Ekspert: USA’s plan i Afghanistan er mislykkedes

Når amerikanerne giver op, giver resten af Vesten op sammen med dem

"Det oprindelige mål var at fjerne al-Qaeda og Osama bin Laden, og Osama bin Laden er død, og al-Qaeda eksisterer ikke længere i den form, så på den måde er det lykkedes. Men den efterfølgende plan om at lave et stabilt, demokratisk Afghanistan, hvor piger kan gå i skole, og hvor der ikke er krig og uro – det er mislykkedes."
"Det oprindelige mål var at fjerne al-Qaeda og Osama bin Laden, og Osama bin Laden er død, og al-Qaeda eksisterer ikke længere i den form, så på den måde er det lykkedes. Men den efterfølgende plan om at lave et stabilt, demokratisk Afghanistan, hvor piger kan gå i skole, og hvor der ikke er krig og uro – det er mislykkedes.". Foto: Bob Strong/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tirsdag aften bekræftede Det Hvide Hus, at præsident Joe Biden vil trække de sidste 2500 amerikanske soldater tilbage fra Afghanistan senest den 11. september.

Det var netop terrorangrebet den 11. september 2001, som i december samme år fik USA til sammen med sine allierede at gå ind i Afghanistan og fjerne det islamistiske Taleban-styre fra magten i Kabul. Flere end 2450 amerikanske soldater er blevet dræbt i den to årtier lange krig, og en overgang havde USA op imod 100.000 soldater i Afghanistan.

Kristeligt Dagblad har talt med Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved institut for strategi ved Forsvarsakademiet, og som ikke er imponeret over de amerikanske resultater i det krigshærgede land.

Er det den politiske løsning, som Joe Biden hele tiden har talt om?

Man kan ikke skille politiske og militære løsninger ad. Amerikanerne er trætte af at være i Afghanistan, fordi de ikke længere synes, at de får noget ud af det. Så tager de hjem, og så prøver de bagefter at få det til at lyde pænt. Men det har længe været kendt, at de ikke fremmer noget ved deres militære tilstedeværelse, at de hverken gør fra eller til, og at de er blevet en del af problemet i stedet for løsningen. Når de ikke kan få de lokale til makke ret, så gider de ikke bøvle med dem mere. Det er sådan set, hvad det handler om.

Men som sagt kan man ikke skille politiske og militære løsninger ad, og når du trækker dit eget militær ud, så øger du samtidig Talebans militære muligheder, og det overfører de selvfølgelig til den politiske kamp, hvor de siger, at ”nu vil vi have flere krav gennemført, for nu er det os, der er de stærke”. Det er meget firkantet sagt, men på den måde er de to ting tæt forbundne.

Gør han ikke bare det samme som sin forgænger, Donald Trump?

Ja, det er ren Trump-politik med den forskel, at nu hedder det ikke den 1. maj (som var Trumps oprindelige retrætedato, red.), nu hedder det den 11. september.

Er tilbagetrækningen et udtryk for, at USA har tabt krigen?

Det er i hvert fald et udtryk for, at amerikanerne ikke længere føler, at de kan påvirke situationen, som de gerne ville. Det oprindelige mål var at fjerne al-Qaeda og Osama bin Laden, og Osama bin Laden er død, og al-Qaeda eksisterer ikke længere i den form, så på den måde er det lykkedes. Men den efterfølgende plan om at lave et stabilt, demokratisk Afghanistan, hvor piger kan gå i skole, og hvor der ikke er krig og uro – det er mislykkedes. Det er det, man nu tager konsekvensen af og tager hjem.

Hvor efterlader tilbagetrækningen det afghanske folk?

Det er selvfølgelig skidt, men det afhænger lidt af, hvad der kommer til at ske nu. For det, der også er kommet frem, er, at man bliver ved med at bekæmpe terrorisme. Man vil stadig have en evne til at gå ind og dræbe terrorister, hvis der er behov for det, så man må forvente, at der stadig er nogle CIA-agenter og droneflyvninger, og der er nok også stadig specialoperationsstyrker. Og mange af de civile firmaer, som laver militære opgaver for amerikanerne, er nok stadigvæk engagerede. Det springende punkt bliver, hvor meget man bliver ved med at hælde penge i regeringen i Kabul. Altså hvordan det går med den amerikanske støtte på det økonomiske område, som også er enorm. Hvis den ryger, så vælter det hele.

Så man må formode, at der er en eller anden plan for at undgå, at det bliver ligesom Irak, hvor det hele kollapser, da Islamisk Stat pludselig dukker op. Det vil amerikanerne selvfølgelig gerne undgå, så derfor bliver det en gradvis udfasning. Det er ikke sådan, at alt bare er væk den 11. september. Man prøver at trække det militære ud, men man bliver ved med at støtte regeringen og forhandlingerne mellem Taleban og regeringen på andre måder.

Hvad betyder tilbagetrækningen for hele Vestens indsats i Afghanistan?

Det har altid været USA’s indsats, som er blevet støttet af Vesten. Nu har amerikanerne givet op, og så ryger Vesten automatisk også ud. At det ikke lykkedes for amerikanerne, betyder jo også, at det, de andre vestlige allierede bidrog med, heller ikke er lykkedes. Vesten er totalt færdige. Danmark er også væk nu. Vi skal ikke være der, hvis amerikanerne ikke er der.

Hvilken signalværdi har det, at de amerikanske tropper skal være ude senest den 11. september?

Markeringen af terrorangrebet, hvor to fly blandt andet fløj ind i World Trade Center den 11. september, er en symbolsk dag, så det har en stor signalværdi, at man trækker tropperne ud på samme tid. Det er et rent indenrigspolitisk træk fra Joe Bidens side.