Engelske Kanal er verdens mest befærdede farvand.
I disse dage diskuterer briterne, hvordan de kan forhindre migranterne i at komme ind i britisk farvand – for så snart det sker, står briterne ifølge international ret med ansvaret for dem. Et forslag går på at bruge flådekuttere, som skal skabe en flydende mur på grænsen mellem de to landes territorialfarvande. Desuden ønsker premierminister Boris Johnson at gøre op med de regler, som gør det mere end svært at sende folk ud af landet igen, så snart de er kommet ind. Sidste år formåede briterne eksempelvis kun at sende ni asylansøgere tilbage til andre EU-lande.
”Vi er nødt til at se på lovgivningen, hele det retsmaskineri, som illegale immigranter kan bruge i forsøget på at blive her i landet,” siger premierministeren ifølge BBC.
Boris Johnsom har ydermere betegnet migranternes overfart som ”meget dum, farlig og kriminelt”. Udsagn, som dog nu har fået velgørende og humanitære organisationer til at kritisere ordvalget.
”Det er utroligt skuffende at høre premierministeren bruge sådant et forkert og opflammende sprogbrug til at beskrive de mænd, kvinder og børn, som er desperate nok til at tage den farlige rejse over en af de travleste skibsruter i verden. At søge asyl er ikke en kriminel handling, og det er legitimt, af folk krydser grænser for at gøre det,” siger kampagnedirektør Lisa Doyle fra Refugee Council, det britiske flygtninge råd, til avisen The Guardian.