En alarm gik i statsministerens hjem. Og pludselig blev svensk traume vækket

En rengøringsassistent uden opholdstilladelse fik adgang til den svenske statsministers hjem. Sagen har skabt vrede og vækker minder om mordet på Olof Palme

Den rengøringsassistent, som fik en tyverialarm til at gå i Magdalena Anderssons hjem, opholdt sig ulovligt i Sverige. Siden har det svenske sikkerhedspoliti fået hård kritik.
Den rengøringsassistent, som fik en tyverialarm til at gå i Magdalena Anderssons hjem, opholdt sig ulovligt i Sverige. Siden har det svenske sikkerhedspoliti fået hård kritik. Foto: Kenzo Tribouillard/EPA/Ritzau Scanpix.

Få dage før jul gik alarmen i den svenske statsministers private hjem uden for Stockholm. Ved et uheld havde et rengøringsfirma udløst alarmen, og da politiet nåede frem til socialdemokratiske Magdalena Anderssons bolig, viste det sig, at den ene af de to rengøringsassistenter ikke havde opholdstilladelse i Sverige. Det skriver den svenske avis Expressen.

Den 25-årige kvinde, som har nicaraguansk baggrund, havde fået afvist sin ansøgning om opholdstilladelse i 2020, men er siden blevet i Sverige. I øvrigt er hun tidligere blevet dømt for tyveri, og hun har været efterlyst af politiet. Og nu er hun pludselig havnet i de svenske mediers søgelys i en spektakulær sag.

Ifølge Magdalena Anderssons presserådgiver var den socialdemokratiske partileder flyttet til statsministerboligen i Stockholm, inden alarmen gik i hendes private hjem. Alligevel har hændelsen vakt vrede blandt svenskerne. For hvordan kunne en straffet, illegal indvandrer få adgang til statsministerens hjem? Særligt med tanke på, at svenske ministre tidligere er blevet dræbt.

Fra politisk side er kritikken især rettet mod det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, som beskyldes for ikke i tilstrækkelig grad at værne om statsministerens sikkerhed.

Frygt for mulig afpresning

Oppositionspartiet Moderaternas Tobias Billström, som er tidligere udlændingeminister, mener, at det er en ”alvorlig” situation.

”Det her rejser blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt fremmede magter kan anvende sådan en person. Der kan for eksempel opstå situationer med afpresning mod personer, som sidder i centrale og dermed udsatte positioner,” siger han til Expressen.

De Liberales retspolitiske talsperson, Johan Pehrson, efterlyser skærpet kontrol.

”Jeg mener, at de, som gør rent, installerer el, sætter alarmer op, eller hvad man nu gør hos en statsminister i Sverige, bør være grundigt kontrolleret. Det er noget, som kun er ganske rimeligt med tanke på situationen i Sverige, hvor demokratiet er under pres,” siger Pehrson i Expressen og bakkes op af Marja Lemne, lektor i statskundskab ved Södertorns Universitet.

”Det her er meget alvorligt. Man undrer sig over, hvordan sikkerheden omkring regeringen ser ud,” siger hun til Svenska Dagbladet.

Statsminister Magdalena Andersson, som ikke var til stede i huset, da alarmen gik, har været fåmælt omkring sagen, men i et interview med avisen Göteborgs-Posten sagde hun:

”Jeg udtaler mig aldrig om min sikkerhed. Det er dog naturligvis vigtigt, at myndighederne afklarer, hvad der egentlig er sket. Det er ikke sikkert, at det, der skete, er præcis, som det afspejles i medierne lige nu.”

To tidligere ministermord

Vurderingen fra flere sikkerhedseksperter er dog, at sagen er særdeles kritisk. Dick Malmlund, hvis firma varetager sikkerhed for virksomhedsledere, kalder det en ”skandale”.

”Hvis en person, der ikke er kontrolleret, og som ikke skal befinde sig i landet, kan komme ind hos statsministeren, så kan hvad som helst jo ske,” siger Malmlund til Svenska Dagbladet.

For at forstå, hvorfor sagen vækker både opsigt og vrede i Sverige, skal tiden skrues 36 år tilbage. Efter at statsminister Olof Palme (S) blev skudt og dræbt i 1986 på åben gade, blev der rettet en hård kritik mod sikkerhedspolitiets arbejde.

Og 17 år senere, i 2003, stod landets udenrigsminister, Anna Lindh (S), i en tøjbutik uden livvagter, da en mand stak hende ihjel.

”Det er klart, at de to fortilfælde gør, at sagen vækker så meget harme. Opmærksomheden på sikkerheden omkring politikerne ændrede sig dengang på kort sigt, men der er stadig en vis naivitet i det svenske system,” siger Hans Mouritzen, som er seniorforsker og ekspert i svenske forhold på Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

Sikkerhedstjenestens ansvar

Ifølge Hans Mouritzen er forskellen tydelig på måden, sikkerheden omkring toppolitikere fungerer, eksempelvis i sammenligning med Storbritannien.

”Storbritannien har historisk været vant til at blive udsat for angreb, og det har skabt et mere og mere robust system, hvorimod Sverige stadig har flere svage punkter, også på trods af de to mord,” siger han og tilføjer:

”Der er ikke sket nogen skade, men det er et tegn på, at Säpo ikke gør deres arbejde godt nok.”

I netmediet Bulletin undrer lederskribent og forhenværende pressechef hos Kristendemokraterne sig ligeledes:

”Efter to ministermord, hvordan kan vi så have en situation, hvor en efterlyst person uden opholdstilladelse kommer ind i statsministerens bolig?” spørger Per Gudmundson.

Den svenske efterretningstjeneste lagde ved sagens begyndelse ansvaret fra sig.

”Säpos ansvar handler om at vurdere truslen mod de personer, som har krav på særlig beskyttelse, og implementere beskyttelsesforanstaltninger ud fra det. Er der tale om personer, der skal udføre arbejde for en beskyttet person, er det ikke vores opgave at kontrollere disse,” sagde kommunikationschef Nina Odermalm Schei til Expressen i lørdags.

Siden har Säpo dog sagt, at man nu vil undersøge, om der er behov for at ændre reglerne for beskyttelsen af statsministeren.