Prøv avisen

En sammensat præsident fylder 50 år

USA's præsident Barack Obama fylder i morgen 50 år. Her ses han på vej hjem fra kirken St. Johns i Washington DC sammen med datteren Sasha. Troen betyder meget for Obama, selvom han foretrækker at dyrke sin religiøstitet diskret. Foto: Jewel SamadAFP.

Barack Obama er som ingen anden præsident før ham en kulturel hybrid. I morgen fylder den sammensatte amerikaner 50 år

Hver morgen, ofte før daggry, lyser Barack Obamas mobiltelefonskærm op med en daglig andagt i form af et kort bibelcitat, en salme eller en passage fra en religiøs bog. Udvalgt og afsendt af en rådgiver.

LÆS OGSÅ: Muslimer i USA trives under Obama

Præsidenten går dagligt i enerum for at bede til Gud, oplyser kilder i Det Hvide Hus til amerikanske nyhedsmedier. Han har ikke en fast kirke i regeringsbyen Washington DC, hvor hans lejlighedsvise deltagelse i gudstjenester i lokale kirker gerne udløser tumult, men har i stedet valgt det lille, afsondrede Evergreen Chapel ved præsidentlandstedet Camp David som sit kirkelige hjem.

Han konsulterer jævnligt præster, når han står over for at træffe vigtige politiske beslutninger med en moralsk dimension. Det skete eksempelvis, da han i forbindelse med sine overvejelser om en optrapning af krigen i Afghanistan søgte rådgivning om de etiske implikationer ved krigsførelse.

Barack Obama, der i morgen, den 4. august, fylder 50 år, foretrækker at dyrke sin kristne tro under private former. Ikke desto mindre er præsidentens mestendels subtile gudstro en nøgle til at afkode hans værdier, hans personlighed og hans egenskaber som verdens mest magtfulde mand.

En tidligere seniorrådgiver, Valerie Jarrett, har forklaret til avisen Washington Post, at Obamas religiøsitet er med til at opretholde hans rolige gemyt og har hjulpet ham med at udholde de vanskelige prøvelser, som præsidentembedet bringer med sig.

Dele af det ligevægtige temperament kommer fra hans gudstro, siger hun.

Præsidenten betoner også sin tro som en slags redningsvest, når frustrationerne skyller ind over Det Hvide Hus.

Der er tidspunkter, hvor det føles, som om at alle disse bestræbelser er meningsløse, og forandring sker så langsomt. Men lad mig fortælle jer på de tidspunkter er det troen, som giver mig ro. Det er troen, som giver mig fred, sagde han i en tale i baptistkirken Vermont Avenue Baptist Church i Washing-ton sidste år.

Mennesket Barack Obama defineres både af sin religiøsitet og sin usædvanlige baggrund. Obama er, som ingen anden amerikansk præsident før ham, en kulturel hybrid. Han er amerikansk såvel som afrikansk, sort såvel som hvid. Han er en verdensborger, der har pendlet mellem forskellige kulturer og miljøer, og han er en dybt kristen mand, der hedder Hussein til mellemnavn.

Historien om den ualmindelige amerikaner begyndte i Honolulu på Hawaii for godt fem årtier siden, da en mælkehvid middelklassepige fra Midtvesten mødte en ibenholtsort muslimsk gedehyrdesøn fra Kenya. Sammen fik de en søn, som 47 år senere skulle gå hen og blive USAs første afroamerikanske præsident.

Obamas forældre blev skilt, da han var to år. Faderen rejste snart tilbage til Kenya og havde derefter kun sporadisk kontakt med sønnen. Som seksårig flyttede Barack Obama til Indonesien sammen med sin mor og hendes nye indonesiske mand, indtil han fire år senere vendte tilbage til Hawaii.

I selvbiografien Dreams From My Father, der udkom i 1995 inden begyndelsen på hans politiske karriere, skriver Barack Obama om en livslang søgen efter at opfylde et tomrum efter hans fraværende far, efter Kenya, efter Afrika i sit liv. I den ofte selvkritiske biografi erindrer Obama, hvordan han som ung mand i et overvejende hvidt miljø kæmpede med at finde sin rette identitet, og hvordan han brugte alkohol, marihuana og af og til også kokain til at skubbe spørgsmålene om, hvem jeg var, ud af mit sind.

Som led i denne selvopdagelsesproces forlod han i 1980erne det isolerede Hawaii og endte med at slå rødder i Chicago. Det var her, han mødte sin hustru, Michelle, og det var her, han blev vækket religiøst, da han i slutningen af 1980erne kom i kontakt med aktivistiske sorte kirker i storbyens belastede kvarterer.

Obama, der betegner sig selv som en kristen af eget valg, har forklaret, hvordan hans forvandling fra skeptiker til dybt troende blev udløst af en blanding af en dyb spirituel længsel og en anerkendelse af afroamerikanske kirkers historiske rolle som katalysatorer for social forandring.

Jesu foreskrifter talte til mig i forhold til det liv, som jeg ønskede at leve at være mine brødres og søstres vogter og at behandle andre, som jeg ønsker, at de behandler mig, sagde han i en tale i oktober.

For knap tre år siden skrev Barack Obama historie, da han blev valgt til præsident efter en dynamisk kampagne, der kredsede om nøgleordene håb og forandring.

I dag har Obama betydeligt flere grå hår på hovedet. De høje forventninger, som amerikanerne havde til den usædvanlige og karismatiske politiker, der lovede dem, at ja, vi kan, er blevet dæmpet af virkelighedens barske kends-gerninger.

Han overtog en nation i knæ, tynget af to krige og en dyb økonomisk krise. Dertil kommer, at et kamplystent republikansk parti og den ultrakonservatige Tea Party-protestbevægelse spænder ben for præsidentens dagsorden. Også præsidentens eget progressive bagland er skuffet over hans manglende indsats for at fremme liberale mærkesager.

Fortællingen om Barack Obama har ændret sig, og det står særligt klart nu, hvor han netop har lanceret sin kampagne for genvalg i 2012. Sandheden er, at Obama ikke længere er et blankt kort, ikke længere er frisk og ny, og i det kommende præsidentvalg ikke vil være i stand til at tænde en glød i vælgerne på samme måde, som han gjorde i 2008. Indtil videre synes budskabet at være: Store forandringer sker ikke natten over.

Præsidenten fejrer sin fødselsdag i Chicago i morgen. I dag tager han forskud på festlighederne med et stort selskabeligt arrangement, der skal være med til at rejse penge til genvalgskampagnen samt Demokraternes nationale komite.

nyholm@k.dk