En umulig mission? Ny, dansk ambassadør skal flytte asylcentre ud af Europa

Danmarks nye migrationsambassadør bliver sat på en benhård opgave med at overbevise både EU og mindst ét nordafrikansk land om, at modtagecentre i lokalområderne bør indgå i fremtidens asylsystem

Beboere fra den nedbrændte Moria-lejr på græske Lesbos bevæger sig mod en ny, midlertidig lejr. Hvis det står til den socialdemokratiske regering, skal asylansøgere ikke længere befinde sig i Europa, mens deres sager bliver behandlet. – Foto: Elias Marcou/Reuters/Ritzau Scanpix.
Beboere fra den nedbrændte Moria-lejr på græske Lesbos bevæger sig mod en ny, midlertidig lejr. Hvis det står til den socialdemokratiske regering, skal asylansøgere ikke længere befinde sig i Europa, mens deres sager bliver behandlet. – Foto: Elias Marcou/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens røgskyerne er lettet fra den nedbrændte Moria-lejr på den græske ø Lesbos, har EU-Kommissionen lagt sidste hånd på sit forslag til en migrationspagt, som bliver fremlagt i dag, og som skal sætte kursen for fremtidens europæiske asylpolitik.

”Billederne fra Moria-lejren minder os på smertefuld vis om, at Europa må samle sig igen. Alle bliver nødt til at tage et ansvar,” lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun i sidste uge holdt sin årlige tale foran Europa-Parlamentet.

Samme dag som branden brød ud på Lesbos i forrige uge, løftede Udenrigsministeriet sløret for en ny migrationsambassadørstilling. Valget er faldet på diplomaten Anders Tang Friborg, der skal bane vejen for et nyt asylsystem, hvor asylansøgere bliver behandlet i modtagecentre i ”nærområdet” i stedet for inden for EU’s grænser.

Det nye asylsystem, der siden 2018 har været en socialdemokratisk mærkesag, er dog ikke et originalt påfund. Lignende systemer har været oppe at vende ved flere lejligheder, men er gentagne gange stødt på det samme problem: Ingen lande i Nordafrika ønsker at huse disse modtagecentre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn (S) er det netop derfor nødvendigt med en migrationsambassadør, der kan promovere den danske vision.

”Vi er helt på det rene med, at det her ikke bare er en svær opgave. Det er en meget, meget, meget svær opgave. Men vi har besluttet os for, at det skal kunne lade sig gøre. Det er også derfor, vi ruster op og sætter de bedste folk på posten nu, så de kan presse det her frem,” siger Rasmus Prehn, der forklarer, at man allerede forhandler med ”en række nordafrikanske lande”.

Martin Lemberg-Pedersen, der er migrationsforsker ved Aalborg Universitet, forholder sig kritisk til den socialdemokratiske strategi, der i hans øjne ”ikke flugter så godt med forskningen på området”. Han ser en tendens i europæisk asylpolitik til, at man i stigende grad forsøger at eksportere behandlingen af flygtninge ud af eget territorium.

”Den socialdemokratiske idé er parallel med opfattelsen om, at man kan flytte sit eget ansvar et andet sted hen. Det lægger sig ind under en analyse, hvor man fra dansk side mener, at Danmark bærer et for tungt ansvar. Men de nordafrikanske lande vil påpege det modsatte. At størstedelen af verdens fordrevne ikke befinder sig i Europa, og at Europa derfor godt kan tage mere ansvar. Derfor har hele præmissen mødt en masse kritik fra de lande og regioner, som er helt afgørende for, at regeringens vision kan lykkes,” siger Martin Lemberg-Pedersen.

Han påpeger også, at systemet risikerer at løbe ind i en lang række operationelle vanskeligheder, både hvad angår sikkerhed, menneskerettigheder og suverænitetsproblemstillinger.

Omvendt ser udviklingsminister Rasmus Prehn forskerens kritik som udtryk for, at der netop er brug for en mere målrettet indsats i dialogen med de nordafrikanske lande.

”Det er jo ikke, fordi vi ønsker at løbe fra et ansvar. Vi ønsker at påtage os et andet ansvar, som vi kan få mere ud af. For hvis vi vil tage større ansvar, er det billigst at gøre i nærområdet. Vi har en kæmpe opgave i at få fortalt, at vi ikke ønsker at lægge en byrde på deres skuldre. Vi ønsker at lette byrden, fordi vi har en gensidig interesse. Politik bliver altid stærkest, når man formår at identificere fælles interesser,” siger han.

Når den danske migrationsambassadør kommer i gang med sit arbejde, bliver de nordafrikanske lande dog ikke de eneste, som han skal overbevise. De fleste EU-lande har heller ikke været modtagelige over for idéen. Og EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, har på forhånd blankt afvist, at de danske socialdemokraters løsning kan blive en del af EU’s kommende asylpolitik. Ikke desto mindre er Rasmus Prehn overbevist om, at der er ved at ske en udvikling.

”Vi oplever i vores møder, at der langsomt og sikkert kommer større forståelse for den danske position. Mine kolleger begynder at tale med om nogle af de samme ting,” siger han.

Ministeren medgiver dog, at modtagecentre i nærområderne næppe kommer til at indgå i EU-Kommissionens forslag til en migrationspagt, som præsenteres i dag, og som skal sætte tonen for fremtidens EU-politik på området.

Er det ikke sent at ansætte en migrationsambassadør så kort tid før, at migrationspagten bliver offentliggjort?

”Jo, men vi har jo haft fuldt blus på i forvejen, og vi har altid haft fokus på det her. Nu tager vi bare det næste skridt. Selvfølgelig kunne man have ønsket sig, at vi havde handlet noget før, men det kan man jo altid sige. Det vigtigste er, at vi bevæger os i den rigtige retning,” siger Rasmus Prehn, der understreger, at den socialdemokratiske regering ikke vil være tilbageholdende med at gå enegang på migrationsområdet for at vise vejen for resten af EU. Han afviser heller ikke, at der kan blive tale om et dansk pilotprojekt i et nordafrikansk land, hvor man kan prøve systemet af.