Weekendens blodige opgør mellem makedonske specialstyrker og etniske albanere har længe ligget og ulmet lige under overfladen. Opgøret bringer minder om de begivenheder, der i 2001 var tæt på at kaste det lille Balkan-land ud i åben borgerkrig.
Kampene mellem de to parter stod på i 16 timer og kostede otte betjente livet, mens 37 blev såret. 14 etniske albanere - som myndighederne omtaler som ”terrorister” - blev dræbt og et ukendt antal såret i den nordmakedonske by Kumanovo, tæt på grænsen til både Serbien og Kosovo.
Det blodige sammenstød kommer ikke bag på iagttagere, der har fulgt udviklingen i den lille, fattige land.
”I Makedonien har der i lang tid været et stort konfliktpotentiale,” siger Vemund Aarbakke, der er lektor i statskundskab ved Aristo-teles Universitetet i Thessaloniki i Nordgrækenland.
Han vil ikke spå om, hvorvidt konflikten kan ende i borgerkrig, som der en kort overgang var udsigt til for 14 år siden. Men når de voldsomme begivenheder ikke overrasker ham, er forklaringen, at Makedonien er et stærkt opdelt samfund.
”Det makedonske samfund består af to store grupper: Etniske slaver, der er ortodokse kristne, og etniske albanere, der for størstedelens vedkommende er muslimer. I de næsten 25 år, Makedonien har eksisteret som selvstændig nation, er det ikke lykkedes at skabe en fællesskabsfølelse mellem de to grupper. Så det er et dybt splittet samfund.”
”De etniske slaver (også kaldet serbo-makedonere, red.) sidder på staten og stort set alle offentlige stillinger. Der er gjort forsøg på at skabe større albansk deltagelse, men det er ikke lykkedes. Og går man rundt i hovedstaden, Skopje, er det tydeligt, at byen er delt op i rene slaviske og rene albanske bydele,” fortæller Vemund Aarbakke.
I de albansk dominerede områder i Makedonien, der reelt er uden for myndighedernes kontrol, ser man demonstrativt store albanske flag, minareter og lignende, der sender klare signaler om stedets tilhørsforhold.
Den makedonske premierminister, Nikola Gruevski, hævdede i en tale søndag aften, at de bevæbnede mænd havde planlagt at destabilisere landet ved at angribe statslige og civile mål. Han mente, at opgøret ikke må opfattes som en konflikt mellem ”makedonere og albanere, men som en konflikt mellem dem, der ønsker at påføre landet skade og dem, der ønsker at beskytte staten”.
Vemund Aarbakke vil ikke udelukke, at der kan være tale om et opgør mellem sikkerhedsstyrker og bevæbnede kriminelle bander. Det er ikke ualmindeligt med uroligheder i grænseområder, hvor smuglerbander opererer - og som så meget andet i Makedonien er banderne etnisk organiseret.
”Makedonien er også et dybt korrupt samfund. Den siddende regering anklages fra alle sider for at være gennemkorrupt. Der hersker generelt en giftig atmosfære i hele landet. Todelingen betyder, at man ses som forræder, hvis man ikke accepterer hele den nationalistiske retorik. Polarisering fører til, at man kun kan have solidaritet med sin egen gruppe,” siger Vemund Aarbakke.