Elektroniske fingeraftryk udfordrer lovgivningen

Personlige data er lette at dele, og folk kan identificeres helt ned på individniveau

I den digitale tidsalder efterlader vi alle elektroniske fingeraftryk, og de bliver indsamlet og brugt – ikke til at stille os til ansvar for vores gerninger, men for at sælge os noget eller påvirke vores holdninger.
I den digitale tidsalder efterlader vi alle elektroniske fingeraftryk, og de bliver indsamlet og brugt – ikke til at stille os til ansvar for vores gerninger, men for at sælge os noget eller påvirke vores holdninger. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

”Alt, hvad du siger og gør, vil blive brugt mod dig.”

Dette er ikke længere et sætning forbeholdt politiet og manuskriptforfattere til krimidramaer på tv og film.

I den digitale tidsalder efterlader vi alle elektroniske fingeraftryk, og de bliver indsamlet og brugt – ikke til at stille os til ansvar for vores gerninger, men for at sælge os noget eller påvirke vores holdninger.

”En af de interessante udfordringer er, at vi ikke helt ved, hvordan disse værktøjer fungerer. Men i vid udstrækning afhænger de af en kombination af personlige data, hvilket fortæller noget om den enkelte, og så såkaldte ’big data’ på makro-niveau, som gør det muligt at forudsige, hvordan visse typer individer vil opføre sig,” siger Nick Anstead, lektor i medier og kommunikation ved universitetet London School of Economics.

Han peger på, at sagen rejser spørgsmålet om, hvad vi som samfund mener om den slags data-baserede forretningsmodeller, som virksomheder som Facebook anvender.

Det er sagen om, hvordan Facebook er brugt til at indsamle informationer for over 50 millioner personer, som den britiske virksomhed Cambridge Analytica så brugte til at hjælpe valgkampen for Donald Trump, der har sat fornyet fokus på brugen af alle de oplysninger, som vi enten frivilligt eller uforvarende deler med andre.

Ifølge seniorjurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet/Tænk er indsamlingen stærkt problematisk.

”Hvis vi ikke har kontrol over, hvordan data bliver brugt, så kan oplysningerne i princippet havne hvor som helst, hvilket den seneste sag er et eksempel på. Der er jo ikke nogen, der læser de vilkår, som man accepterer, og forbrugerne løber en stor risiko, fordi Facebook er bygget op på den måde, og det er ret uholdbart,” siger hun.

Anette Høyrup peger på, at problemet ikke kun er Facebook selv, men de såkaldte apps, som spredes via Facebook.

”Facebook bygger sin forretning op på apps som høster data, som går helt ned på individniveau. Samtidig akkumulerer de data digitalt, hvilket gør det mere voldsomt og potent, fordi det kommer fra flere kilder. Derfor er der en større risiko for krænkelser, hvor informationer deles med uvedkommende,” advarer Anette Høyrup.

Hun tilføjer, at løsningen ikke er at stoppe med at bruge Facebook, men strammere regler, der slår ned på misbrug. Hun håber, at det kommer med nye EU-regler, der træder i kraft den 25. maj.

Efter fem dages tavshed kommenterede Mark Zuckerberg, stifteren og direktøren for Facebook, sagen sent i onsdags. Vanen tro med en længere kommentar på netop Facebook.

”Det er et brud på den tillid, der er mellem os og de mennesker, der deler deres oplysninger med os og forventer, at vi beskytter det,” undskylder Mark Zuckerberg.

Han understreger videre, at Cambridge Analytics har misbrugt data i modstrid med reglerne, og at der for flere år siden er taget skridt til at forhindre, at noget sådant kan ske igen.

De ulovlige data blev indsamlet i 2014, men allerede to år før advarede en nu tidligere medarbejder om, at den måde, Facebook tillod eksterne parter at høste data på, betød, at andre såkaldte data-mæglere eller selv fremmede magter kunne få adgang til oplysningerne.