Da Farah Pandith efter den globale krise over Morgenavisen Jyllands-Postens tegninger af muslimernes profet Muhammed i 2006 blev udpeget af det amerikanske udenrigsministerium til at forbedre USA's forståelse af europæisk islam, rejste hun Europa tyndt for at tale med især den unge generation af muslimer.
Det viste sig hurtigt, at de unge muslimer havde én ting til fælles: en identitetskrise, ansporet af en følelse af at være klemt mellem kulturer. Og den identitetskrise er en vigtig brik i forståelsen af den ekstremisme, som fører til rædsler som to unge muslimske brødres angreb på satirebladet Charlie Hebdo i Paris, mener Farah Pandith.
Efter en karriere i både George W. Bushs og Barack Obamas regeringer er hun nu seniorforsker ved tænketanken Council of Foreign Relations (Rådet for Udenrigsforhold) i New York.
”Alle unge mennesker stiller spørgsmål om deres identitet, mens de vokser op. Men den generation af unge muslimer, der er vokset op i skyggen af 11. september 2001, har nogle helt andre erfaringer end tidligere generationer. De har konstant set ordene 'islam' og 'muslim' i nyhedsmedierne, og det påvirker deres selvbillede. De stiller spørgsmål, som deres forældre ikke kan besvare,” siger Farah Pandith, der er indisk-amerikaner og selv muslim.
Hun fortæller om en oplevelse, som hun havde under en samtale med en gruppe unge muslimer i Danmark.
”En teenagepige fortalte, at hendes imam siger, at hun ikke er en ægte muslim, fordi hun klædte sig i vestligt tøj. Det viste sig, at hendes imam kom fra en landsby i Marokko, ikke talte dansk og ingen forståelse havde for de unges virkelighed. Det er oplevelser som den, der skaber identitetskonflikter og en søgen efter svar,” siger Farah Pandith.
Og i dag står det klart, at mange af disse unge får deres svar fra de mest højlydte stemmer på internettet, tilføjer hun og peger på, at 62 procent af verdens muslimer i dag er under 30 år gamle.
”Det er ikke bare et sociologisk fænomen, som de, der former vores udenrigspolitik, kan ignorere. Al-Qaeda og andre ekstremister rekrutterer ikke folk over 40 år. De rekrutterer unge, rapfodede mennesker, der er i stand til aggressivt at promovere deres idéer i både det virtuelle og det fysiske rum. Det er denne demografiske gruppe, som vi skal kigge på,” siger Farah Pandith, der er ved at skrive en bog om de muslimske ”millennials” - generationen, der blev teenagere omkring år 2000.
Hun fremhæver, at USA og andre vestlige lande først for nylig er begyndt at forstå den sammenhæng.
”Da den amerikanske regering efter den 11. september 2001 talte om 'muslimer', handlede det om lande med et flertal af muslimer. Vi så på lande som Afghanistan, Pakistan og Yemen. Men ekstremister driver rovdrift på muslimer, uanset hvor i verden de befinder sig. Det, som skete i Paris, skete ikke i et tomrum. Da Muhammed-krisen eksploderede i 2006, var USA ikke forberedt på, at noget, som skete i København, kunne have en indflydelse på livet i Kabul. I dag ved vi, at alt har betydning overalt,” siger hun.
Som tidligere toprådgiver i det amerikanske udenrigsministerium har Farah Pandith været med til at udforme USA's strategier til bekæmpelsen af voldelig ekstremisme. Og på nogle områder er ekstremisterne overlegne, erkender hun.
”Vi er lige nu ikke på nogen måde konkurrencedygtige i den digitale verden. Vi er nødt til at blive bedre til at give ekstremisterne modspil på internettet og til at bekæmpe de billeder og den diskurs, som de unge finder der. Vi har ikke set nogle opfindsomme måder at skabe modfortællinger på. Det gælder i alle vestlige lande,” siger Farah Pandith.
Lige nu afstås for meget spillerum til ekstremisterne, understreger hun.
”Vi kan gøre en langt større indsats for at løfte alternative stemmer, der kan drukne ekstremisternes fortælling. Det skal ikke være statslige aktører, men forretningsfolk, idrætsudøvere, graffitikunstnere, hip hop-musikere eller hvem som helst, der er troværdige i civilsamfundet,” siger Farah Pandith.
Den største opgave er at standse ekstremisternes rekruttering af unge mennesker, understreger hun.
”Det afgørende punkt er, at ekstremisterne ikke vil være i stand til at råde over hære, hvis de ikke har rekrutter. Derfor er vi nødt til at standse rekrutteringen. Og det er et problem, som kan løses. De vestlige samfund bruger ufattelige ressourcer på terrorbekæmpelse, og nogle af de penge bør blive brugt på 'bløde' græsrodsinitiativer, som er opstået lokalt og naturligt,” siger Farah Pandith.
Angrebet på Charlie Hebdo er en påmindelse og en advarsel, mener hun.
”Vi er nødt til at visualisere, hvad der sker næste gang. Vi er nødt til at være et skridt foran den værste ekstremist, som er derude. Hvad ville de gøre? Hvordan vil de få flere tilhængere? Og vi er nødt til at se på, hvad der sker i hjemmene. Forstår forældre virkelig, hvordan et ungt menneske bliver rekrutteret? Hvordan hjælper vi mødre og fædre, der har et barn, som er påvirkeligt og har brug for hjælp? Der er ingen tryllestav, men vi er nødt til at være kreative og nuancerede. Der findes løsninger, som vi ikke har udtænkt endnu,” siger hun.