Oprindeligt ville John Hume have været katolsk præst, og han studerede på det førende katolske universitet, St. Patrick’s College, i irske Maynooth.
Han skiftede dog bane under studierne, og i stedet for at blive præst for en lille menighed endte han med tiden som en faderfigur for hele Nordirland. Sammen med den politiske kollega David Trimble fra den protestantiske side var han drivkraften i at sikre våbenhvilen, hvor den katolske undergrundshær IRA og protestantiske paramilitære grupper nedlagde deres våben, hvilket banede vejen for Langfredagsaftalen i 1998, som de to politikere samme år modtog Nobels Fredspris for.
Den historie er blevet genfortalt i de mange mindeord, som er strømmet ind, efter at det mandag blev meddelt, at John Hume er gået bort i en alder af 83 år.
”Vi bør alle bøje vores hoveder i respekt og taknemmelighed. Hvilken usædvanlig personlighed, fredsstifter, politiker, borgerrettighedsforkæmper, familiemenneske, nordirer og inspirator,” hedder det i en udtalelse fra Irlands udenrigsminister, Simon Coveney.
Han blev født i 1937 i byen Derry, som er byens navn blandt katolikker og republikanere, mens protestanter og unionister bruger navnet Londonderry.
Han startede sin karriere som lærer i hjembyen efter studierne i republikken Irland, men blev hurtigt engageret i oprettelsen af en kreditforening og siden en kampagne for at få et universitet oprettet i byen, som er den næststørste i Nordirland. Derefter kastede John Hume sig ind i borgerrettighedskampen for at sikre lige rettigheder og adgang til boliger for katolikker i et Nordirland, som i 1950’erne var styret af protestantiske unionister.
Han entrerede på den nationale politiske scene i 1969, hvor han blev valgt som uafhængig kandidat til det nordirske parlament. Året efter var han med til at stifte det socialdemokratiske SDLP, som var det mere moderate og kompromissøgende parti på den katolske og republikanske fløj. Samme år blev Sinn Féin, stiftet, som er den partipolitiske udløber af undergrundshæren IRA.
Igennem sin karriere var John Hume en insisterende fortaler for en fredelig løsning på konflikten, og han tog konsekvent afstand fra den væbnede kamp.
Som avisen Belfast Telegraph skriver, advarede han i 1972 imod en protestmarch i Derry, fordi han frygtede, at den ville ende voldeligt. Det er dagen, der siden har været kendt som Bloody Sunday – den blodige søndag, da 14 mennesker mistede livet.
Allerede midt i 1970’erne var han aktiv i kampen for at finde en fredelig løsning, og han var jævnligt i USA for at søge støtte hos de indflydelsesrige efterkommere af irske immigranter. I 1977 dløste det tilmed en klar opfordring fra den daværende amerikanske præsident, Jimmy Carter, til at finde en fredelig løsning. I 1979 blev han formand for SDLP og blev samme år valgt til Europa-Parlamentet, som han var medlem af helt frem til 2004.
Hans insisteren på at stoppe den voldelige og blodige konflikt betød, at han både mødtes med Sinn Fein-lederen Gerry Adams, men også med ledende personer fra IRA, hvilket udløste protester i hans eget bagland. Men han personlige indblanding skabte opbakning til det første markante skridt i fredsprocessen, som førte til den første våbenhvile i 1994.
John Hume trak sig helt fra politik 2005 og har de seneste år boet på et plejehjem, hvor han led af demens. Sammen med hustruen Patricia fik han fem børn.