Med Sovjets sammenbrud bortgik det historiske Rusland. Sådan lød ordene fra den russiske præsident, Vladimir Putin, på forfatningsdagen den 12. december på statsligt tv i et program om Ruslands nyere historie. Ordene var møntet på, at det russiske imperium efter 400 års territorial ekspansion – fra Ivan den Grusomme over Peter den Store, Katarina den Store, Aleksander den Første og frem til Stalin – var kollapset med Sovjetunionens sammenbrud og tabet af de øvrige sovjetrepublikker.
Putins ord førte i denne uge til en debat i det russiske parlament om at erklære Sovjets sammenbrud for det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe. En vending, Putin selv blev berømt for i sin tale om nationens tilstand i 2005, men nu med den konkrete implikation at erklære beslutningen om Sovjetunionens opløsning for ulovlig. Et narrativ, der i sin yderste konsekvens indebærer, at Moskva kan gøre krav på det gamle imperium.
At Moskva ønsker at rulle tiden tilbage, kom for dagen, da det russiske udenrigsministerium forleden fremsatte sit længe ventede udspil til en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, der – i russisk optik – skal øge sikkerheden for Rusland såvel som for Europa. Men det er USA, Rusland vil tale om en ny europæisk sikkerhedsarkitektur med.
Det er ikke en joke. Putin understreger, at Europas sikkerhed er en sag for stormagterne – altså Rusland og USA. Og inddrager dermed en historisk diskussion om, hvorvidt Vesten med blandt andet Natos udvidelse svigtede løfter givet til Rusland. I det udenrigs- og sikkerhedspolitiske establishment i Moskva har holdningen altid været, at Sovjets sidste leder, Mikhail Gorbatjov, og Rusland første præsident, Boris Jeltsin, i 1990’erne blev givet sikkerhedsgarantier, som Vesten siden svigtede.
Hvor udspillets narrativ vil åbne en dagsorden om Vestens svigt for 30 år siden, så foreslår man konkret at rulle historien tilbage til 1997, da den første Nato-udvidelse fandt sted. Nato skal trække alt offensivt grej og soldater tilbage til det Nato, der blev skabt i 1997. De baltiske lande kom først med i 2004, og således er Ruslands krav, at blandt andet Natos roterende styrker i Baltikum, der blev indsat som modtræk til den russiske annektering af Krim og krigen i Østukraine, skal trækkes tilbage. De baltiske lande vil i så fald være prisgivet en russisk invasion, skulle Moskva en dag ønske det.
Og så skal Nato afstå fra på nogen måde at yde militær støtte til tidligere sovjetrepublikker, der ikke er medlem af Nato, og dermed anerkende, at det tidligere Sovjet er Ruslands legitime indflydelsessfære. Samt erklære, at ingen af disse lande nogensinde kan blive medlemmer af Nato – de tidligere sovjetrepublikker skal sikkerhedspolitisk underlægges Moskva, og det historiske Rusland således reetableres.
Udspillet er fulgt op af hård retorik, hvor flere centrale talspersoner siger, at hvis ikke Vesten tager udspillet alvorligt, så vil Rusland svare igen med militære midler – uden at sige hvordan og hvornår.
Tirsdag kom Rusland med officielle beskyldninger om amerikanske lejesoldater ved Donbass, konfliktzonen i Østukraine, og Putin gik selv offentligt ud og sagde, at ”vi vil tage passende militærtekniske modskridt og reagere hårdt mod uvenlige handlinger”.
I tv-udsendelsen, hvor Putin talte om tabet af imperiet, minder han også om 1990’ernes fattigdom i Rusland, et andet resultat af Sovjetunionens sammenbrud, og hvordan han selv overvejede at køre sort taxa for at få enderne til at mødes.
Dermed sammenføjer han det ydre – imperiets fald – med det indre – forarmelsen af den russiske befolkning – i en samlet fortælling om ydmygelse. Af Rusland og russerne fra Vesten.
Et Rusland, der med Putin igen oplevede økonomisk fremgang og genvandt geopolitisk styrke. Det er det eftermæle, Putin ønsker.
Men han vil også give en arv: Imperiet skal genskabes i form af en russisk indflydelsessfære på det gamle imperiums territorium. Det gør den nuværende situation, hvor den hårde retorik bakkes op med omkring 100.000 russiske tropper op ad Ukraines østlige grænse og ledsages af historisk lave gasleverancer til Europa, ekstrem farlig. Risikoen for en militær eskalering er udtalt de kommende måneder. For Putin gambler ikke blot udenrigspolitisk. Hvis præsidenten ikke kan levere på den dagsorden, han selv har skabt, så vil det være hans største indenrigspolitiske nederlag nogensinde.
Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.
k.dk/serier/ arven-fra-sovjetunionen