Romaerne (der tidligere blev kaldt sigøjnere) er blevet forfulgt over hele Europa i flere århundreder. Nu rammes de af en form for diskrimination, som ikke er set i Europa siden Anden Verdenskrig: Flere europæiske lande rydder roma-lejre og udviser mænd, kvinder og børn med den begrundelse, at de udgør en trussel mod den offentlige orden.
Sidste uge gav Frankrig sig til at gennemføre sin plan om at udvise alle ikke-franske romaer. Man beskyldte dem som gruppe over en kam for kriminelle aktiviteter uden nogen juridisk proces til at afgøre, om de enkelte individer havde begået kriminalitet eller udgør en trussel mod den offentlige orden. Disse franske tiltag er en opfølgning på Italiens "sikkerhedspakke" i 2008, som beskrev såkaldte "nomader" som en trussel mod den nationale sikkerhed og gennemførte nødlove, der førte til udvisning af ikke-italienske romaer.
Det er en helt legitim opgave for regeringerne at standse kriminel aktivitet. Men udvisning af EU-borgere på baggrund af tilhørsforhold til en etnisk gruppe, som man forbinder med kriminalitet, er en krænkelse af EU-direktiverne om racediskrimination og retten til at bevæge sig frit fra et EU-land til et andet.
Faktisk er det et fuldt ud fastslået juridisk princip, at kriminalitet skal håndteres ved, at en domstol fastslår individuel skyld. Hertil kommer, at dømte kriminelle ikke rent rutinemæssigt deporteres, hvis de er borgere i et andet EU-medlemsland. Europæisk lov kræver en individuel afgørelse om, at deportation er nødvendig og står i mål med den begåede kriminalitet. Desuden skal man tage højde for andre forhold såsom individets bånd til lokalsamfundet.
Naturligvis bør europæiske samfund ikke tolerere kriminalitet og asocial opførsel. Men ingen etnisk gruppe har monopol på sådanne afvigelser, og alle mennesker bør være lige for loven. Siden Anden Verdenskrig har europæerne fundet det uacceptabelt at underkaste nogen gruppe kollektiv straf eller masseudvisning på baggrund af etnicitet. Så når man tilsidesætter grundlæggende rettigheder i sikkerhedens navn og udsætter romaerne for razziaer, danner det en bekymrende præcedens.
Derimod gør den franske regering ret i at efterlyse tiltag, der kan forbedre jobsituationen og udviklingsmulighederne for romaerne i deres oprindelseslande (som i dette tilfælde først og fremmest er Bulgarien og Rumænien). Det ville kunne mindske tilskyndelsen til og presset på dem for at flytte til andre lande. Den svenske regering har da også reageret på Frankrigs holdning ved at opfordre til samlet EU-handling for at inddrage romaerne i samfundet.
Romaerne ønsker at integrere sig og gør det, hvis de får muligheden, Det har min fonds programmer vist. De fleste romaer deler flertalsbefolkningernes ambition om et hjem med adgang til el, vand og varme, en ordentlig uddannelse til deres børn, job, der sætter dem i stand til at forsørge deres familier, og kontakt med flertalsbefolkningen i deres samfund. Det skyldes forfærdende diskrimination og afsavn derhjemme, at de bliver ved med at rejse rundt i Europa. EU er nødt til at erkende, at problemets fælleseuropæiske natur kræver en omfattende og effektiv strategi for inddragelse i samfundet af romaerne.
Det primære ansvar for at sikre alle borgeres rettigheder og trivsel ligger hos EU?s medlemslande. Politikker og programmer, der fremmer inddragelsen på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i sundhedssektoren og på boligmarkedet, skal godt nok gennemføres på lokale og nationale niveauer. Men EU har en afgørende rolle med at motivere, koordinere, medfinansiere og overvåge sådanne bestræbelser qua en fælles EU-plan.
I 2009 underskrev EU princippet om en indsats rettet "udtrykkeligt, men ikke kun" mod romaer, og EU-Kommissionen tillod, at strukturfondene blev anvendt til at dække boligtiltag til fordel for udstødte grupper, særligt romaer. Vigtigst af alt bør man ændre reglerne for, hvordan EU?s strukturfonde bruges, så de kan anvendes til sundhed og uddannelse fra barnsben af og ikke kun til jobtræning i voksenlivet.
Strukturel fattigdom i roma-samfund er tæt forbundet med dårlig uddannelse og arbejdsløshed. EU-Kommissionens initiativ Europa 2020 sætter konkrete mål for at højne andelen af alle EU-borgere, der færdiggør skolen og er i arbejde. På begge områder er romaerne så langt bagud i forhold til deres medborgere, at målrettede tiltag for at lukke denne kløft bør indgå i 2020-planen.
Det største skel mellem romaerne og flertalsbefolkningerne handler ikke om kultur eller livsstil, sådan som medierne fremstiller det, men om fattigdom og ulighed. Skellet er fysisk og ikke bare mentalt. Adskilt skolegang er en barriere for integration og skaber fordomme og fiaskoer. Adskilte boligområder har ført til enorme slumområder og lejre uden sanitet og andre basale nødvendigheder for et værdigt liv. De kvaler, som millionvis af romaer lider under i vor tid, er en hån mod europæiske værdier og en plet på Europas samvittighed.
Romaernes kvaler er ikke bare et midlertidigt sikkerhedsproblem, som kan løses med urimeligt hårde tiltag som at tvangsforflytte folk fra ét medlemsland til et andet. Ikke alene underminerer det europæiske værdier og juridiske principper; det løser ikke årsagen til problemet.
Som Europas største etniske mindretal udgør romaerne i EU det yngste og hastigst voksende demografiske befolkningssegment. I 2020 vil unge romaer eksempelvis udgøre en tredjedel af de nye årgange i den ungarske arbejdsstyrke. Europa har ikke råd til endnu en tabt generation. Det handler om menneskerettigheder og grundlæggende værdier, og det er af afgørende vigtighed for freden og sammenhængskraften i samfundene i hele Europa.
George Soros er formand for Soros Fund Management
© PROJECT SYNDICATE 2010
Oversat af Sara Høyrup