En kompliceret splittelse mellem det nye og gamle hjemland

Paul T. Levin har som leder af Institut for Tyrkiske Studier på Stockholm Universitet i mange år forsket i tyrkiske gæstearbejdere og deres efterkommere

En kompliceret splittelse mellem det nye og gamle hjemland
Foto: Iris.

Mesut Özil har i sit farvel til det tyske fodboldlandshold kritiseret, at han er tysk, når han vinder, og indvandrer, når han taber. Er det en holdning, du kan genkende hos de diaspora-tyrkere, som du har talt med?

”Vi har ingen forskning omkring præcis dette spørgsmål, men mit indtryk er, at der absolut er mange svenskere med tyrkisk baggrund, som kan identificere sig med Özils erklæring om, at man accepteres, så længe man gør det godt, og at ens indvandrerbaggrund dukker op, så snart det handler om noget negativt. Vi har jo også en svensk fodboldspiller med tyrkisk-assyrisk baggrund, Jimmy Durmaz, som for nyligt blev udsat for noget lignende efter at have begået et frispark i VM-kampen mod Tyskland, som endte med at koste svenskerne et nederlag.”

Hvordan forklarer du især andengenerationsindvandrernes stadig stærke tilknytning til det land, deres forældre forlod for så mange år siden?

”Vores forskning viser, at identifikationen med hjemlandet og forældrenes land er kompliceret. Mange opfatter sig selv som tyrkere, når de er i Sverige, og som svenske, når de er i Tyrkiet. Det er blandt andet, fordi de føler, at de bliver behandlet anderledes i Tyrkiet. Mange tager hjem til Tyrkiet i sommerferien, taler tyrkisk med forældrene og er stolte over deres land og kultur, men alligevel føler de sig mest hjemme i Sverige. Mange identificerer sig stærkest med den by, de bor i.”

Nogle af disse unge andengenerationsindvandrere føler, at de er mere privilegerede i forældrenes hjemlande, og at det derfor er lettere for dem at smelte ind. Er det noget, du kan genkende?

”Selvfølgelig giver penge og uddannelse social status, men jeg tror, at der har været en opfattelse af, at tyrkere, der bor i udlandet, konstant kæmper med, at hvis de vender tilbage til Tyrkiet med en ny bil, så bliver de beundret, men at de på den anden side latterliggøres. I Tyrkiet er der nemlig også en opfattelse af, at udlandstyrkerne skal arbejde hårdt under usle forhold for at tjene deres levebrød. I dag er der en ekstra pres, der kommer fra den voksende politiske kløft mellem Tyrkiet og for eksempel Tyskland, en genopblussen af nationalismen samt fremmedfjendske tendenser. Min fornemmelse er, at dette også kan medføre komplikationer for tyrkere, der bor i disse lande, når de i stigende grad skildres som fjendtlige nationer i Tyrkiet.