Krigen i Yemen er for længst gået ind i sit fjerde år og har trukket så ødelæggende spor gennem det fattige, bjergrige land i sydenden af Den Arabiske Halvø, at FN i april udnævnte landet til verdens værste humanitære krise. Her er alt, hvad der forbindes med elendighed: sult, pjaltede telte til flygtningene, kolera, sygehuse uden tilstrækkeligt personale og udstyr, børn, der ikke kan komme i skole, kvinder og piger, der bliver voldtaget og gift som barnebrude. Det eneste, der mangler, er opmærksomhed fra omverdenen. Yemen bliver bredt betegnet som en ”glemt krise”.
”Kynisk betragtet lider Yemen under, at yemenitterne ikke rigtig har nogen steder at flygte hen. Hvis de havde mulighed for at flygte til Europa eller USA, ville de nok få større bevågenhed. Men de er snøret ind i deres egen elendighed, og der er ikke rigtig andre lande, der mærker konsekvenserne. Krigen i Yemen er efterladt som et internt spil, og sådan kan den fortsætte længe,” siger Christian Gad, nødhjælpschef i Dansk Flygtningehjælp, der netop er vendt tilbage fra et besøg i landet.
Ifølge direktør for Læger uden Grænser Jesper Brix, kan det ikke undgå at gøre en forskel, at vi ikke har set massevis af flygtninge strømme ud af Yemen på samme måde, som det er sket fra for eksempel Syrien.
”Krigen i Yemen skal konkurrere om vores opmærksomhed med en masse andre nyheder, og det kan være svært at skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Specielt når det ikke er noget, der berører os direkte. Vi forholder os først og fremmest til det, der påvirker vores egen hverdag. Det er meget menneskeligt og naturligt,” siger han.
Maria-Louise Clausen, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor hun blandt andet arbejder med Yemen, er ikke i tvivl om, at det svækker opmærksomheden, at der er så begrænset viden om Yemen i vores del af verden.
”Den menneskelige lidelse i Yemen er meget abstrakt. Der er ingen diaspora i de europæiske lande. Der kommer ingen flygtninge, og der er en blokade (fra Saudi-Arabien, red.), som gør, at det er meget svært at få historier ud af landet,” siger hun.
Samme vurdering har Isabel Bramsen, forsker og postdoc ved center for løsning af internationale konflikter ved Københavns Universitet:
”Det svære ved krigen i Yemen er, at den er kapslet inde i Yemen. Og den type af elendighed, der hersker, er ikke spektakulær. Folk dør af sult og følgesygdomme. Det er ikke så opsigtsvækkende, som når de dør af kemiske angreb.”
Samtidig er det en kompliceret konflikt uden klare helte og skurke, hvilket også gør det svært at skabe en fortælling om krigen, der har appel, fremhæver Maria-Louise Clausen fra Diis. Krigen er ikke blot et lokalt yemenitisk opgør, men i høj grad en del af den regionale magtkamp mellem Iran og Saudi-Arabien, hvor sidstnævnte støttes af USA og mere indirekte af de europæiske lande. Dertil kommer terrorbevægelser med tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat.
”Hele billedet er mudret, og størstedelen af ofrene finder vi blandt dem, der karakteriseres som ’fjender’. Det dæmper den kritik, der ellers typisk ville være kommet frem,” siger Maria-Louise Clausen.
Yemen er ikke hverken den første eller sidste krig, som har svært ved at trænge gennem nyhedsstrømmen. Opmærksomhed er ikke ligefrem proportional med antallet af ofre eller graden af lidelse. Den afhænger også af, hvor store omkostninger den har for omverdenen, konkret Danmark og Europa, og af, hvordan ”historien” bliver fortalt, og om der er hård konkurrence fra andre krige om den internationale bevågenhed, siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og viceleder ved center for militære studier ved Københavns Universitet.
”En af de ting, der gør Yemen kompliceret, er, at det er en regional stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi-Arabien. Der er intet klart opgør mellem ’onde’ og ’gode’. Hvis man sammenligner med krigen i Libyen i 2011, har Yemen ikke den samme stærke fortælling. I Libyen var alting meget mere sort-hvidt, fordi vi havde en Moammar Gaddafi (Libyens daværende leder, red.) på den ene side, som det var let at udnævne til den absolutte skurk, mens modparten var håbefulde demokrater,” siger han.