Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Én diplomatisk krise kan være nøglen til at løse en anden

Situationen lægger et voldsomt pres på Jordans kong Abdullah. Foreløbig har han, der muligvis helst så, at israelerne rømmede deres ambassade og forsvandt for en tid, så gemytterne kunne blive beroliget, forbudt de israelske diplomater at forlade landet. De jordanske myndigheder kræver at afhøre vagten. Israel fastholder, at han har diplomatisk immunitet. Foto: Adam Hannestad/Ritzau Foto: Adam Hannestad

Forholdet mellem Israel og Jordan er spændt til det yderste, efter en israelsk ambassadevagt i Jordans hovedstad Amman blev overfaldet og skød og dræbte gerningsmanden og en udenforstående. En mulig løsning på krisen kan være en løsning på den større krise omkring al-Aqsa-moskéen og Jerusalem

Israel og Jordan blev søndag låst fast i en alvorlig diplomatisk krise. En ung jordansk håndværker, der denne dag skulle ordne møbler for en israelsk diplomat i Jordans hovedstad Amman, overfaldt sikkerhedsvagten og stak ham en skruetrækker i ryggen. Sikkerhedsvagten skød og dræbte gerningsmanden og ramte også ejendommens jordanske ejer, der siden døde af sine kvæstelser.

Sådan lyder det israelske udenrigsministeriums forklaring.

Men den dræbte håndværkers far betragter sin søn som ’martyr for al-Aqsa’, og hundredvis af vrede jordanere, der søndag aften demonstrerede i Ammans gader, krævede israeleren stillet for retten og dødsdømt for koldblodigt mord. De jordanske myndigheder har ikke nævnt, at sikkerhedsvagten blev angrebet.

Situationen lægger et voldsomt pres på Jordans kong Abdullah. Foreløbig har han, der muligvis helst så, at israelerne rømmede deres ambassade og forsvandt for en tid, så gemytterne kunne blive beroliget, forbudt de israelske diplomater at forlade landet. De jordanske myndigheder kræver at afhøre vagten. Israel fastholder, at han har diplomatisk immunitet.

Krisen omkring ambassadevagten lægger sig til den i forvejen ulmende muslimske og dermed også jordanske vrede over situationen omkring islams tredjehelligste sted, al-Aqsa-komplekset i Jerusalem. Jordans konge har et historisk og religiøst ansvar for islams hellige steder i Jerusalem.

I 1967, efter at Israel havde besat Vestbredden og Østjerusalem, indgik Israel og Jordan aftale om, at de religiøse myndigheder ved moskéerne, kaldet Wakf, blev på stedet. De er stadig ansat af det jordanske kongehus.

Da Israel i sidste uge af sikkerhedshensyn opstillede metaldetektorer ved indgangene til al-Aqsa-komplekset protesterede Wakf’en. Og for at lægge ansvaret for, at muslimer ikke kan nå frem til deres helligske moskéer på Israel, har Wakf’en og muslimske ledere opfordret til, at ingen bedende går igennem de elektroniske porte. Dermed er metaldetektorerne også kong Abdullahs problem.

I sidste uge forsøgte Jordan blandt andre lande forgæves at få Israel til at fjerne metaldetektorerne, så fredagsbønnen kunne forløbe normalt. Israels regering fastholdt, at de skulle blive stående, til trods for at militær og efterretningstjeneste advarede om, at det kunne føre til uro.

Uroen kom især efter fredagsbønnen med adskillige dræbte og hundredvis af kvæstede i Jerusalem og på Vestbredden. Vreden ulmer og vil blusse op igen hver fredag, så længe metaldetektorerne bliver stående. Titusinder demonstrerede for al-Aqsa i Amman fredag, og efter hændelsen søndag kan kong Abdullah have grund til at frygte, at voldelig uro spreder sig Jordan, hvor over halvdelen af befolkningen er palæstinensere, og hvor de islamiske bevægelser er stærke.

Diplomatisk har situationen har siden søndag aften mindet om en alvorlig krise mellem Jordan og Israel i 1997, hvor israelske agenter forsøgte at henrette en Hamasleder, Khaled Mashal, på åben gade i Jordans hovedstad. Mashal døde ikke. De to agenter blev fanget, og det krævede kreativt diplomati og god vilje især fra Jordans kong Hussein at udrede situationen. Hussein krævede, at Israel sendte modgift til Jordan, så Mashal kunne overleve. Desuden måtte den israelske regering løslade grundlæggeren af den palæstinensiske islamiske Hamas bevægelse, sheik Ahmad Yassin, fra israelsk fængsel til Jordan. De to israelske agenter blev siden sendt ud af Jordan.

Den nye krise kan meget vel tage udgangspunkt i erfaringerne fra 1997. Til gengæld for ikke at stille en israelsk diplomat for retten, ville Jordan kunne kræve, at situationen på Haram al-Sharif, også kaldet Tempelpladsen, bliver bragt tilbage til det, den var, før metaldetektorerne blev sat op forrige søndag. At det såkaldte status quo bliver opretholdt, og altså detektorerne fjernet.

Det kan give den israelske premierminister Benjamin Netanyahu mulighed for at redde forholdet til Jordan, få genetableret roen i Jerusalem og eventuelt give ham luft for pres fra sin højrefløj for ikke at fjerne metaldetektorerne, der blev sat op, uden at konsekvenserne var blevet ordentligt analyseret og imod sikkerhedstjenestens bedre vidende.