Prøv avisen

Eksperter: Kunstig intelligens er blevet et etisk minefelt

I takt med, at kunstig intelligens bliver en stadig større del af det moderne menneskes hverdag, er det bydende nødvendigt, at samfundet sikrer, at teknologien ikke løber af sporet etisk. Foto: Daimler AG/AP/Ritzau Scanpix

Kunstig intelligens fører så kolossale samfundsforandringer med sig, at nogle af dem, der er tættest på udviklingen, nu kræver teknologien tøjlet. Teknologien udvikler sig i dag i et værdimæssigt tomrum, hvilket udfordrer både sikkerhed og demokrati, påpeger flere

Kunstig intelligens kan få computere og robotter til at spille skak, flyve droner, køre biler, sortere varer, printe våben, diagnosticere patienter, sortere i jobansøgninger og meget andet. Men i takt med, at kunstig intelligens bliver en stadig større del af det moderne menneskes hverdag, er det bydende nødvendigt, at samfundet sikrer, at teknologien ikke løber af sporet etisk.

Det siger flere førende teknologiledere og -eksperter. Blandt dem er chefen for den amerikanske teknologigigant Microsoft, Brad Smith, der for nylig mødtes med pave Frans i Vatikanet for at drøfte vigtigheden af en etisk tilgang til teknologi.

I et interview med Vatikanets avis, L’Osservatore Romano, opfordrer Brad Smith til, at verdens politikere og lovgivere begynder at træde i karakter og giver teknologivirksomheder klare etiske rammer at arbejde inden for.

Brad Smith peger på, at enhver revolutionerende ny teknologi kan misbruges, hvis samfundet svigter sin forpligtelse til at styre udviklingen.

”På samme måde som dampmaskinen afstedkom den første industrielle revolution, forandrer ny teknologi såsom kunstig intelligens den måde, som vi arbejder og lever på. Og ligesom det var tilfældet med de jernbaner, som dampmaskinerne forsynede med maskinkraft, er disse nye opfindelser nødt til at blive styret og i sidste ende reguleret af samfundet,” siger han til avisen.

Kunstig intelligens er en teknologi med uudtømmelige muligheder, og den vil i fremtiden komme til at få betydning for hver sektor af samfundet, understreger Brad Smith i interviewet.

”Det er derfor, at verden er nødt til at finde sammen for at tackle disse spørgsmål med en forståelse for, at ansvaret er fælles,” siger han.

Teknologi til billedgenkendelse er ifølge Microsoft-chefen en af de landvindinger forbundet med kunstig intelligens, der rejser væsentlige spørgsmål om grundlæggende menneskerettigheder såsom ytringsfriheden og retten til privatlivets fred:

”I et demokratisk samfund er der intet, der kan erstatte vores folkevalgtes afvejelser af balancegangen mellem den offentlige sikkerhed og vores demokratiske frihedsrettigheder.”

”Billedgenkendelse fordrer, at både de private og de offentlige sektorer styrker deres indsats – og skrider til handling. Globalt er dette en problemstilling, der først lige er begyndt. Men medmindre vi handler, vil vi vågne om fem år og opdage, at billedgenkendelsestjenester har spredt sig på en måde, der skærper eksisterende samfundsproblemer,” siger han.

Brad Smith er ikke alene med sine bekymringer om konsekvenserne af at lade algoritmer træffe beslutninger, der tidligere var i menneskelige hænder.

Da USA’s førende polytekniske læreanstalt, Massachusetts Institute of Technology, MIT, tidligere i denne måned holdt en konference, der blandt andet granskede etikkens rolle i kunstig intelligens, fremhævede flere oplægsholdere vigtigheden af at sikre, at den nye teknologi tjener offentlighedens interesser.

”’Teknologisterne’ selv er nødt til at få en meget dybere forståelse af, hvad de gør, og hvordan de grundlæggende er ved at ændre menneskelivet,” sagde eksempelvis Melissa Nobles, der er dekan for MIT’s fakultet for humaniora og socialvidenskab.

Kunstig intelligens udvikles i et ”værdimæssigt tomrum”, advarede Darren Walker, der står i spidsen for den internationale velgørende fond The Ford Foundation.

”Når vi bevæger os dybt ind i udviklingen af kunstig intelligens uden at have en holdning til, hvorvidt kunstig intelligens kan fremme retfærdighed og styrke vores demokrati, og hvis vi beskæftiger os med dette foretagende, uden at disse spørgsmål driver vores diskurs fremad, er vi fortabte,” sagde han i et oplæg under konferencen på MIT.

Nogle pionerer inden for videnskab og teknologi har brugt endnu stærkere ord til at beskrive den eksistentielle trussel, som kunstig intelligens kan udgøre for menneskeheden.

I 2014 sagde den nu afdøde fysiker Stephen Hawking i et interview med tv-stationen BBC, at kunstig intelligens kan føre til ”den menneskelige races endeligt”, og opfinderen Elon Musk, der er stifter af elbilproducenten Tesla og direktør for rumfartsvirksomheden SpaceX, har i en tale sagt, at mennesket ”sætter dæmonen stævne” ved at flirte med kunstig intelligens.

De etiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens er også på dagsordenen i Danmark.

Tidligere på måneden præsenterede regeringen en ”National strategi for kunstig intelligens”, der blandt andet lægger op til, at Danmark får et fælles etisk grundlag for kunstig intelligens. Dette betyder, at kunstig intelligens skal udvikles inden for lovgivning og samtidig med respekt for borgernes rettigheder. Der er afsat 60 millioner kroner til initiativet.