De russiske strandgæster på den annekterede Krim-halvø i Sortehavet fik sig et chok, da der i tirsdags pludselig begyndte at stige røg op på himlen over dem.
Røgen kom fra eksplosioner på den militære Saky-base, som ligger nær halvøens vestlige bred.
I går viste satellitbilleder ifølge britiske BBC, at eksplosionerne havde ramt og destrueret flere russiske fly og forårsaget betydelige skader. Under eksplosionen døde en person, 14 blev såret og 250 evakueret.
Ansvaret for eksplosionerne på Saky-basen er endnu ikke placeret. Den amerikanske tænketank Institute for the Study of War oplyser, at det stadigvæk ikke er muligt at fastslå, hvad der førte til eksplosionerne.
Rusland hævder, at eksplosionerne var forårsaget af ammunition, som eksploderede. Flere vestlige militæranalytikere peger dog på, at Ukraine kan stå bag – en vurdering, Ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, Flemming Splidsboel Hansen, er enig.
“Jeg hælder mest til, at det er Ukraine, der står bag,” siger han.
Flemming Splidsboel Hansen understreger dog, at man ikke kan fastslå noget på nuværende tidspunkt. Til gengæld vurderer han, at eksplosionen på Krim kan få stor betydning fremadrettet i krigen.
“Krim-halvøen er symbolsk. Den er vigtig for Ukraine, fordi det var her, russiske styrker begyndte annekteringen tilbage i 2014,” lyder det fra seniorforskeren.
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj var da heller ikke sen til at kommentere de seneste dages udvikling.
“Der bliver ikke fred i Ukraine, før Krim-halvøen er tilbage på ukrainske hænder,” lød det fra Zelenskyj i en videotale, mens Storbritanniens forsvarsminister, Bel Wallace, til BBC bakkede op om Ukraines ret til at angribe Krim.
”Det er helt legitimt for Ukraine at tage dødelig magtanvendelse i brug, hvis det er nødvendigt for at genvinde ikke alene sit territorium, men også skubbe fjenden tilbage,” sagde Wallace til BBC.
I Rusland lyder dog helt andre toner, blandt andet fra ekspræsident og næstformand for Ruslands nationale sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev. Den 22. juli truede han med, ”at dommedag vil komme”, hvis Ukraine angriber den russisk-annekterede halvø.
Ikke kun for ukrainske og russiske politikere er eksplosionerne på Saky-basen derfor en potentiel game changer i krigen. Ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen kommer begivenheden også til at rykke ved almindelige russere og ukraineres opfattelse af de to landes magtforhold i den verserende krig.
“Det er en stor begivenhed for helt almindelige russeres forståelse af krigen. Lige pludselig bliver det meget synligt for dem, at krigen er ægte og tæt på. Strandgæsterne på Krim løb jo væk i deres badetøj, da eksplosionerne ramte. Han tilføjer desuden, at langt de fleste russere regner med, at eksplosionerne var et ukrainsk angreb.”
De russiske myndigheder har tidligere haft held med at kalde lignende store begivenheder for uheld. Det gjorde sig for eksempel gældende, da det russiske krigsskib ”Moskva” tilbage i april måned brød i brand og sank. Her ønskede Rusland ikke, at ulykken skulle sættes i forbindelse med krigen med Ukraine.
For mange almindelige ukrainere har eksplosionerne på Krim haft den omvendte effekt – de seneste dages dramatiske begivenheder har styrket manges tro på, at det kan lade sig gøre slå tilbage mod den russiske invasionsmagt, vurderer Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.
“Det er vigtigt for dem, at russerne bliver ramt, og at de føler samme angst og panik, som ukrainerne selv har følt. For mange ukrainere er det her et signal; en form for militært gennembrud i krigen,” siger han.