Prøv avisen

En blodig dag ved grænsehegnet mellem Israel og Gaza

Palæstinensere bærer en såret demonstrant væk fra grænsen mellem Gaza og Israel, hvor titusinder af palæstinensere forsøgte at forcere hegnet i en symbolsk hjemvendelsesmarch, og flere tusinder blev meldt såret. Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Over 25.000 af Gazas omkring to millioner indbyggere strømmede i dag til grænsehegnet til Israel for at forsøge at ”vende hjem” til de landsbyer, som deres familier flygtede fra, da Israel blev oprettet for 70 år siden

”Det her er en lukket militærzone, du er nødt til at flytte dig,” siger en venlig civilklædt mand, der præsenterer sig som Sami.

Hele området langs grænsen til Gaza er lukket for offentligheden, forklarer han. Dog er der et enkelt sted adgang for pressen. Kristeligt Dagblads udsendte bliver henvist til at køre videre langs grænsen til et sted bag kibbutzen Nahal Oz nogle kilometer længere mod syd.

Det er ved den tredje røgsøjle målt fra Gaza-stribens nordlige ende ved Erez-grænseovergangen, lyder vejanvisningen.

Gaza ligger udbredt, en nord-sydgående stribe mod vest. Højhusene i Gaza City står tæt i alle sandets farver. Hvide, gullige, lyserøde og rå beton. Tre søjler af tæt sort røg markerer de steder langs grænsehegnet i det nordlige Gaza, som Hamas-bevægelsen og arrangørerne af de såkaldte hjemvendelsesmarcher har udset sig til de ugentlige demonstrationer. Demonstrationer, der har stået på siden slutningen af marts. Længere sydpå er der yderligere demonstrationer, hvis røg ikke kan ses herfra. 10-12 steder i alt.

I dag, hvor USA åbnede sin ambassade i Jerusalem, og i morgen, 70-årsdagen for nakba, den palæstinensiske landflygtighedskatastrofe, er markeret som kulminationen, om end ikke afslutningen på de ugentlige demonstrationer. Demonstrationerne vil fortsætte mindst til den 8. juni, lød det i går fra Gaza.

Målet har Hamas-lederen, Yahya Sinwar, åbent erklæret: at titusinder bryder igennem hegnet og stormer ind i Israel for at nå deres forældres og bedsteforældres landsbyer. På Gazas sociale medier er der de seneste dage blevet offentliggjort landkort med indtegnede ruter til de bedst kendte, forlængst forsvundne palæstinensiske landsbyer – med opfordringer til alle om at forsøge at nå frem.

”Det er de voldsomste sammenstød i de otte uger, demonstrationerne har stået på. Der er over 20.000 demonstranter her ved middagstid, og der vil sandsynligvis komme flere. Vores efterretninger siger os, at terrororganisationen Hamas organiserer demonstrationerne, betaler folk for at deltage, opfordrer dem til at forsøge at bryde gennem grænsehegnet, og at Hamas har til hensigt at forsøge at kidnappe en eller flere israelske soldater til Gaza. Vi tager vores modforanstaltninger,” siger den israelske militærtalsmand Ronen Manelis og tilføjer, at hvis tåregas og skarpe skud ikke standser dem, der forsøger at beskadige hegnet, så vil det israelske forsvar tage andre midler i brug og ramme dybere inde i Gaza.

Langs grænsehegnet går en øde grusvej. Man hører uden besvær højtaleranlæggene på den palæstinensiske side af hegnet. De udsender en blanding af fest- og militaristisk kampmusik og instrukser til de mange tusinder, der samler sig på de flade nøgne marker op til hegnet. I baggrunden høres også den konstante hylen af de palæstinensiske ambulancer, der kører til og fra de steder, hvor sammenstødene med de israelske soldaters tåregasgranater og skarpe skud foregår.

Solsikkerne vender deres gule ansigter imod solen. Her lugter stærkt af brand. Hver anden hvedemark står afsveden, brændt af palæstinensernes seneste våben: hjemmebyggede drager med ildkugler i halen, som den stærke vestenvind uden besvær fører ind over de israelske landsbrugsområder, og som allerede har brændt for adskillige titusinder af kroners afgrøder til kul.

På vejen til pressens udsigtspost mellem en nyplantet vandmelonmark og støvede frugtbuske cirka en kilometer fra grænsen står der flere steder store tunge byggemaskiner. De er ved at hamre en underjordisk mur 7-8 meter ned i sandet og skal forhindre Hamas’ angrebstunnelbyggeri under grænsen. I sidste uge sprængte det israelske militær for niende gang en sådan tunnel i grus. Den lå i det nordlige Gaza og var få meter fra at nå grænsen.

De tusinder af mennesker lige overfor i Gaza hujer og råber.

”25 dræbte i Gaza og over 1000 sårede af tåregas og skarpe skud,” melder nyhedsbureauerne på mobiltelefonen.

Jo mere hujen, des flere tåregasgranater affyrer de israelske soldater.

”Der er dusinvis af unge mænd, der forsøger at klatre over hegnet, I kan bare ikke se det herfra. Ved Rafah i syd har tre forsøgt at sprænge hul i hegnet,” siger en kvindelig soldat fra det israelske militærs talsmandsenhed.

Det er derfor, man hører flere skud, forklarer hun.

En kollega fra Svensk Radio møder inde i Gaza netop en yngre palæstinensisk far, der har taget sine tre små døtre med til grænsedemonstrationen. Han har mistet begge ben i krigen mellem Israel og Hamas i 2008. Hun spørger ham, om han ikke er bekymret for børnene ved den farlige demonstration.

”Nej, jeg er ikke bange for at tage børnene med, kugler er langt mindre farlige end de F-16-fly, som vi er vant til,” svarer han hende.

Tirsdag morgen melder sundhedsmyndighederne i Gaza, at mindst 59 palæstinensere er blevet dræbt og over 2000 såret ved gårsdagens demonstrationer.