Mens den danske søfartsmyndighed tirsdag oprettede spærrezoner for skibstrafikken nær Bornholm efter lækager fra gasledninger på havets bund, talte danske og europæiske politikere om et muligt sabotageangreb ud for den danske ø.
Dagen forinden havde danske F-16-kampfly opdaget, at bobler steg op af farvandet sydøst for Bornholm. Tirsdag bekræftede danske myndigheder, at der var to lækager på gasrørledningen Nord Stream 1 og en på ledningen Nord Stream 2, som begge løber fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland. Tysklands regering frygter et målrettet angreb på den europæiske gasinfrastruktur og de europæiske gasmarkeder, skriver Der Spiegel. Det er en "ekstraordinær situation”, sagde også statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag under et besøg i Polen, hvor hun deltog i åbningen af gasledningen Baltic Pipe.
“Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager den her situation meget alvorligt,” sagde hun ifølge Ritzau.
Tirsdag eftermiddag forlød det ifølge tyske medier, at Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er gået i stykker over en længere strækning, og at trykfaldet i rørledningerne som følge af lækagen er "sprængfarligt". Hvem der står bag en mulig sabotage af de milliarddyre rørledninger, stod tirsdag hen i det uvisse, men mandag var der ifølge seismologer blevet registreret flere kraftfulde eksplosioner i områderne ved lækagerne.
Polens regering mener, at lækagerne kunne være resultatet af en russisk provokation, mens Rusland heller ikke udelukker sabotage, for “nu kan ingen mulighed udelukkes”, sagde Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, tirsdag.
Det er meget sandsynligt, at lækagerne er blevet påført med overlæg af en eller anden part, vurderer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
“Jeg kan få øje på et russisk motiv, og det er at vise, at man er i stand til at sabotere en gasledning – med det formål at pointere, at man derfor også vil kunne sabotere andre gasledninger,” siger han og påpeger, at markedet tirsdag reagerede på en måde, som viser, at der kunne komme flere forstyrrelser.
“Man kan være bange for, at det ikke er den eneste sabotage, men at der også vil være sabotage andre steder i gasforsyningen,” siger han.
Men derudover har Brian Vad Mathiesen vanskeligt ved at få øje på russiske motiver.
“Tværtimod mener jeg, at Rusland ønsker at holde muligheden for gasleverancer åben så længe som muligt, så man på et eller andet tidspunkt kan åbne rørledningen igen, hvis man lykkes med at skabe splid mellem de europæiske lande, og den europæiske opinion ændrer sig. Med lækagen er det ikke til at sige, hvornår man vil kunne åbne rørledningen igen,” siger professoren.
Et andet motiv kan være, at nogen vil sætte en stopper for, at de milliarddyre gasledninger skal kunne tages i brug igen, mener Brian Vad Mathiesen.
“Det kan være civil ulydighed begået af enkeltpersoner eller interesseorganisationer, men det kan også være statslige aktører. Der er masser af lande, som kunne have en interesse i, at man ikke åbner den ledning igen,” siger han.
Der er ikke løbet gas gennem Nord Stream 1, siden Rusland stoppede leverancen først i september – ifølge iagttagere som gengældelse for vestlige sanktioner mod Rusland som følge af invasionen i Ukraine – men rørledningen indeholder stadig store mængder gas. Nord Stream 2-rørledningen er blevet færdiggjort, men aldrig taget i brug på grund af den russiske invasion i Ukraine.
Man kunne forestille sig, at Rusland stod bag, men pilen peger ikke med sikkerhed mod Rusland, vurderer Mette Skak, lektor ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet, med speciale i Ruslands krig i Ukraine og russisk strategisk kultur.
“Vi ved, at Putin er rådvild med hensyn til, hvordan han skal vende krigslykken i Ukraine til sin fordel. Måske forestiller man sig fra russisk side, at man med en lækage kan sætte lidt mere skub i energipanikken i EU, så der opstår et folkeligt pres på politikerne for ikke at sende våben til Ukraine,” siger hun.
Det ville dog være meget svært for Rusland sådan at fjernstyre den offentlige mening i Europa væk fra solidariteten med Ukraine, vurderer Mette Skak.
“I stedet for at score point på det her – forudsat at Rusland står bag – understreger lækagen blot, at EU skal ud af den russiske energiafhængighed så hurtigt som muligt. Den offentlige mening netop i Østersøregionen er, at vi står last og brast med Ukraine,” siger hun og tilføjer, at kriminelle netværk også kan stå bag.
“De, der ville få mest ud af det her, ville være private aktører såsom gangstere, der kunne se en interesse i at lave lækage for at afpresse stater til at udbetale penge,” siger hun.