Eksperter efter polsk attentat: Europa lider under forrået debat

Borgmesteren i den polske by Gdansk er død efter at være blevet stukket ned af en mentalt forstyrret mand. Politiske attentater er en sjældenhed i Europas demokratier

Pawel Adamowicz var en af Polens mest fremtrædende kritikere af landets højrenationale regering med Lov- og Retsfærdighedspartiet (PiS) i spidsen, som kom til magten med et spinkelt flertal i 2015.
Pawel Adamowicz var en af Polens mest fremtrædende kritikere af landets højrenationale regering med Lov- og Retsfærdighedspartiet (PiS) i spidsen, som kom til magten med et spinkelt flertal i 2015. Foto: Agencja Gazeta/Ritzau Scanpix.

I en tid med større politiske spændinger end nogensinde før i det moderne Polen har attentatet på borgmesteren i den nordpolske by Gdansk de seneste dage ført til en vis besindelse i store dele af befolkningen.

Indbyggere i Gdansk og andre polske byer demonstrerede mandag aften med stearinlys og bannere med teksten ”Stop hadet” og ”Stop volden”, efter at den 53-årige borgmester, Pawel Adamowicz, i søndags blev stukket ned under en velgørenhedsfest i Gdansk og dagen efter døde af sine kvæstelser.

Pawel Adamowicz var en af Polens mest fremtrædende kritikere af landets højrenationale regering med Lov- og Retsfærdighedspartiet (PiS) i spidsen, som kom til magten med et spinkelt flertal i 2015. Partiet er blevet kritiseret for at drive det polske demokrati mod graven.

Manden bag attentatet beskrives som en mentalt forstyrret 27-årig, der for nylig var blevet løsladt efter fem års fængsel for flere bankrøverier og ikke umiddelbart havde politiske motiver. Men den dybereliggende årsag kan sagtens være det ”elendige politiske klima”, som er vokset frem efter PiS’ magt-overtagelse, mener Svend Gottschalk Rasmussen, lektor emeritus med speciale i Polens kultur og historie.

Forud for lokalvalg sidste år udbredte den højreradikale organisation Kun polsk Ungdom eksempelvis falske dødsattester på 11 politikere knyttet til centrumpartiet Borgernes Platform, herunder Pawel Adamowicz. Anklagemyndigheden afviste at efterforske sagen.

”Den politiske tone er blevet helt forfærdelig, og PiS’ formand Jaroslaw Kaczynski omtaler politiske modstandere som mordere og forrædere og folk af ringere kvalitet. Den verbale vold i det aktuelle Polen gør, at der ikke er langt til fysisk vold, og der kan sagtens være forstyrrede mennesker, som lader sig forføre af den politiske tone,” siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Han påpeger, at attentater er et yderst sjældent fænomen både i Polen og i Europas demokratier i øvrigt.

”Men Polen er i dag ikke noget normalt demokrati, og det er netop steder, hvor demokratiet udfordres, at der kan blive plads til den slags politisk vold,” siger han.

Bernhard Blumenau fra et af Europas førende terrorforskningscentre, Center for studier i terror og politisk vold ved Saint Andrews Universitetet i Skotland, peger også på, at den politiske retorik og diskurs er en faktor, der kan bidrage til politiske attentatforsøg.

”I et klima, hvor et hårdere og mere aggressivt sprog bliver brugt mere og mere, især af populister – bare se på Donald Trump i USA – eller andre personer og grupper i Europa, bliver det også mere acceptabelt. Dette kan tilskynde visse mennesker med aggressive dispositioner til at begå angreb som dette,” siger han.

Attentater begået af en enkelt gerningsmand – som det aktuelle tilfælde i Polen – kan dog også have adskillige andre grunde, påpeger Bernhard Blumenau.

”Psykiske og mentale problemer, higen efter opmærksomhed eller som det synes at være tilfældet her: Vrede og et ønske om at straffe. Der er ofte personlige motiver involveret. I dette tilfælde ser det ud til, at mordet handlede om hævn,” siger han og henviser til, at den polske gerningsmand efter knivstikkeriet gav udtryk for, at han holdt Adamowicz og partiet Borgernes Platform ansvarlig for sin egen fængselsstraf.

Politiske attentater er relativt sjældne i nyere tid i Europa. Vil man sprede frygt, og det vil de fleste attentatmænd, er almindelige mennesker langt nemmere at ramme end politikere, påpeger Bernhard Blumenau.

”Politiske attentater er i øjeblikket ikke nogen udbredt taktik blandt terrorister. Årsagerne er, at for at sprede frygt er det meget mere effektivt at angribe ’almindelige’ mennesker. Offentligheden er trods alt langt mere foruroliget, når bogstaveligt talt enhver kan blive udsat for angreb frem for blot højtprofilerede politikere, for hvem denne fare desværre anses for at være en del af jobbet – derfor har de ofte bodyguards. At angribe almindelige mennesker er også meget lettere. Vil man udbrede kaos, er der kun brug for et minimum af forberedelser, og man kan nøjes med meget enkle våben,” siger han.