Eksperter om vaccine-kritik: EU gør det slet ikke så dårligt

EU halser fortsat bagefter lande som Israel og USA med at udbrede vaccine mod coronavirus. Men selvom EU-Kommissionen burde have sadlet om hurtigere, har den gjort sit arbejde godt, siger EU-eksperter

"Vi har opbygget en bred portefølje. Det var vigtigt, for ingen kunne i sommer vide, hvilken vaccine der først ville blive godkendt,” sagde EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i går. – Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.
"Vi har opbygget en bred portefølje. Det var vigtigt, for ingen kunne i sommer vide, hvilken vaccine der først ville blive godkendt,” sagde EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i går. – Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.

I takt med at europæiske lande fortsat melder om hundredvis af daglige dødsfald og titusindvis af nye smittetilfælde, vokser frustrationen over et fodslæbende EU. For lidt og for sent, lyder dommen over unionens udrulning af en massevaccination fra kritikere, som hæfter sig ved, at lande som USA, Israel og Storbritannien har været bedre til at få givet de mest udsatte det livreddende stik. En femtedel af israelerne er således allerede vaccineret, og myndighederne forventer allerede i marts at have vaccineret alle voksne indbyggere.

Den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, forsøgte i onsdags at indgyde håb til europæerne med bebudelsen af en ny vaccine-fabrik i Tyskland, som – ”hvis alt går vel” – vil udvide tilgangen til vacciner i EU ”massivt” fra februar. Fabrikken i Marburg skal masseproducere vaccinen fra den tyske virksomhed Biontech i samarbejde med det amerikanske medicinalfirma Pfizer, sagde Spahn på et pressemøde i Berlin, hvor han også forsvarede EU’s fælles indkøb af vacciner og den langsommelige udrulning af vaccinestrategien.

”Det var klart fra starten, at vi ville have for få vacciner. Det har været klart i mange uger og måneder. Vi er i samme situation som alle andre lande i EU og i verden,” sagde den tyske minister.

”Årsagen til denne flaskehals, til manglen her i begyndelsen af vaccinationsprocessen er ikke for få bestilte doser, men for lidt produktions-kapacitet.”

EU-Kommissionen har indgået aftale om køb af ekstra 300 millioner vaccinedoser fra Biontech og Pfizer, lød det i går fra formand Ursula von der Leyen. 600 millioner doser i alt.

”Vi skal vaccinere så mange europæere, som vi kan, så hurtigt som muligt,” sagde hun på et pressemøde i Bruxelles.

Men det ændrer dog ikke ved, at en træg start har ført til voldsom kritik af Kommissionen fra mange sider. Forsker Frauke Zipp fra Det Nationale Videnskabsakademi Leopoldina taler ifølge nyhedsmagasinet Spiegel om ”en grov fiasko hos de ansvarlige”. Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, kritiserer EU for at have bestilt for få vacciner og hos de forkerte producenter. Han henviser til, at USA allerede i juli sikrede sig dobbelt så mange doser fra tyske Biontech som EU, som i øvrigt først afgav ordren i november.

I EU-Parlamentet vokser utilfredsheden også. Den tyske næstformand, Nicola Beer fra De Frie Demokrater, kræver EU-Kommissionens forhandlinger med vaccineproducenter kulegravet.

Coronavaccinen fra Pfizer/Biontech var den første til at blive godkendt i EU, siden blev Modernas vaccine godkendt, og den tredje vaccinegodkendelse ventes snarest. – Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.
Coronavaccinen fra Pfizer/Biontech var den første til at blive godkendt i EU, siden blev Modernas vaccine godkendt, og den tredje vaccinegodkendelse ventes snarest. – Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Hvis Kommissionen ikke meget hurtigt skaber gennemsigtighed (…) bliver EU-Parlamentet nødt til at nedsætte et undersøgelsesudvalg,” siger hun til Spiegel.

Men tager man i betragtning, at EU aldrig har været konfronteret med en sundhedskrise som pandemien, har unionen gjort det godt. Det mener Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

”EU har været igennem en ekstrem hurtig læringsproces siden den første coronabølge. Kommissionen havde som udgangspunkt få og afgrænsede kompetencer inden for sundhedspolitik, men fik så tildelt kompetence til at indgå aftaler og opkøbe vaccine, og nu foreslår Kommissionen at danne en sundhedspolitisk union. Det er i det lys, man skal vurdere forløbet. Jeg vil sige, at i det lys har EU været hurtig på aftrækkeren,” siger hun.

Til EU’s forsvar vidste man ikke, hvilken vaccine der ville komme først, og hvilken der ville være den bedste. Derfor lagde EU ”sine æg i flere kurve” og indgik aftaler og opkøbte vacciner fra forskellige steder, påpeger Dorte Sindbjerg Martinsen.

”Der er ræson i, at man i fællesskab har opkøbt vaccine i EU, også selvom det kunne have været gjort hurtigere og i større omfang. Det er jo ikke et område, hvor det er en særlig langsigtet strategi at gå solo, hvis man vil opnå flokimmunitet på tværs af nationale grænser,” siger hun.

Som det ser ud nu, er det største problem ikke nødvendigvis, at der mangler vacciner, for på det punkt kan man snart være i mål, vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen:

”Men snarere det kæmpe efterslæb i medlemslandene i forhold til at få folk vaccineret, og det er de nationale regeringers ansvar.”

Der er stor forskel på, hvor effektive EU-landene er til at vaccinere. Danmark ligger i top med 1,43 vaccinationer pr. 100 indbyggere, mens Tyskland har vaccineret 0,5 pr. 100 indbyggere, Sverige 0,4 og Frankrig blot 0,07, viser tal fra online-tidsskriftet Our World in Data.

Ansvaret for balladen ligger både hos de enkelte medlemslande og hos EU-Kommissionen, mener Roman Senninger, EU-forsker ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet.

”Kommissionen er generelt god til at løse sine opgaver, men den er meget bureaukratisk, den lægger en plan og følger den. Derfor har Kommissionen haft svært ved at reagere på kritikken, for den har sådan set gjort det, den er sat til – med godkendelse fra medlemslandenes regeringer og eksperter,” siger han.

Man burde undervejs have spurgt sig selv, om det stadig giver mening at følge en strategi, som blev lagt helt tilbage i juni sidste år, eller om man for eksempel burde have bestilt flere vacciner langt hurtigere.

”Men det ansvar ligger lige så meget på de nationale regeringer som på Kommissionen,” siger Roman Senninger.

EU-Kommissionen er blevet en syndebuk for nationale regeringer, mener han. Det er åbenlyst, at vaccinestrategien ikke kører perfekt i EU, siger han:

”Men man gør det her for allerførste gang, og så er det ret normalt, at der sker fejl. Man får det indtryk, at de nationale regeringer har tænkt, ’vi følger arbejdet, men blander os ikke ret meget, og opstår der problemer, skyder vi skylden på Kommissionen’.”

Lektien er, at EU-landene og Kommissionen fremover må arbejde tættere sammen i en krisesituation som denne.

”Der var så mange muligheder for sammen at forklare over for landenes befolkninger – også vaccineskeptikere – hvad der skulle ske. Men både Kommissionen og nationalstaterne har svigtet i kommunikationen,” mener han.