Hver dag kæmper 26,5 millioner børn i det sydøstlige Afrika mod den sult, der er en af de alvorlige konsekvenser af El Niños hærgen i regionen, og situationen er ”virkelig alarmerende”, advarer FN’s børnefond, Unicef.
Klimafænomenet, der har været særligt omfattende i år, reducerede i vinter og det tidlige forår nedbøren til den mest sparsomme i 35 år, og nu begynder følgerne for alvor at mærkes i flere lande.
Alene i Zimbabwe vil 100.000 børn i de kommende måneder blive så underernærede, at de enten skal sondemades på hospitalsklinikker eller – for de lidt stærkeres vedkommende – skal have udleveret akut nødhjælp i form af en energiberiget jordnøddeblanding, som de kan suge i sig direkte fra pakkerne.
Familierne har aldrig oplevet en tørke som denne ifølge Unicefs generalsekretær, Steen M. Andersen, der netop er vendt tilbage fra et besøg i Zimbabwe.
”De har været vant til at klare sig ved at dyrke jorden. Pludselig er de afhængige af nødhjælp,” siger han.
Der mangler penge til indsatsen, og familierne får kun udleveret mad nok til lige at overleve, beretter Steen M. Andersen.
”Børnene halvsover i skolen og er holdt op med at lege, fordi de får så lidt at spise. Normalt går mellem 96 og 98 procent af børnene i skole, men nu bliver hvert tredje barn væk fra undervisningen. Pigerne skal hjælpe med at hente vand, og mange børn mangler kræfterne til at gå den ofte lange skolevej,” siger han.
I Malawi er situationen ikke bedre, fortæller Innocent Milanzie, agronom og souschef for distriktskontoret for landbrugsudvikling i byen Mwanza.
”I øjeblikket sover folk på tomme maver ude i landsbyerne, og uden massiv hjælp fra det internationale samfund står vi over for en egentlig katastrofe,” siger han til hjælpeorganisationen Røde Kors.
I første omgang gælder det udelukkende om at skaffe midler nok til at sikre de ramtes overlevelse, indtil de forhåbentlig kan begynde at høste igen til foråret, men på længere sigt vurderer så vel Unicef som Røde Kors, at der er behov for langt bedre vandopbevaring, vandingsanlæg og dybtrækkende soldrevne vandpumper, der kan nå de over 100 meter ned i jorden, der er krævet.
De gamle hånddrevne pumper, som mange steder har været anvendt til at pumpe vand op rundt omkring i landsbyerne, kan ikke længere bruges. Som følge af El Niño er vandspejlet nemlig så lavt, at vandet skal pumpes 130 meter op, og det kræver elektricitet, som er en mangelvare i regionen.
”Der er brug for en massiv indsats for at etablere, modernisere og vedligeholde landbruget i både Malawi og Zimbabwe,” siger Arne Vågen, katastrofechef hos Røde Kors.
Den nye teknologi er dyr, men investeringerne kan betale sig for de tørkeramte landes regeringer. For teknologien kan gøre en forskel, oplevede Steen M. Andersen under sit besøg.
”Jeg var ude at besøge landsbyer, der havde et soldrevet vandpumpeværk, som måske 5000 mennesker var afhængige af. Og de steder er folk stadig i stand til at dyrke jorden, også selvom de kun bor omkring 50 kilometer fra byer, hvor landbrugsjorden er knastør, og folk ingenting kan dyrke,” siger han.