“Vi vil aldrig få efterforsket og retsforfulgt alle, der har begået krigsforbrydelser i Ukraine. Vi bliver nødt til at vælge nogle specifikke sager på folk, der befinder sig i midten af magthierarkiet, og få dem til at samarbejde, så man kan få fat i lederne i toppen."
Det siger Christian Axboe Nielsen, der er lektor i historie ved Aarhus Universitet, og som har været indkaldt som ekspertvidne i flere retssager ført ved FN's krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien.
Russiske soldater trak sig i slutningen af marts ud af Butja, en forstad til hovedstaden, Kyiv, som de havde indtaget den 27. februar tre dage inde i invasionen. Da ukrainske soldater genindtog byen den 1. april, begyndte billeder af døde civile at gå verden rundt.
Nogle af de over 400 dræbte havde ligget i gaderne i ugevis, nogle havde bagbundne hænder, og nogle var blevet nakkeskudt, berettede flere internationale medier. Der kom også historier frem om kvinder, der var blevet holdt fanget i kældre og udsat for gentagne seksuelle overgreb af de russiske soldater, som havde holdt byen besat. Eksperter har kaldt begge dele for krigsforbrydelser. Flere prominente stats- og regeringsledere har også været ude at kalde Ruslands handlinger for krigsforbrydelser. Blandt andet USA’s præsident, Joe Biden, som i starten af april for første gang kaldte Ruslands præsident, Vladimir Putin, for en “krigsforbryder”.
“Vi bliver nødt til at få fat på alle de detaljer, vi kan, så det her faktisk kan retsforfølges ved en krigsforbryderdomstol,” sagde Joe Biden til CNN.
Et langt, sejt træk
Selvom Vestens ledere er enige om, at Vladimir Putin som russisk øverstkommanderende har forbrudt sig mod Geneve-konventionen, står verdenssamfundet og Den Internationale Straffedomstol i Haag, ICC, overfor et langt sejt træk. Det er en kompleks bevisbyrde, der skal løftes, og der kan gå årevis før, at de ansvarlige militære og politiske ledere bliver stillet for domstolen.
Hverken Ukraine eller Rusland har tilsluttet sig Rom-statutten, som er grundlaget for ICC. Dette kan skabe benspænd, når retsopgøret skal tages.
“Når hverken Rusland eller Ukraine har tilsluttet sig ICC, er det ikke muligt for ICC at retsforfølge Putin for aggressionsforbrydelsen. Men de andre internationale forbrydelser, for eksempelvis krigsforbrydelser, er omfattet af deklarationer afgivet af Ukraine i 2014 og 2015, der giver ICC mulighed for at undersøge handlinger, der er sket i landet siden annekteringen af Krim-halvøen,” siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen.
Hun er professor i international ret ved Københavns Universitet og deltog i sidste uge sammen med blandt andre Christian Axboe Nielsen i et seminar om efterforskningen af overgreb i Ukraine hos Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
Professoren vurderer, at den forbrydelse, der i princippet er nemmest at retsforfølge, er “aggressioner”, men fordi Rusland ikke har tilsluttet sig Rom-statutten, er det i praksis ikke muligt at stille Rusland til ansvar for sin invasion af Ukraine. Astrid Kjeldgaard-Pedersen vurderer, at selve handlingerne i Butja kan retsforfølges som forbrydelser mod menneskeheden, da det ligner handlinger, der systematisk forsøger at ramme en befolkningsgruppe. Men det bliver ikke let:
“Udfordringen er ikke kun at samle beviser, men også at finde ud af, hvem der er ansvarlige for handlingerne. Hvis militære og politiske ledere ved eller burde have vidst, hvad der foregik i Butja, så kan de formodentlig holdes ansvarlige. Men de skal bringes fysisk til Haag i Holland, før de kan blive retsforfulgt, og det kan blive en udfordring,” siger hun.
Alle er blevet efterforskere
Selvom det bliver svært at retsforfølge dem, som er ansvarlige for de potentielle krigsforbrydelser, er der også håb. EU og USA har de seneste 10 år ydet støtte til uddannelse af folk, der efterforsker korruption samt organiseret og økonomisk kriminalitet i Ukraine. Ifølge Christian Axboe Nielsen er det en fordel, for der er brug for den analytiske og systematiske tilgang for at løfte bevisbyrden.
“Det handler om at kunne trække tråde fra gerningsstedet til de bagmænd, som ofte sidder flere hundrede kilometer væk. Og derfor minder sager om krigsforbrydelser rigtig meget om den bevisbyrde, man skal løfte i sager om organiseret kriminalitet,” siger han og fortsætter:
"Man skal også huske, at ICC har haft en løbende start. Domstolen begyndte allerede at efterforske i 2014. Den øgede opmærksomhed kan faktisk skabe problemer, hvis for mange andre aktører begynder at blande sig i efterforskningen.”
Billeder og videoer fra krigszonen har i dag kort vej til verdenspressen via sociale medier. Det er både en hjælp for efterforskningen, men kan også skabe benspænd for ICC.
“Det er en fordel, at civilbefolkningen i Ukraine er blevet til efterforskere ved hjælp af deres smartphones, men det kræver også rigtig meget arbejde, da man skal være enormt kildekritisk. Materialet kan være manipuleret, og derfor kan de mange videoer og billeder blive så overvældende en arbejdsbyrde, at det forsinker ICC's efterforskere i deres arbejde,” siger Christian Axboe Nielsen.
Der kommer derfor til at gå lang tid, før at nogen bliver stillet for en domstol, og hvis der kommer fred inden, kan retsopgøret blive bremset af stærke økonomiske interesser.
"Historien har vist, at når freden har lagt sig, kan viljen til at retsforfølge de ansvarlige hurtigt forsvinde. Det har vi blandt andet set i Serbien, hvor Radovan Karadzic og Ratko Mladic først i sidste øjeblik blev stillet for domstolen, fordi Serbien først ikke ville udlevere dem. Europas ledere vil hellere handle med Serbien end at lægge pres på landet for at få dem udleveret,” siger Christian Axboe Nielsen med henvisning til de bosniske serberes tidligere leder og hærchef, som ved FN's krigsforbrydertribunal i Haag henholdsvis er idømt 40 års fængsel og fængsel på livstid for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.