Prøv avisen
Portræt

En bramfri vindertype, der er besat af succes

Det var med et sjældent ydmygt tonefald, at en veltilfreds Donald Trump tidligt i går morges dansk tid lod sig hylde af sine begejstrede tilhængere ved sin valgfest på Hilton-hotellet i hjembyen New York. ” Nu er det tid til, at vi står sammen igen som ét forenet folk. Jeg lover alle, at jeg vil være præsident for alle amerikanere. Det ligger mig meget på sinde,” sagde han i sin sejrtale. Her ses han med sin kone Melania Trump og sønnen Barron. Foto: John Locher/AP/Polfoto

Hele Donald Trumps liv har handlet om succes. Den drift har nu ført den polemiske, politisk ukorrekte milliardær helt til Det Hvide Hus, hvorfra han vil gøre Amerika storartet igen

Lige siden Donald Trump i sommeren 2015 kom kørende ned af en forgyldt rulletrappe i Trump-tårnet i New York for at bekendtgøre sit præsidentkandidatur, har amatørpsykologer i USA haft travlt med at forsøge at besvare spørgsmålet: Hvorfor? Hvad vil en notorisk overfladisk og antiintellektuel kendis-milliardær og politisk novice med et af verdens vanskeligste, mest krævende job?

Nogle mener, at svaret kan findes ved at spole tiden tilbage til 2011, da Donald Trump deltog i den årlige galla for korrespondenterne, der dækker Det Hvide Hus, hvor USA’s førende journalister spiser middag med præsidenten, politiske koryfæer og kendisser. Blandt traditionerne til dette galla er, at præsidenten går på scenen og holder en humoristisk tale, hvor han gør nar af både sig selv, sine venner og sine fjender.

I 2011var Donald Trump, der dengang højlydt betvivlede ægtheden af Barack Obamas fødselsattest og dermed dennes ret til at bestride præsidentembedet, offer for præsidentens skarpe vid. Ydmygelsen satte sig ifølge nogle amerikanske medier så dybt i Trumps psyke, at den udløste en dyb hævntrang.

”I stedet for at få hr. Trump til at forsvinde satte denne aften med dens offentlige ydmygelse fart på hans glubende anstrengelser for at vinde agtelse i den politiske verden. Den viste, i hvor høj grad hr. Trumps kampagne er drevet af en dyb længsel – der nogle gange forplumres af hans bragesnak og praleri – efter at blive taget alvorligt,” hævdede avisen New York Times tidligere i år.

Nu kan der ikke længere herske tvivl om, at Donald Trump skal tages alvorligt. Efter chokvalget tirsdag, hvor han trodsede alle meningsmålinger og vandt præsidentvalget over favoritten Hillary Clinton, er han ikke længere blot en vittighed. Han er en politisk naturkraft, som store dele af medierne og den politiske elite fejlagtigt afskrev som en narcissistisk pauseklovn dømt til fiasko.

Men Donald Trumps liv har altid handlet om at få den succes, som han nu har sikret sig i overmål. Han præsenterer sig selv som en moderne kong Midas, der forvandler alt, hvad han rører ved, til guld – og det til trods for, at hans hotel- og kasino-firmaer flere gange har måttet gå i betalingsstandsning. Han taler konstant om ”vindere” og ”tabere” og gør det klart, at han selv hører til førstnævnte.

”Hele mit liv har handlet om at vinde. Jeg holder af at vinde,” som han sagde i et interview med det konservative netmedie Breitbart tidligere i år.

Det er en selvforståelse, som Donald Trump har dyrket, siden han som teenager mødte den karismatiske prædikant Norman Vincent Peale, som i storsælgende bøger og fra sin prædikestol i den presbyterianske kirke Marble Collegiate Church på Manhattan forkyndte ”den positive tænknings kraft” og opfordrede sine tilhængere til at dyrke en ”vindermentalitet”. Den unge Trump tog budskabet til sig, og Peale blev en af de vigtigste figurer i hans formative år.

Donald Trump kom til verden i Queens i New York i 1946 med alle forudsætninger for at blive det, han selv ville kalde en ”vinder”. Hans far var den velstående ejendomsmatador Fred Trump, hvis forældre kom fra Tyskland, og som sendte sin oprørske, næstyngste søn på et militærakademi, da denne var 13. Siden hjalp han sønnen med at indlede sin karriere som ejendomsspekulant med et lån på en million dollars (cirka 6,6 millioner kroner), og efter at have været i lære hos sin far overtog og udvidede Donald Trump familiefirmaet.

Trump er kendt for sine store byggeprojekter på Manhattan, heriblandt den 72 etager høje Trump-skyskraber over for FN’s hovedkvarter og Trump-luksushotellet ved Central Park. Han står i spidsen for et underholdningsimperium og ejer talrige firmaer, hoteller, kasinoer og ejendomme i hele verden, er ifølge magasinet Forbes i dag god for over 16 milliarder kroner og har gjort sit efternavn til et af verdens mest kendte brands.

Som en farverig rigmand med hang til smukke kvinder er han også kendt for sine optrædender i både de kulørte blade og på amerikanernes tv-skærme. Særligt det populære reality-program ”The Apprentice” (”Hyret eller Fyret”), hvori han over 14 sæsoner frydefuldt fyrede uduelige håbefulde erhvervslederspirer, gjorde ham landskendt og gav ham den platform, som hans præsidentkandidatur blev bygget på.

Hans tv-succes styrkede hans i forvejen betydelige ego og gav ham ifølge flere biografier blod på tanden til at forsøge sig som politiker. Og selveste præsidentposten syntes at være det naturlige mål at sigte efter.

Som republikansk præsidentkandidat har Donald Trump og hans skrydende og obsternasige personlighed domineret nyhedsmedierne fra allerførste dag. Jo mere chokerende hans udtalelser var, des mere fyldte han nyhedsfladerne – og gjorde gang på gang alle forudsigelser til skamme ved at eliminere den ene af sine oprindeligt 16 republikanske rivaler efter den anden i en primærvalgkamp, hvor Det Republikanske Parti til sidst måtte se sig overtaget af en politisk novice.

Han begyndte sin præsidentkampagne med at erklære udokumenterede mexikanske indvandrere for kriminelle og voldtægtsforbrydere, og han sluttede den med at true med at sagsøge de mindst 12 kvinder, som i valgkampens slutspurt har anklaget ham for at have begået seksuelle overgreb. Den ene halvdel af amerikanerne tog sig til hovedet i frustration, mens den anden halvdel klappede i hænderne.

Nu har et snævert flertal af vælgerne gjort ham til den første amerikanske præsident i nyere tid, som aldrig før har været valgt til et politisk embede eller har haft en militær rang.

I de seneste uger har medierne været fyldt af spekulationer om, hvad et nederlag på valgdagen ville gøre ved manden, der elsker at vinde. Men Donald Trump syntes aldrig at have tvivlet på sin sejr. Som han konstaterede i et fremsynet øjeblik tidligere i år:

”Mange mennesker har leet af mig gennem årene. Nu ler de ikke så meget.”