Prøv avisen

Frem eller tilbage? EU har endnu ikke fået styr på sommertiden

Diskussionen om, hvad sommertid skal gøre godt for, har stået på lige så længe, som begrebet har været kendt. EU-Kommissionen foreslog i september 2018, at det skulle være op til de enkelte medlemslande, om de vil have permanent sommer- eller vintertid. Forslaget blev godkendt af EU-Parlamentet i marts i år, men ser tidligst ud til at kunne blive gennemført fra 2021. Arkivfoto. Foto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at et flertal af europæerne ville elske at slippe for at skulle ændre på tiden to gange om året, men EU er ikke klar

Natten til søndag skal vi endnu en gang stille urene en time tilbage, fordi det er slut på sommertiden for i år, og nej – det bliver ikke sidste gang, selvom mange måske havde troet eller ligefrem håbet det. Forår frem, efterår tilbage, og havemøbler ud eller ind. Det er nogle af de tricks, der hjælper til at huske, hvad man skal gøre i marts og oktober, og så er der dem, der begynder at spise melatonin-piller, fordi det føles som jetlag.

EU-Kommissionen kom sidste år med et forslag, der vil stoppe de årlige skift og give de enkelte lande lov til selv at vælge, om de vil have permanent sommer- eller vintertid. Den sidste kaldes officielt standardtid. Diskussionen for og imod er livlig, men foretagendet er tilsyneladende gået lidt død i EU- systemet, til trods for at Bruxelles her ser ud til at have en vindersag. Kommissionen spurgte sidste år unionens borgere til råds og fik 4,6 millioner svar, det største antal nogensinde i sådan en internetkonsultation. 84 procent sagde ja.

En anden afstemning på internettet i juni i Frankrig gav samme resultat. Europaudvalget i Nationalforsamlingen spurgte franskmændene, om de gerne ville slippe for at skulle stille urene frem og tilbage to gange om året. Ifølge netmediet Politico deltog 2,1 million mennesker i afstemningen, og 84 procent sagde ja. 59 procent foretrak permanent sommertid, 37 procent permanent vintertid.

Europa-Parlamentet vedtog i marts i år forslaget til en ændring af direktivet, der skal træde i kraft fra 2021, men der er uenighed og bekymring i EU-landene for, hvad det vil betyde.

”Det nytter ikke noget, at vi risikerer, at man skal sætte uret en time tilbage for at rejse til for eksempel Sverige, for så at sætte uret to timer frem, når man skal videre til Finland,” lød det i marts i et læserbrev i Fyens Stiftstidende om en af de store indvendinger.

Og Brexit ser ud til at kunne give forhindringer også her. Ifølge avisen The Irish Times har den irske regering for nylig erklæret, at den er imod og vil arbejde for at lægge forslaget ned. Irerne er bange for at ende på en anden tid end Nordirland. Østrigerne har før sagt, at det vil tage tid at forberede en reform, som vil få indflydelse på alt fra malkning til tog- trafik.

”Vi kan roligt indstille os på, at vi også skal sætte uret frem sammen med havestolene til næste år. For selvom vi har vedtaget forslaget i Parlamentet, så skal medlems- landene også godkende det, og det er de ikke så hurtige til,” konstaterer Christel Schaldemose, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun stemte ja til forslaget i foråret.

Regeringen har endnu ikke udtalt sig. Danmark prøvede sommertid første gang i 1916 og igen fra 1940 til 1948, men ordningen blev først permanent fra 1980. Da EU standardiserede sagen, blev sommertiden forlænget fra september til sidste søndag i oktober. Landsforeningen mod sommertid, der har eksisteret siden 2000, advarer forventeligt imod at vælge en permanent sommertidsordning.

”Lige nu er folk vant til de dejlige, lyse sommeraftener. Men man glemmer, at prisen for sommertid året rundt er forfærdeligt mørke vintermorgener. Det vil betyde, at solen reelt ikke står op før ved middagstid i Danmark,” sagde foreningens formand, Jørgen Bak, sidste år til DR.

Diskussionen om, hvad sommertid skal gøre godt for, har stået på lige så længe, som begrebet har været kendt. Senest har et italiensk team under professor Roberto Manfredini, der leder den medicinske forskning på universitetet i Ferrara, bekræftet flere andre undersøgelser, som viser, at der er en sammenhæng mellem sommertidens start og et øget antal hjertetilfælde i den første uge efter.

”Det handler ikke kun om at sove 60 minutter mindre i foråret og 60 mere i efteråret,” forklarer Manfredini til avisen Gazetta di Parma.

Han siger, at det handler om kronobiologi, som er en kompliceret sag om døgnrytme, og hvordan neuroner påvirkes af lys. En anden kronobiolog, Till Roenneberg fra universitetet i München, advarede sidste år tyskerne om dét, han har døbt Cloxit. En permanent overgang til sommertid vil øge risikoen for diabetes, depression og give landets studerende indlæringsproblemer, sagde han til ugeavisen Die Zeit. Amerikanske undersøgelser har givet sommertid skylden for flere trafikuheld og selvmord.

Traditionelt har mere lys og flere aktive dagtimer været blandt de største argumenter for sommertid sammen med energibesparelse. Det var tyskerne, der først indførte sommertid under Første Verdenskrig netop for at spare energi, men nu om dage med et anderledes energiforbrug holder argumentet ikke rigtigt længere. Hvis sommertiden overhovedet sparer energi, er det ikke meget.

Rusland har som det eneste land prøvet at indføre permanent sommertid i 2011, men droppede det igen i 2014, fordi det gav stress og helbredsproblemer for mange russere, især i den nordlige del af landet.

Benjamin Franklin, en af USA’s grundlæggende fædre, er ofte krediteret for at have fået idéen til sommertid. Under et besøg i Paris i 1784 opdagede han, at pariserne lå og snuede, længe efter at det var blevet lyst. I et indlæg i Journal de Paris beklagede han det spild af dagslys og anbefalede, at man begyndte at vække byen ved solopgang med kanoner og kirkeklokker.

Men det var en insektforsker i New Zealand, George Vernon Hudson, der i 1895 kom på idéen med at stille uret frem, fordi det kunne give ham længere tid om aftenen til at samle insekter. Han præsenterede den for det nationale Royal Society og blev ålet. Men New Zealand blev senere ligesom Australien et af de lande, der begyndte at leve med sommertid. I alt omkring 70 lande følger i dag den praksis, som store dele af Europa nu ser ud til at ville ændre på.

”Der er ikke noget godt argument for at skifte tid længere,” siger Christel Schaldemose, som dog mener, at vi skal have permanent sommertid:

”Så vi kan beholde de lange sommeraftener, men slippe for at stille urene frem og tilbage to gange om året.