En landsby kun for hvide skræmmer i Sydafrika

Debatten går højt i Sydafrika om den lille by Kleinfontein, som hidtil kun har tilladt hvide, afrikaanstalende beboere at flytte ind

De lyse nætter er ved at rinde ud for i år. Skagboerne er dem, der har flest. Hele 14 lyse nætter mere end københavnerne og 22 mere end borgerne i Gedser.
De lyse nætter er ved at rinde ud for i år. Skagboerne er dem, der har flest. Hele 14 lyse nætter mere end københavnerne og 22 mere end borgerne i Gedser. Foto: Porterfield - Chickering.

Mens apartheidmodstanderen over dem alle landets første sorte præsident, den 95-årige Nelson Mandela ifølge Sydafrikas medier langsomt kommer til kræfter efter snart syv ugers indlæggelse på sygehuset, er indbyggerne i en lille sydafrikansk by kommet i vælten i de landsdækkende medier. Her bliver de beskyldt for stadig at leve i overensstemmelse med apartheidstyrets doktriner.

Startskuddet til debatten lød, da en lokalavis beskrev det påfaldende faktum, at de omkring 1000 indbyggere i landsbyen Kleinfontein udelukkende er hvide og har været det, siden byen blev grundlagt op til apartheidstyrets fald. Selvom sorte og hvide i praksis ofte lever temmelig adskilt i Sydafrika, fordi langt flere sorte end hvide lever i slumbyer eller ude på landet, så bringer mistanken om en bevidst adskillelse af mennesker på baggrund af race sindene i kog.

Kleinfontein adskiller sig da også fra andre små sydafrikanske byer.

Ikke hvem som helst kan eksempelvis købe et hus i byen og flytte ind. Forud går en såkaldt kulturel screeningsproces, og i de over to årtier byen har eksisteret, er det indtil nu udelukkende hvide afrikaanstalende, der er flyttet ind.

Ligeledes er samtlige byens skilte skrevet på afrikaans, som er det sprog, der blev talt af de tidlige kolonister af hollandsk afstamning. Lige inden for Kleinfonteins byport, hvor besøgende i øvrigt kun kan blive lukket ind efter forudgående aftale, bliver gæsten mødt af en buste af den hollandsk fødte tidligere premierminister Hendrik Ver-woerd, der bliver regnet for selve arkitekten bag apartheid.

LÆS OGSÅ: Sydafrikansk mineskyderi er tegn på dybe modsætninger

Kleinfonteins talskvinde, Marisa Haasbroek, hævder imidlertid, at screeningen af indbyggerne ikke handler om race og hudfarve, men om kultur. Hun flyttede selv til byen i 2007 sammen med sin familie fra Pretoria. Udslaget var en stjålen bil.

Jeg var så træt af kriminalitet. Mine svigerforældre boede her allerede, og de fortalte os, at Kleinfontein er et trygt sted at bo, siger hun til den amerikanske tv-station CNN.

Ifølge den 50-årige kvinde handler det hele om at bevare afrikaanskulturen og en egen identitet.

Vi bliver oversvømmet af mennesker, der er anderledes end os. Vi er en minoritet på linje med tibetanerne i Kina og palæstinenserne, lyder hendes argumentation.

Ifølge sorte borgerrettighedsforkæmpere i landet er al snak om kulturel identitet en bekvem undskyldning for at holde sorte mennesker på afstand. Dog er det et faktum, at Kleinfontein heller ikke tager mod hvide engelsk- eller portugisisktalende.