”Nu er det helt almindelige menneskers tur,” står der på valgplakaterne, hvor den 61-årige Jonas Gahr Støre leende samtaler i perfekt øjenhøjde med et udsnit af nordmænd forskellige steder i livet. Skolepiger. Ældre. En, der er mørk i huden.
Men hvis der er én ting, den 61-årige leder af Arbejderpartiet ikke er, så er det i øjenhøjde med ”almindelige mennesker”.
Sådan har kritikken fra Støres konkurrenter gennem de seneste ugers valgkamp i hvert fald lydt. Og skytsene, det har været socialdemokratens privilegerede opvækst, uddannelsesbaggrund fra internationale eliteskoler samt – ikke mindst – de 75 millioner gode norske kroner, der angiveligt står på Jonas Gahr Støres bankbog.
Det borgerlige Norges forsøg på at stemple Støre som overklasse har dog ikke for alvor smittet af på nordmændene, der ved mandagens valg klart valgte Arbejderpartiets formand som landets næste statsminister. Og selvom politiske kommentatorer har påpeget, at partiformanden med den lidt stive fremtoning foretrækker kulturarrangementer frem for biltræf, så er fortællingen om Jonas Gahr Støre knap så ensidig, som oppositionen gerne vil gøre den til.
Uddannet til eliten
I 1960 blev han født i hovedstaden Oslo, hvor han voksede op i et ikke-religiøst hjem. Faren arbejdede i skibsbranchen, moren var bibliotekar, mens farfaren var direktør i Norsk Sprængstofindustri. Salget af sidstnævnte indbragte en betydelig formue og er også grunden til, at Jonas Gahr Støre i dag er mangemillionær.
Som ung gik Støre på Søkrigsskolen i Bergen, og sidenhen studerede han statskundskab ved Sciences Po i Paris – hvor interessen for socialdemokratismen angiveligt blomstrede. Efter Frankrig gik turen omkring London School of Economics og Harvard Law School i USA.
Jonas Gahr Støre blev herefter ansat i det norske statsministerium, hvor han – som en i øvrigt ganske ivrig tilhænger af norsk EU-medlemskab – var med til at udforme EØS-aftalen i begyndelsen af 1990’erne. Herefter gik turen gik til Verdenssundhedsorganisationen WHO som stabschef for forhenværende norsk statsminister Gro Harlem Brundtland.
I 2003 blev Jonas Gahr Støre generalsekretær for Norsk Røde Kors, førend han i 2005 blev udnævnt som udenrigsminister i Jens Stoltenbergs socialdemokratiske regering. En post, hvor Støres kombination af folkekær og småkedelig betød, at han ad flere omgange blev kåret til regeringens mest populære minister.
Jobbet som udenrigsminister betød dog også, at Jonas Gahr Støre den ene dag blev anerkendt for sine diplomatiske evner under forhandlinger med internationale toppolitikere, mens han den næste havnede i voldsomt stormvejr, som da han i 2007 blev ansigtet på Norges anerkendelse af den kortvarige palæstinensiske samlingsregering med deltagelse af den islamistiske bevægelse Hamas, der står på EU’s liste over terrororganisationer.
Ved valget i 2009 blev Jonas Gahr Støre, der er gift med sociolog og forfatter Marit Slagsvold, med hvem han har tre børn, første gang valgt til Stortinget. Tre år senere blev han udnævnt til sundhedsminister, og i 2014 blev Støre valgt til at efterfølge den nyudnævnte Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg som leder af Arbejderpartiet. Det var også i den tid, at Støre for første gang åbnede op for sit forhold til den kristendom, han fandt som voksen.
”Troen er en del af min identitet. Men det er et forhold mellem mig og kirken. Jeg har stor glæde af at lytte til lærde folk inden for religiøse miljøer, og jeg går nogle gange i kirke og lytter til kloge folk der,” sagde han i 2015 til Dagbladet.
Dåseøl og hot yoga
Men selvom den formelle del af Jonas Gahr Støres CV skriger privilegier, elite og jagt på magt, tegner NRK’s valgprogram til norske skoleklasser, ”Sygt mange spørgsmål”, et langt mere jævnt – og muligvis også mere iscenesat – billede.
Her bliver man på syv minutter taget med på en tur gennem Støres hjem og hans forhold til alt fra hot yoga (som han dyrker lidenskabeligt) til parterapi (som han og Marit er stoppet med – men de samtaler stadig meget om, hvad det gode forhold er).
Og selvom Jonas Gahr Støre ikke har samme ærkesocialdemokratiske klassebaggrund som svenske Stefan Löfven (plejebarn og svejser) eller danske Mette Frederiksen (fra et ægte arbejderhjem i Aalborg Øst), synes den pan-skandinaviske folkelighedskonkurrence også at have nået Norge.
I NRK-programmet, hvor Støre bombarderes med spørgsmål, mens han viser rundt i det lidet Louisiana-agtige hjem og sit køleskab, der bugner af sennep og dåseøl, forklarer Norges næste statsminister, at fodbold er federe end opera, og at han – hvis han fik muligheden – ville prioritere at udrydde fattigdom over klimakrisen.
Stuen er casual rodet, kunsten afløst af familiebilleder og moccamasteren på vej på pension. Der mangler med andre ord bare en Bruce Springsteen-plakat, før Jonas Gahr Støre får fuld plade på folkeligheden. Og så alligevel.
For da den 61-årige socialdemokrat bliver spurgt, hvem han helst ville invitere på besøg til den kage, han netop har bagt, mens de norske tv-kameraer snurrer, svarer han: USA’s og Kinas præsident, ”så vi kunne prøve at finde ud af det sammen”.
Og netop de diplomatiske evner, som Jonas Gahr Støre ifølge iagttagere udmærker sig ved, kan der meget vel blive brug for de kommende dage, uger og måneder. Med mandagens valgresultat har han ganske vist et solidt flertal sammen med Centerpartiet og Socialistisk Venstreparti, hvilket undervejs har været Arbejderpartiets foretrukne koalitionspartnere. Udfordringen er bare, at Centerpartiet har ført valgkamp på at holde Socialistisk Venstreparti uden for regeringssamarbejdet, ligesom de ideologiske knaster mellem højre- og venstrefløjen i den rødgrønne blok er ganske betragtelige på alt fra skatter over grøn omstilling og til abort.
De uoverensstemmelser skal Jonas Gahr Støre nu bruge de kommende uger på at overkomme, men uanset hvad vil Norge givetvis blive både en del rødere og lidt grønnere de næste fire år. På spørgsmålet om, hvad han håber, der vil stå i historiebøgerne om hans regeringstid, svarer han i hvert fald således til NRK:
”At han bidrog til at gøre samfundet mere retfærdigt og give muligheder til flere.”
Det har de norske vælgere nu givet ham muligheden for.