Prøv avisen

Ekstremisme bekymrer de kristne i Betlehem

Kristne palæstinensere tænder julelys. Foto: Muhesen Amren/apaimages/SIPA

Julestemningen i Betlehem er præget af, at godt 20 kristne familier i de seneste par måneder har forladt byen. Israels besættelse umuliggør en rimelig tilværelse, mener byens borgmester. Samtidig er religiøs fanatisme en stigende bekymring for flere i Jesu fødeby, siger kristen lektor

Symbolikken er ikke til at tage fejl af på Krybbetorvet midt i Betlehem. Her står byens 15 meter høje juletræ pyntet med funklende glas-kugler i det palæstinensiske flags grønne, hvide og røde farver.

Træet skal vise, hvor tæt sammenhæng der er mellem det kristne julebudskab og det palæstinensiske folks håb, forklarer Betlehems kristne borgmester Vera Baboun.

”Betlehem er både kristen og palæstinensisk. De to ting kan ikke adskilles og vil altid gå hånd i hånd,” siger hun til en gruppe journalister samlet i bystyrets lokaler ud til torvet.

Alligevel er der noget, der tyder på, at det hele måske ikke er så idyllisk sammenhængende, som juletræet giver udtryk for. Blot i løbet af de seneste par måneder har godt 20 kristne palæstinensiske familier forladt Betlehem, lyder det fra lokale kirkeledere. Det lægger sig i forlængelse af en mangeårig udvikling, hvor den kristne del af befolkningen fortsætter med at skrumpe ind i den bibelske by på Vestbredden.

Da staten Israel blev oprettet i 1948, udgjorde kristne over 80 procent af befolkningen i Betlehem. I dag er det under en tredjedel.

Nyheden om de emigrerede familier kom som et chok for Vera Baboun, som siger, at der i alt er 40 familier, der har forladt byen i den periode. Hun understreger, at kristne altid har været en vigtig del af det palæstinensiske folk, og at det er afgørende vigtigt, at kristne bliver i byen.

”Vi er i øjeblikket ved at finde ud af, hvem det er, der er rejst, og prøver at komme i dialog med dem for at se, hvad der fik dem til at forsvinde,” siger hun.

Vera Baboun forventer dog ikke at blive overrasket over svarene. Hun har allerede en klar idé om, hvad der får folk til at forlade hendes by. Israels besættelse og den manglende udsigt til en snarlig politisk løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne gør, at det næsten er umuligt at leve et normalt liv i Betlehem, siger hun:

”Alle dele af tilværelsen her i byen er præget af store udfordringer. Besættelsen spænder ben for alt lige fra jobmuligheder til økonomisk udvikling og bevægelsesfriheden. Situationen bliver værre år for år. Ingen har lyst til at bo på denne måde, hvor man ikke kan planlægge sin fremtid. Det er yderst paradoksalt, at Betlehem er stedet, der har givet verden budskabet om fred, og dog lever vi ikke selv i fred,” siger hun.

På Krybbetorvet i Betlehem ligger Fødselskirken, der er bygget over stedet, hvor traditionen siger, at Jesus blev født, lige over for byens Omar-moské og vidner om, at Betlehem i generationer har været en by, hvor kristne og muslimer har levet side om side. Som en konsekvens af den kristne udvandring samt det faktum, at kristne i byen får væsentlig færre børn end muslimer, er det i dag muslimer, der er i klart overtal. Alligevel siger lovgivningen, at borgmesteren i Betlehem skal være kristen.

Sameksistensen mellem muslimer og kristne er et emne, der jævnlig er til diskussion i byen. Med mellemrum hører man historier om, at kristne føler sig stadig mere presset af det muslimske flertal.

Borgmesteren afviser dog, at det skulle være problemer mellem kristne og muslimer, der skulle være en forklaring på udvandringen.

”Vi er alle en del af det palæstinensiske folk, der kæmper den samme kamp. Alle lider i fællesskab under de manglende muligheder, som besættelsen giver,” siger hun.

Ved det teologiske uddannelsessted Betlehems Bible College mener lektor Isaac Munther, at borgmesteren grundlæggende har ret i den påstand. Men samtidig er virkeligheden mere nuanceret end det:

”Udviklingen i Mellemøsten de seneste par år med den religiøse ekstremismes fremmarch har understreget, at det ikke er et godt sted at leve for kristne,” siger han med henvisning til, hvordan Islamisk Stat i Syrien og Irak har fordrevet hundredtusindvis af kristne og andre minoriteter.

Han understreger, at de ikke har oplevet reelle problemer med islamisme eller set tegn på, at Islamisk Stat skulle have betydelig opbakning på Vestbredden.

”Det er snarere en frygt for, om det, vi ser i tv og på de sociale medier, hvor folk i Syrien og Irak får skåret hovederne af, og børn dør, også vil kunne ske her en dag? Det kan ikke undgå at påvirke folk,” siger han.

Ganske vist finder man udbredt opbakning til den islamiske bevægelse Hamas blandt palæstinenserne. En bevægelse, man jævnligt hører israelske politikere sammenligne med Islamisk Stat. Munther Isaac siger, at Hamas bestemt ikke gør livet nemt for kristne i Gaza, men understreger dog, at det på ingen måde kan sammenlignes med, hvad Islamisk Stat udsætter kristne for.

For et par år siden blev der foretaget en undersøgelse af, hvad der fik kristne til at forlade Betlehem. Under en procent svarede, at det skyldtes religiøs ekstremisme. I stedet begrundede folk udvandringen med, at der ikke var fremtidsmuligheder i et land plaget af besættelsen.

”Spørgsmålet er, hvordan det ser ud i dag, efter det arabiske forår har ændret regionen, og den religiøse fanatisme er væltet frem,” siger Munther Isaac.

Han tvivler på, at frygten for ekstremisme endnu har nået et punkt, at det kan bruges som en reel forklaring på, hvorfor kristne forlader byen. Men han oplever, at bekymringen blandt de kristne er stigende.

Det er ikke kun islamismen, men lige så meget opblomstringen af den jødiske ekstremisme blandt israelerne, der skaber frygt.

”Islamismen er noget, folk frygter vil komme her. Den jødiske ekstremisme er her allerede og er ikke blot noget, der eksisterer i hovederne på folk,” siger han.

Især har de seneste ugers debat i Israel om at erklære landet for en stat for det jødiske folk givet bekymring i Betlehem. Hvad vil det betyde for de over 100.000 kristne palæstinensere, der bor i Israel? Og hvad vil det gøre ved de mange bosættelser, som omringer Betlehem?

”Vi ved ikke, hvad det vil medføre, men det væver sig ind som endnu en del af det kludetæppe af grunde, der gør, at det bliver for besværligt for folk at bo her. Alle kristne i Betlehem har efterhånden nære familiemedlemmer eller venner, der er udvandret,” siger Isaac Munther.