”Paven støtter Trump”. Budskabet blev delt igen og igen på de sociale medier såsom Facebook, Twitter og Instagram under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.
”Facebook fjernede ikke historien, selvom det tydeligvis var en falsk nyhed,” siger Jan van Dijk, professor i kommunikationsvidenskab ved universitetet i Twente i Holland og medforfatter til den kommende bog ”Internet and Democracy in the Network Society” (Internet og demokrati i netværkssamfundet).
Jan van Dijk fremhæver historien om pave Frans og USA’s præsident Donald Trump, fordi den illustrerer, hvordan de sociale medier ikke er optaget af det indhold, de sender ud, men mere af at få så meget trafik som muligt på deres platforme.
Af samme årsag tror han også, at det bliver svært for regeringer at dæmme op for de falske nyheder.
I denne uge præsenterede den britiske regering en særlig enhed, som skal imødegå de falske nyheder. Tidligere i januar var den franske præsident, Emmanuel Macron, ude med en tilsvarende melding. Men for Jan van Dijk er det en mission, som er op ad bakke.
”Politikerne forstår ikke, hvordan de sociale medier og digitale medier fungerer. Facebook og Twitter afslører aldrig deres algoritmer, som styrer, hvad der bliver delt,” siger han med henvisning til de avancerede matematiske beregninger, som er med til at bestemme, hvad brugerne ser først, når de er på sociale medier.
Direktør Lorenzo Marini fra det spanske firma Precept, som arbejder med en internetløsning, der skal afsløre falske nyheder, mener ligeledes, at det vil være svært for regeringer at gribe ind.
”Regeringer kan risikere, at det giver bagslag, hvis de forsøger at politisere eller vedtage love, der gør falske nyheder ulovlige. Ved at sætte dem i en bås som eksempelvis det ekstreme højre, ekstreme venstre eller fremmede magter som Rusland, får det en politisk undertone, som kan have en negativ effekt på befolkningens opfattelse,” siger Lorenzo Marini, der også er tilknyttet den tværeuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations.
Han peger på, at området er svært at lovgive om, fordi det let bliver udlagt som censur. Et problem, man allerede har oplevet i Tyskland, hvor en lov, som kræver, at medier sletter indhold, hvis der er beskyldninger om hadefuld omtale, kritiseres for at standse den offentlige debat.
Problemet med de falske nyheder er også i EU’s søgelys. Unionen nedsatte i november sidste år en ekspertgruppe som skal undersøge, hvad EU kan gøre for at dæmme op for de falske nyheder uden at sætte ytringsfriheden over styr. For Jan van Dijk er et af de store problemer, hvordan kampen mod falske nyheder bliver grebet an.
”Alt er fokuseret på at løse problemet fra toppen. Fra regeringer, pressen og de nye elektroniske medier, men det virker, som om at ingen tænker på at inddrage brugerne af de sociale medier,” siger den hollandske professor.
Han forudser at de falske nyheder kun er i deres vorden, hvorfor selv store sager som læk fra Hillary Clintons e-mails kun har haft begrænset effekt.
”Vi ved, at russerne forsøger at påvirke andre lande gennem falske nyheder, men foreløbig er effekten ikke så mærkbar. Men de er kun i gang med de første eksperimenter, hvor de ser på, hvad der virker, og hvor langt de kan gå, før de kommer ind i diplomatiske problemer med andre lande,” siger Jan van Dijk.
Efter hans mening går vejen over uddannelse, der skal lære folk at sortere fakta fra falske nyheder.