Eksperter: Udviklingsbistand er en dråbe i havet

Penge kan ikke alene forhindre, at bådflygtninge vil sætte livet på spil i håbet om et nyt liv i Europa

Udviklingsbistand er ikke nok, hvis man skal forhindre flere bådflygtninge og tragisk dødsfald på Middelhavet, advarer eksperter.
Udviklingsbistand er ikke nok, hvis man skal forhindre flere bådflygtninge og tragisk dødsfald på Middelhavet, advarer eksperter. Foto: Marina Militare Italiana/Scanpix.

”Massegraven”. Det ellers smukke, blå Middelhav har fået et kedeligt øgenavn efter de senere års ulykker, hvor overfyldte både har bragt flere hundredtusinde flygtninge fra blandt andet Syrien, Eri-trea, Libyen og Sydsudan til Italien eller Grækenland. Alene sidste år mistede 3500 bådflygtninge livet, og så sent som i weekenden omkom mindst 800 flygtninge på vej til Italien.

Nøglen til at løse proble-met er at styrke udviklings-bistanden i flygtningenes hjemlande, mener både udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

Men udviklingsbistand løser ikke udfordringerne her og nu, siger Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og blandt andet forsker i internationalt udviklingssamarbejde.

”Udviklingsbistandens nytte er ikke at løse disse problemer i et umiddelbart kort tidsperspektiv. Det er blot én faktor blandt mange, som skal være med til at skabe udvikling i de lande, hvor bådflygtninge kommer fra. En del af flygtningene kommer fra Syrien, og der kan udviklingsbistanden ikke gøre ret meget. Der er brug for mange forskellige initiativer på samme tid,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Han tilføjer, at international udviklingsbistand alene ikke kan forbedre situationen i skrøbelige stater, selvom man de seneste 10-15 år netop er begyndt at bruge udviklingsbistanden i den slags lande.

”Udviklingsbistand har fungeret bedst i samfund, som er stabile. Der har den bidraget med serviceydelser, sundhed, uddannelse og skabt en basis for, at der kan komme økonomisk vækst og en langsom udvikling. Men hvis man tager et land som Sierra Leone eller Liberia, der har været igennem borgerkrig, så tager det lang tid at få en udvikling, som gør, at folk kan have håb til fremtiden og ikke kaster sig ud i farefulde ture,” siger han og tilføjer, at der er behov for at skabe bedre vilkår i de lande, hvor flygtningene kommer fra.

Også Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, pointerer, at udviklings-bistanden blot er én lille dråbe i havet.

”Udviklingsbistanden kan gøre meget lidt, og det, vi gør nu, er det forkerte. Man skal have en helhedsorienteret tilgang og sige, at hvis vi skal gøre noget her, så skal vi spille sammen med de afrikanske stater for at få en idé om, hvordan man forbedrer levevilkårene for folk i landene generelt, og det kræver en del,” siger Stig Jensen.

Han mener, at brugen af udviklingsbistand dels kræver en gentænkning, dels kræver, at bistanden i højere grad forvaltes i dialog med de berørte lande.

”Det, der blevet gjort gennem de seneste år i vores udviklingspolitik, er fuldstændig ramt ved siden af. Der bliver satset på rettighedsbaseret bistand og privatsektorbistand, men det er ikke noget, der hjælper de fattige, og det er ikke noget, der skaber bedre muligheder,” siger Stig Jensen.