Beate Zschäpe er et menneske med mange ansigter.
I 2011, da politiet offentliggjorde hendes billede på flere efterlysningsplakater landet over, lærte tyskerne hende at kende som kvinden med fedtet hår, sammenpressede læber og sygekassebriller. Under de første retsmøder i den såkaldte NSU-retssag, der begyndte i München den 6. maj 2013, lignede hun en velplejet chefsekretær med hvid bluse og løsthængende, nyvasket hår.
Nu, efter 437 retsmøder og afhøring af 540 vidner og eksperter, virker det, som om det lange retsopgør har tæret på hende. Ansigtet ser træt ud, og hun har lagt det velplejede sekretær-look bag sig. Håret er igen samlet i en hestehale, og hun har et stort tørklæde viklet om halsen.
I dag får hun sin dom i NSU-sagen, som er en af de største politiske processer i Tyskland efter Auschwitz-retssagerne i 1960’erne og retssagerne mod RAF-terrorister som Andreas Baader og Ulrike Meinhof i 1970’erne.
Ifølge anklagemyndigheden skal den 43-årige Beate Zschäpe sammen med sine venner Uwe Böhnhardt og Uwe Mundlos have dannet terrorgruppen Nationalsocialistisk Undergrund, NSU, som ifølge det 480 sider store anklageskrift stod bag 10 drab, to bombeattentater og 15 røveriske overfald.
Uwe Böhnhardt og Uwe Mundlos begik selvmord i 2011 på flugt fra politiet. Beate Zschäpe er dermed den eneste nulevende hovedmistænkte, mens der også er rejst tiltale mod fire mænd for at have hjulpet gruppen. Og det store spørgsmål er nu, hvordan dommerne vurderer Zschäpes rolle i NSU’s forbrydelser.
Ifølge anklagemyndigheden er hun en iskold morder, der var med til at planlægge alle drabene, selvom det står fast, at hun ikke var til stede, da ofrene – ni personer med indvandrerbaggrund og en kvindelig politibetjent – blev skudt af Böhnhardt og Mundlos.
Statsadvokat Herbert Diemer er overbevist om, at Beate Zschäpe ikke alene vidste besked, men også bakkede op om de politisk motiverede drab, og at hun havde en så vigtig organisatorisk rolle i NSU, at gruppen slet ikke kunne have eksisteret uden hendes hjælp.
Beate Zschäpe nægter sig derimod skyldig og siger, at hun først hørte om drabene efterfølgende og var dybt rystet. Hendes forsvarere har skildret hende som en svag person, der psykisk var meget afhængig af især vennen Uwe Böhnhardt, og som søgte tilflugt i alkohol for at kunne holde det meningsløse liv under jorden ud.
”Hun valgte udelukkende at fortsætte sit liv i undergrunden på grund af kærlighed til sine mænd,” har forsvarsadvokat Hermann Borchert sagt under retssagen.
Det er et helt andet billede, statsadvokaten tegner af hende. Herbert Diemer kalder hende en dominerende og yderst selvbevidst kvinde, der på lige fod med Mundlos og Böhnhardt var med til at grundlægge NSU. Denne beskrivelse bekræftes af vidneudsagn. Flere personer, der har oplevet NSU-gruppen, blandt andet når den var på campingferie, har i retten kaldt Beate Zschäpe for den dominerende kraft i trioen, der gerne førte ordet.
I retten er det kommet frem, at det var Beate Zschäpe, der lejede en garage, så Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt uforstyrret kunne bygge bomber. Vidner har også nævnt flere eksempler på, at hun aktivt delte mændenes nynazistiske holdninger. Efter at de to begik selvmord i 2011, sendte Beate Zschäpe en dvd til flere tyske medier, hvori mændene tilstår drabsserien og gør grin med både ofrene og politiet. Hun satte også dæklejligheden i brand.
I dag erkender Beate Zschäpe at have begået graverende fejl. Under det afsluttende retsmøde i sidste uge distancerede hun sig fra den højreekstremistiske scene i Tyskland, ligesom hun udtrykte sin ”oprigtige medfølelse” med de pårørende til NSU-ofrene. De havde ellers håbet at få svar på, hvorfor netop deres far, bror eller søn blev myrdet.
”Jeg havde og jeg har ingen viden om, hvorfor Uwe Böhnhardt og Uwe Mundlos udvalgte netop disse mennesker på disse steder,” sagde Beate Zschäpe.
I det hele taget vil mange pårørende føle sig som taberne i en maraton-retssag med så mange uafklarede spørgsmål. Gruppen levede under jorden i næsten 14 år og begik flere drab og røverier, men i stedet for at lede efter ekstremistiske og racistiske grupper på den yderste højrefløj gik tysk politi i lang tid ud fra, at de dræbte var småkriminelle, som var blevet myrdet i bandeopgør.
Det er fortsat uklart, hvilken rolle det tyske efterretningsvæsen har spillet i sagen, og hvorfor det i det hele taget skulle tage så lang tid, før myndighederne kom på sporet af gruppen til trods for, at flere parlamentariske undersøgelsesudvalg har efterforsket forløbet. Men disse spørgsmål har ikke været tema under retssagen. Dommerne har udelukkende koncentreret sig om at belyse de fem tiltaltes roller i forbrydelserne.
”Mange tror, at man kunne have stoppet NSU længe før det sidste drab. Og flere vil efter dommen fortsat stille de spørgsmål, som processen ikke har svaret på,” skriver journalist Julia Jüttner i en kommentar i magasinet Der Spiegel.
Afsløringen af NSU-gruppen har siden 2011 skabt mere opmærksomhed omkring højreekstremistisk motiverede forbrydelser. Ifølge forbundskriminalpolitiet er højreekstremisme motivet bag mindst 3700 lovovertrædelser begået alene i de første fire måneder af 2018. Ifølge politiets statistikker skal mindst 83 mennesker have mistet livet på grund af højreekstremistisk vold siden den tyske genforening i 1990.
Annette Ramelsberger, der er journalist og strafferetsekspert ved avisen Süddeutsche Zeitung, mener, at NSU kun udgør toppen af isbjerget, når det drejer sig om voldsberedte grupper og personer på den yderste tyske højrefløj. Efter at have fulgt retsmøderne de seneste fem år konstaterer hun, at ofrene ikke betyder ret meget for mange af dem, der har vidnet i sagen. Personer, der angiveligt ikke vidste besked om noget som helst.
”De tier, og de holder sammen, og det er noget, som ryster mig virkelig dybt, og som jeg betragter som farligt. Efter disse fem år kan jeg kun sige: jeg tror, at det kan ske igen. NSU er ikke forbi,” siger hun til den tyske tv-station ARD.
Retssagen har blandt andet taget så lang tid, fordi NSU-ofrenes pårørende har ret til at agere som sideordnede anklagere. Det betyder, at 90 pårørende er blevet repræsenteret af 60 advokater, der alle havde ret til at stille spørgsmål og indkalde vidner. Samtidig har de fem anklagede haft ikke mindre end 14 forsvarere – Beate Zschäpe alene fem – som i nogle tilfælde har modarbejdet hinanden.
Beate Zschäpe risikerer at få livsvarigt fængsel med efterfølgende sikkerhedsforvaring, mens de fire medanklagede risikerer op til 12 års fængsel. Uanset udfaldet ventes dagens domme at blive anket.