Prøv avisen
Nyhedanalyse

En lavmælt Biden favner sin indre Robin Hood

Joe Biden holdt sin tale med vicepræsident Kamala Harris (tv.) og formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi i ryggen. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Joe Bidens store tale til Kongressen natten til torsdag dansk tid afspejlede, at den amerikanske præsident mener, at han har fået et mandat af befolkningen til at skride dristigt og drastisk til handling

Præsident Joe Bidens livslange erfaringer med sorg og hans evne til at udvise empati betegnes nogle gange som hans politiske x-faktor.

Han gjorde brug af dette aktiv, da han natten til torsdag dansk tid holdt sin første store tale til Kongressen i Washington. Med en dæmpet, bedstefaderlig tone og en solid dosis indfølingsevne sendte Biden et budskab om, at USA er på vej ud af coronapandemien og den knusende økonomiske krise, men at mange amerikanere stadig lider, og at nationen står foran et massivt genopbygningsarbejde.

Det er en tradition, at en ny præsident holder en tale til Kongressen kort efter tiltrædelsen, men Biden ventede længere end de fleste af sine forgængere. Den tv-transmitterede tale markerede, at den 78-årige demokratiske præsident torsdag har siddet i præsidentembedet i 100 dage – en symbolsk målestok, som siden 1930'erne har været brugt til at give nye amerikanske præsidenter deres første offentlige karakterbog.

”Efter bare 100 dage kan jeg melde til nationen: Amerika er tilbage på sporet. Vi omdanner trusler og kriser til muligheder, modgang til styrke. Livet kan slå os ud. Men i Amerika forbliver vi aldrig nede. I Amerika rejser vi os altid op. Og det er det, vi gør i dag: Amerika rejser sig på ny. Vælger håb over frygt. Sandhed over løgne. Lyset over mørket,” sagde Joe Biden.

På grund af smitterisikoen var kun en udvalgt skare af republikanere og demokrater til stede i salen, der under normale omstændigheder ville have været tætpakket med kongresmedlemmer, senatorer, regeringsmedlemmer, højesteretsdommere, militære ledere og andre gæster.

Pandemien spillede en stor rolle i talen, hvor Biden fejrede den succesrige vaccineudrulning i USA og slog fast, at der i hans første 100 dage som præsident er givet flere end 220 millioner vaccinestik i USA. Det er over dobbelt så mange, som han oprindeligt havde lovet. Antallet af hospitalsindlæggelser og coronadødsfald er raslet ned, og USA, der har mistet flere end 574.000 mennesker til virussen, er ikke længere pandemiens epicenter. Det har banet vejen for en mærkbar optimisme blandt mange amerikanere og en voksende folkelig tillid til USA's fortsatte status som teknologisk og økonomisk supermagt.

I sin tale kaldte Biden USA's fremskridt i pandemibekæmpelsen de seneste 100 dage for ”en af de største logistiske bedrifter i vort land nogensinde”.

”Folk ser smilene på deres børns ansigter, når de kan vende tilbage til skolerne, fordi lærere og skolebuschauffører og kantinemedarbejdere er blevet vaccinerede. Bedsteforældre omfavner deres børn og børnebørn i stedet for at presse hånden mod et vindue for at sige farvel,” sagde han.

Joe Biden brugte også talen til at promovere sin nye jobplan og familieplan som investeringer, der er afgørende for USA's fremtid. Jobplanen, der blev offentliggjort i sidste måned, vil afsætte cirka 2300 milliarder dollar (cirka 14.100 milliarder kroner) til at modernisere USA's nedslidte infrastruktur og omstille til grøn energi i løbet af de næste otte år. Præsidenten betonede i talen, at planen vil være med til at genoprette den amerikanske økonomi i slipstrømmen på pandemien og skabe millioner af nye, velbetalte job, der ikke kræver en videregående uddannelse.

”Arbejderklassen i USA er blevet overset, og denne plan skal give dem endnu en chance,” sagde han.

Den næsten lige så dyre familieplan, som Biden-regeringen løftede sløret for onsdag, har til formål at løfte USA's ”menneskelige infrastruktur” og styrke det sociale sikkerhedsnet ved at investere massivt i uddannelse, førskoleprogrammer, syge- og forældreorlov, ældrepleje og andre velfærdsgoder. Planen inkluderer blandt andet gratis børnehave til alle tre- og fireårige samt to års betalingsfri videregående uddannelse på offentlige læreanstalter, og den er designet til bekæmpe ulighed ved at give økonomisk mindrebemidlede amerikanere og etniske mindretal en ekstra håndsrækning.

Præsidenten vil finansiere sine historisk store offentlige investeringsplaner med højere selskabsskatter og skattestigninger for de rigeste amerikanere. De vil drastisk udvide statens rolle i amerikansk økonomi og samfundsliv og give amerikanerne et velfærdssamfund, der på nogle områder minder om de skandinaviske.

Republikanerne protesterer over den svimlende høje pris, men indtil videre er modstanden prellet af på Biden, der satser på, at coronapandemien har belyst uligheden i USA og mindet befolkningen om, at staten er til for at løse problemer.

Talen til Kongressen afspejlede, at præsident Biden mener, at han har fået et mandat af befolkningen til at skride dristigt og drastisk til handling. Men han har også et papirstyndt demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus og især i Senatet, og den ideologiske og politiske splid, som prægede USA under hans forgængere, gør sig stadig gældende.

Flere end 74 millioner amerikanere stemte på hans modstander ved præsidentvalget, Donald Trump, og mange af disse betragter Biden som en illegitim præsident og en marionetdukke for den yderste venstrefløj. Sikkerhedsforanstaltninger omkring kongresbygningen op til talen fremmanede den voldelige opstand den 6. januar, hvor Trump-tilhængere forsøgte at standse den parlamentariske blåstempling af Bidens valgsejr. I sin tale henviste Biden til denne sorte dag i USA's historie, som flere af de tilstedeværende i salen var førstehåndsvidner til.

”Opstanden var en eksistentiel krise – en prøve på, hvorvidt vores demokrati kunne overleve. Og det gjorde det. Men kampen er langtfra slut,” sagde Biden i talen.

Selvom den 46. præsident med sin fordragelige tone og appel til forbrødring forsøger at sænke temperaturen i USA's ophedede debatklima, så er amerikanerne stadig rivende uenige om landets retning. Og hans forsøg på at skrive en ny social kontrakt mellem staten og folket – med en gigantisk prisseddel – er et enormt politisk sats.

Joe Biden har kun været præsident i 100 dage. Men hans tempo indtil videre vidner om, at han ved, at han ikke har nogen tid at spilde. Midtvejsvalget allerede næste år og præsidentvalget i 2024 vil vise, om han har satset rigtigt.