Flygtninge og migranter kommer igen til Europa i stort tal, efter at strømmen i nogle måneder har været på retur under coronakrisen.
Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i går holdt sin årlige tale om unionens tilstand, var netop EU’s flygtninge- og migrantkrise et af temaerne i talen. Konkret opfordrede hun medlemslandene til at arbejde sammen om at hjælpe de tusindvis af migranter, der er endt uden et sted at bo, efter at flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos er brændt ned.
”At redde liv på havet er ikke valgfrit. De lande, som opfylder deres juridiske og moralske pligter eller er mere udsatte end andre lande, skal kunne regne med solidaritet fra hele EU,” sagde Ursula von der Leyen.
En ny såkaldt migrationspagt har længe været på vej fra Kommissionen, og om nogle dage ventes den konkrete plan fremlagt.
At dømme ud fra gårsdagens tale vil EU sikre sig, at man skelner skarpere mellem dem, der har ret til asyl, og dem, der skal afvises. Der skal være større solidaritet mellem EU-landene i flygtningepolitikken, de ydre grænser skal styrkes, menneskesmuglere bekæmpes hårdere, man vil samarbejde mere med tredjelande uden for unionen, og så skal der etableres flere lovlige veje ind i unionen, lød det.
Medlemmer af to centralt placerede partier i Europa-Parlamentet, Venstres Morten Løkkegaard og Socialdemokratiets Christel Schaldemose, har dog ikke stor tiltro til, at det vil lykkes at få en fælles europæisk flygtningepolitik nu. De peger på, at der nu er gået fem år, siden de store flygtningestrømme ind på de europæiske lande- og motorveje tog fart. Kort efter besluttede EU, at man skulle fordele nogle af de mange tusinde flygtninge og migranter mellem medlemslandene, men der er ikke sket det store på det område.
”Af alle de initiativer, hun talte om i dag, tror jeg mindst på, at hun vil lykkes med dette her,” siger Christel Schaldemose (S) som kalder det ”hamrende vanskeligt”.
Udlændingeområdet har evnen til at vælte regeringer, ikke bare i Danmark, men i hele Europa, påpeger hun:
”Solidariteten er svær. Rygterne går på, at der skal være omfordeling, og de lande, der ikke vil modtage migranter, skal betale for det. Og så skal landene have forskellige funktioner, men jeg synes bare, det er rigtig svært at se for sig.”
Morten Løkkegaard kalder det en falliterklæring, at EU end ikke har kunnet få Grækenland til få styr på, hvad der foregår på de græske øer, selvom landet får penge for at gøre det.
”Det vigtige ved solidaritet er, at man praktiserer den i den rigtige rækkefølge. Vi er jo ikke nået mange skridt videre siden 2015, det må man erkende,” siger han.
”Ingen kan finde ud af, hvordan man praktiserer solidaritet. Jeg er rigtig spændt på, om de i den nye plan har fundet ud af at få faktorerne placeret i den rigtige orden. Det vil sige styr på migrationen ind i EU, ordentlig styrkelse af den ydre grænse, Afrika-hjælp, behandling af asylansøgninger på grænsen eller lige uden for grænsen, og en ordentlig hjemsendelsespolitik og så en appel til at få integrationspolitikken i de enkelte nationalstater til at køre.”
Først når de ting er på plads, kan man efter hans mening begynde at tale om at fordele flygtninge og asylansøgere, selvom han stadig ikke selv er tilhænger af kvoter.
Antallet af asylansøgninger i EU var i 2019 det højeste siden 2015. Stigningen ventes ifølge en rapport fra EU’s asylagentur at fortsætte.