Nigerias regering forsøger tilsyneladende at gå nye veje i sin årelange kamp mod Boko Haram, som for tre uger siden bortførte omkring 110 skolepiger fra den nordøstnigerianske landsby Dapchi. Massebortførelsen er blot den seneste tragedie i en lang række af terrorangreb og bortførelser, og hidtil har den nigerianske regerings reaktioner på terroren været at slå hårdt militært ned på den islamistiske terrorgruppe.
Men nu lægger præsident Muhammadu Buhari i stedet op til forhandlinger med Boko Haram for at undgå, at nogen af de bortførte piger bliver dræbt.
”Nigeria foretrækker at få de bortførte piger tilbage i live, og det er derfor, at man har foretrukket forhandlinger frem for en militær aktion,” lød det i går ifølge nyhedsbureauet Reuters i en erklæring fra præsidentens kontor, efter at Buhari og den nu forhenværende amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson havde holdt et møde om forhandlingsmulighederne.
Og det er på høje tid, at Nigeria begynder at gå mere politisk til værks over for terrorgruppen, for regeringens hidtidige hårdtslående militære strategi virker ikke, når der skal findes en holdbar løsning på landets og nabolandenes store terrorproblemer. Det vurderer adjunkt i religion med speciale i krydsfeltet mellem politik og islam ved det amerikanske Georgetown University i Washington Alexander Thurston, der for nylig har udgivet bogen ”Boko Haram – the History of an African Jihadist Movement” (Boko Haram – historien om en afrikansk jihadbevægelse).
Boko Haram har vist sig at være langt mere vedholdende, end de nigerianske myndigheder og mange internationale iagttagere inklusive den amerikanske forsker og forfatter selv oprindeligt antog.
”Boko Haram kontrollerer godt nok ikke længere enorme landområder som i 2014-15, men de er stadig farlige. Når vi hører mindre til Boko Haram end før, skyldes det også, at andre kriser og nyhedshistorier overskygger nyhederne om dem,” siger han.
Boko Haram har stadig baser, islamisterne kan bruge som udgangspunkt til angreb, samt støtter i befolkningen. Så længe den har det, kan gruppen også fortsætte med at terrorisere og tage menneskeliv, vurderer Alexander Thurston.
Og det til trods for, at de nigerianske sikkerhedsstyrker har slået hårdt ned på terrororganisationen siden 2014. Faktisk så hårdt, at det ifølge den amerikanske forsker har forlænget konflikten i det fattige nordøstlige Nigeria. Han henviser til, at menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i 2013 dokumenterede, hvordan det nigerianske militær foretog vilkårlige anholdelser og drab på civile, ødelagde deres hjem og torturerede dem.
I kampen for at omdanne det nordlige Nigeria til en islamistisk stat har Boko Haram sendt 2,1 millioner på flugt, dræbt omkring 20.000 mennesker, brugt børn som selvmordsbombere, ødelagt 1400 skoler og generelt spredt død og hungersnød. Og Boko Harams fremkomst kan ikke forklares med, at islam er en religion, der afføder vold, vurderer Alexander Thurston:
”Boko Haram kalder sig selv for en islamistisk bevægelse, og derfor skal dens religiøse budskaber også analyseres og diskuteres. Men Boko Haram repræsenterer ikke noget essentielt i islam. Hvis der var noget essentielt voldeligt ved islam eller muslimer, ville verden være et langt mere voldeligt sted. Jihadbevægelser er vokset frem i det 20. århundrede og ikke i det 7. århundrede, (hvor islam voksede frem, red.). Hvis man ønsker at forstå fremvæksten af terror- eller jihadbevægelser, giver det mere mening at tage udgangspunkt i deres specifikke historiske baggrunde end i islam. I min bog forsøger jeg at vise, at der er en række årsager til, at Boko Haram dukkede op,” siger han.
Rækken er lang: fattigdom, arbejdsløshed og en voldsom økonomisk ulighed mellem den fattige, overvejende muslimske, nordlige del af Nigeria og det rigere, overvejende kristne, sydlige Nigeria, men også indbyrdes social ulighed i det nigerianske samfund. Oveni kommer en korruption, der underminerer nigerianernes tillid til myndighederne, negative efterdønninger fra kolonitiden – og ikke mindst de seneste fem årtiers træghed i nigeriansk politik, forklarer Alexander Thurston.
Fra 1970 til begyndelsen af 2000’erne gennemgik Nigeria store forvandlinger. Efter afslutningen på Biafrakrigen (1967-1970), hvor en udbryderprovins erklærede sig uafhængig af resten af Nigeria, forsøgte landets myndigheder at genopbygge og samle nationen. Men voldelige sammenstød mellem muslimer og kristne fortsatte, og indbyrdes blev landets muslimer i stigende grad mere uenige om, hvordan islam skulle eller ikke skulle repræsenteres i et politisk system, der kaldte sig selv for sekulært.
”For nogle muslimer fik disse spørgsmål liv-eller-død-status, og i fraværet af noget politisk svar var det muligt for unge nordnigerianske muslimer at vokse op med et intenst had til Nigerias politiske system,” fortæller Alexander Thurston i bogen.
To af de nordnigerianske muslimer var Boko Harams første leder, Muhammed Yusuf, der blev dræbt i 2009, og terrororganisationens nuværende leder, Abubakar Shekau.
Her og nu er det største problem i Alexander Thurstons vurdering, at Nigerias regering hidtil har undladt at kommunikere med Boko Haram og ikke taget de politiske beslutninger, der er nødvendige for at få afsluttet konflikten:
”Blandt andet er der brug for retsforfølgelser af både Boko Haram-medlemmer og af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og ikke mindst for en økonomisk genopbygning af det nordøstlige Nigeria og af de andre berørte områder.”