Præsident Donald Trumps ønske om at opføre en mur langs hele den amerikansk-mexicanske grænse har været ugens hedeste debatemne i Washington. Trumps krav om, at Kongressen skal afsætte 5,7 milliarder dollars (cirka 37 milliarder kroner) til muren i finansloven for 2019, er omdrejningspunktet i den eskalerende budgetstrid, der har resulteret i en delvis nedlukning af USA’s statsapparat, som nu har stået på i næsten tre uger. I en tv-tale til nationen natten til onsdag dansk tid begrundede Trump sit krav om muren med, at der er en voksende humanitær og sikkerhedsmæssig ”krise” ved grænsen. Og i går rejste Trump til grænsebyen McAllen i Texas for med egne øjne at bevidne denne krise.
Men hvorfor er muren så vigtig for præsident Trump, og vil den få nogen reel betydning for den ulovlige indvandring fra USA’s nabo mod syd? Kristeligt Dagblad har spurgt Reece Jones, der er professor i geografi og miljø ved University of Hawaii og prisbelønnet forfatter til flere bøger om grænser.
Vil en mur langs USA’s sydvestlige grænse få nogen betydning for den ulovlige indvandring til USA?
Der er allerede grænsehegn og forskellige former for barrierer og mure langs godt 1000 kilometer af den 3145 kilometer lange grænse. Der er ingen tvivl om, at op-førelsen af flere mure vil få indflydelse på fremtidige migrationsmønstre. Tidligere erfaringer viser imidlertid, at flere mure og mere grænsesikkerhed ikke standser migration, men i stedet afleder migrationen til andre, mere afsidesbeliggende områder. Dette har ofte betydet, at migranter vælger farligere steder og farligere måder at krydse grænsen på, og dette spiller en rolle i den dramatiske stigning i antallet af dødsfald blandt migranter i de seneste par år.
Hvor holdbare er Trumps argumenter om, at muren er den eneste løsning på et problem, der udgør både en national sikkerhedskrise og en humanitær krise?
Antallet af personer, som pågribes af grænsemyndighederne efter at have forsøgt at krydse grænsen ulovligt, er faldet drastisk siden begyndelsen af 2000’erne. Så idéen om, at der skulle være tale om en national sikkerhedskrise lige nu, er ikke baseret på data eller faktuelle kendsgerninger. Den eneste gruppe, der i løbet af de seneste år er dukket op ved grænsen i større antal end førhen, er familier, der selv henvender sig til de amerikanske myndigheder for at søge om asyl. Det eneste væsentlige problem lige nu er, at USA har besluttet sig for at begrænse antallet af mennesker, der kan søge asyl ved hver grænseovergang hver dag, og det skaber et stort efterslæb ved grænsen. En mur, som ville tage adskillige år at bygge, vil absolut ingen indvirkning få for alle disse familier, som venter ved grænseovergangene.
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var der kun fem grænsemure rundt omkring i verden, men siden Berlinmurens fald har 40 lande, heriblandt Israel, Spanien, Kina og Saudi-Arabien, bygget nye mure eller hegn for at værne om deres grænser. Hvorfor appellerer grænsemure så stærkt til moderne politikere i alle dele af verden?
Som præsidentvalget i USA i 2016 viste, så er en mur et stærkt symbol, der kan afstedkomme en hel flodbølge af frygt over økonomiske og kulturelle ændringer i et samfund. Indvandring, økonomi og narkotikabekæmpelse er komplicerede emner, så en mur er et perfekt politisk udstyrsstykke, der udviser handlekraft og appellerer til et behov for en følelse af tryghed midt i al denne frygtsomhed.
Hvad kan blive den langsigtede virkning af en grænsemur, hvis præsident Trump lykkes med at få den bygget?
Fysiske mure er meget kostbare at bygge og vedligeholde. De kræver også vedvarende patruljering, så folk ikke bare bruger en stige til at klatre over dem eller en skovl til at grave en tunnel under dem. At hyre tilstrækkeligt med grænsevagter er også en meget kostbar indsats. Så en af følgevirkningerne vil blive, at en masse penge går til spilde. Mure har også miljømæssige konsekvenser, idet de gør skade på økosystemer og vådområder. Og en mur vil som tidligere nævnt også føre til flere dødsfald blandt migranter.