Ender Europa uden for indflydelse i en ny verdensorden?

Europæisk accept af tysk lederskab kan være vejen til, at pandemien ikke udvikler sig til krig

Angela Merkel krævede under corona-topmøde disciplin i dagligdagen og beredte  parlamentet på, at Tyskland kommer til at sende flere penge til en samlet europæisk indsats for at overleve den globale økonomiske krise, som pandemien har igangsat.
Angela Merkel krævede under corona-topmøde disciplin i dagligdagen og beredte parlamentet på, at Tyskland kommer til at sende flere penge til en samlet europæisk indsats for at overleve den globale økonomiske krise, som pandemien har igangsat. Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix.

Coronakrisen er kun lige begyndt og er en demokratisk udfordring, som ikke er set magen siden Anden Verdenskrig. Det var budskabet fra Angela Merkel, da EU’s stats- og regeringschefer i går eftermiddag tog fat på deres fjerde coronatopmøde via video. Inden den tyske forbundskansler satte sig foran videoskærmen i Berlin, forklarede hun Forbundsdagen, hvad de tyske prioriteter var for topmødet, hvor den gigantiske regning for coronakrisen nok engang var til diskussion.

Merkel krævede som den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), disciplin i dagligdagen og beredte det delvist fyldte parlament på, at Tyskland kommer til at sende flere penge til en samlet europæisk indsats for at overleve den globale økonomiske krise, som pandemien har igangsat.

At en ny verdensorden er i sin skabelse, har været et faktum siden årtusindskiftet, men med pandemien radikaliseres processerne, og udfaldet er mere usikkert end nogensinde. Det er ikke længere blot et spørgsmål om rivalisering mellem klodens største magter, USA og Kina, og om, hvorvidt den regelbaserede verdensorden kommer til at overleve. Det handler også om at undgå krig.

Coronakrisen er ikke nogen krig, men pandemien har krigslignende konsekvenser: Alle verdens største økonomier er på vej ud i en dramatisk recession samtidigt. Fysisk kapital destrueres ikke som under en krig, men da servicesektoren udgør mere en halvdelen af verdensøkonomien, er de økonomiske ødelæggelser på mange måder af samme karakter.

Tre mulige scenarier tegner sig for en post-corona-verdensorden: En ny Wienerkongres. Thukydids fælde. Eller en verden, hvor de kendte internationale institutioner bliver samlingspunktet for en global genrejsning.

Wienerkongressen var den verdensorden, der opstod efter Napoleons fald, hvor de fire store daværende magter – England, Preussen, Østrig og Rusland – skabte og i høj grad styrede en orden, der blandt andet var en forudsætning for den europæiske kolonialisme, og i hvis ly USA i over et århundrede udkonkurrerede alle andre som verdens største økonomi. Wienerkongressen led sit endeligt i Første Verdenskrig, og så tog det endnu en verdenskrig, før USA påtog sig det globale lederskab af den vestlige – og demokratiske – verden, som vi har kendt til nu med en regelbaseret orden bygget på internationale institutioner.

Wienerkongressen var stormagternes verdensorden – med principper, der helt tydeligt tiltaler nutidens ledere i Kina, Rusland og USA. Bliver post-corona-verdenen en ny wienerkongres, vil det europæiske skrækscenarie være en regionaliseret orden, hvor USA, Kina og Rusland deler verden op i regionale interessesfærer.

Thukydids fælde er opkaldt efter den oldgræske historiker Thukydid, der studerede, hvordan Athen overtog Spartas overherredømme blandt andet i kraft af sin sofistikerethed, der omfattede introduktionen af demokrati og filosofi. Thukydids påstand var, at det måtte føre til krig, når den eksisterende stormagt, Sparta, udfordrede den opstigende stormagt, Athen. Radikaliserer corona relationerne mellem USA og Kina, så er pandemien ikke den centrale krise, men forretten til en ny verdenskrig og netop Kinas rolle som arnestedet for virussen og autoritære håndtering af pandemien gør dette scenarie relevant.

Slutteligt er det faktisk muligt, at vi har så levedygtige internationale institutioner, at de kan tilpasse sig en ændret magtbalance efter pandemien. Det scenarie kræver, at den opstigende magt, Kina, får øget indflydelse, hvilket moralsk kan forekomme barokt, men det er i et sådant scenarie, at de gunstigste vilkår for en fredeligere og rigere verden består.

Merkel forlanger følgeskab særligt fra Frankrig, Italien og Spanien, men det forudsætter, at Europa sætter sig udover den nord-syd-konflikt, som prægede finanskrisen efter 2008, og også har domineret i de seneste uger.

Efter Napoleon handlede europæisk politik om at holde Frankrig nede. Efter Anden Verdenskrig handlede det om at holde USA inde, Rusland ude og Tyskland nede. En fredelig post-corona-verden uden krig kræver, at Tyskland tager – og får – europæisk lederskab og derigennem holder USA og Kina fast på reformerede internationale institutioner og dæmmer op for Ruslands patologiske forsøg på international destabilisering.