Det er i det små, at man skal se det store.
Således er det også med Brexit. Ved midnat forlader briterne EU. Med undtagelse af Grønland er det første gang, at et land forlader det europæiske fællesskab.
Premierminister Boris Johnson vil tale til nationen på direkte tv, der vil være demonstrationer, som på den ene side fejrer, og som på den anden side beklager afskeden med EU.
Men det mest konkrete, som briterne vil møde, er en mønt. En særudgave af 50p mønten – med en værdi af 50 pence – svarende til knap og nap 4,40 kroner.
En stolt finansminister Sajid Javid præsenterede mønten sidste uge.
”At forlade den europæiske union er et vendepunkt i vor historie, og denne mønt markerer begyndelsen på et nyt kapitel,” sagde Sajid Javid til BBC, da han modtog det første eksemplar af mønten.
På den ene side er inskriptionen ”Fred, velstand og venskab med alle nationer” over datoen 31. januar 2020.
Tre millioner mønter kom i cirkulation i dag, og yderligere syv millioner mønter kommer i løbet af året. Men selv når alle mønter er i cirkulation, er det højst hver sjette af de over 60 millioner borgere, som vil få en Brexit-mønt mellem hænderne.
Alligevel er mønten på flere fronter blevet symbolet på et splittet land – og splittelsen handler tilmed også om grammatik.
Forfatteren Philip Pullman kritiserer således inskriptionen for at mangle et komma, fordi det såkaldte ”Oxford komma” tilsiger, at der skal være komma efter ”velstand” og før ”og” i inskriptionen. Omvendt siger forfatteren Gyles Brandreth, at netop den form for komma er ”gammeldags”.
BBC London har været på et gademarked for at få folkets reaktioner. Og her går modtagelsen fra det ironiske til begejstring.
Nogle vil således gemme mønten som et samlerobjekt, mens andre hellere vil give den til en tigger.
Kommentatoren og radioværten Julia Hartley-Brewer hører til på den inkarnerede Brexit-fløj, og hun kommenterer debatten i Daily Telegraph, hvor hun ikke mindst skyder med skarpt imod de såkaldte remainers og deres kritik af mønten.
”Ifølge EU-fanatikerne så svarer det at støbe tre millioner nye Brexit-mønter for at markere denne historiske dag til at gnide salt i såret, og det kan sidestilles med, at Boris Johnson trækker sine Union Jack-underbukser ned, og viser sin bare ende til de 16 millioner vælgere, der stemte for at blive i EU,” skriver hun.
I det sarkastiske hjørne bemærker kommentatoren Giles Coren i avisen The Times, at det er ret beskedent at markere Brexit-dagen med en mønt med en så lav værdi.
De Olympiske Lege i London i 2012 og 500-året for at Henrik VIII kom på tronen blev markeret med særlige fem punds-mønter – en værdi som ellers kun findes som pengeseddel. Verdensmesterskabet i rugby i 1999 og 50-året for opdagelsen af dna blev markeret med mønter til en værdi af to pund.
”Men Brexit, dette miserable, langvarige og uværdige exit gennem bagdøren, som halvdelen af os ønskede, og som er tårevædet beklaget af den anden halvdel, får en mangesidet kobbernikkel-ting, som ikke rigtigt er nok til at købe noget for,” skriver Giles Coren.
Det er i øvrigt tredje udgave af erindringsmønten. Både op til fristen den 31. marts og igen den 31. oktober sidste år blev der produceret erindringsmønter, som så blev smeltet om igen, da Brexit alligevel ikke fandt sted på de forventede skæringsdage.
I London vil der blive flaget med nationalflaget Union Jack, og regeringsbygninger vil blive oplyst i nationalflagets farver. Men Brexit er også et stridsspørgsmål mellem London og ikke mindst selvstyreregeringen i Skotland.
Så hvor det blå EU-flag med de gule stjerner bliver strøget over det meste af Storbritannien, har Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon slået fast, at EU-flaget fortsat skal vaje over regeringsbygningen St. Andrews House i Edinburgh.