Prøv avisen
Globalt interview

Israelsk eks-soldat: Enhver besættelse vil ende i moralsk fordærv

Efter Gaza-krigen i 2014 offentliggjorde Breaking the Silence vidnesbyrd fra 60 anonyme soldater, der fortalte om overdreven brug af magt, og at der ikke blev skelnet mellem civile og fjender under krigen. Israel har holdt Gaza og Vestbredden besat siden Seksdageskrigen i 1967, hvor Østjerusalem blev annekteret. Her gruppens medstifter Yehuda Shaul. Foto: Nikolaj Krak

Efter stribevis af afsløringer af den israelske hærs overgreb er Breaking the Silence blevet en af de mest forhadte aktører i Israel. I øjeblikket møder gruppen massiv modstand fra højrefløjen i landet. Medstifter Yehuda Shaul føler sig forpligtet af sin fortid i hæren til at fortsætte kampen mod besættelsen

Det var i de blodige dage under den anden palæstinensiske opstand, intifadaen, i begyndelsen af 2000’erne. Den unge, israelske soldat Yehuda Shaul var udstationeret på Vestbredden i en jødisk bosættelse i byen Hebron, der var under daglig beskydning fra palæstinensiske modstandsgrupper.

Missionen var klar. Hver aften, når skyderierne begyndte, skulle Yehuda Shaul og hans soldaterkammerater skyde tilbage. Problemet var bare, at de hverken vidste, hvor skyderierne kom fra, eller hvem der skød.

”Men ordren var at skyde. Så vi fordelte en række store beboelsesejendomme mellem os, som vi hver især skulle beskyde,” forklarer han.

Når palæstinenserne begyndte at skyde, rettede han og de andre soldater deres automatiske granatkastere mod boligkvarteret og skød løs aften efter aften i blinde mod lejlighederne uden at vide, om det var børnefamilier eller bevæbnede krigere, der sad bag ruderne.

Historien er blot en ud af en lang stribe af fortællinger fra Yehuda Shauls soldatertid, der i dag nager hans samvittighed.

”Når jeg ser, hvad jeg selv gjorde som soldat i de besatte områder, føler jeg ikke, at jeg har noget valg. Jeg har en pligt til at råbe højt om, hvad den israelske hær gør, så den kommende generation ikke behøver at gøre, hvad jeg gjorde,” siger han.

Derfor stiftede han sammen med en række andre tidligere soldater for 12 år siden organisationen Breaking the Silence for at indsamle vidnesbyrd fra israelske soldater om deres oplevelser i Gaza og på Vestbredden. Siden har omkring 1100 soldater fortalt om deres oplevelser, som tilsammen danner et billede, der stemmer dårligt overens med den israelske regerings vedvarende påstand om at have den mest moralske hær i verden.

Men missionen med at dokumentere hærens ageren bliver stadig mere vanskelig. De seneste måneder har Breaking the Silence oplevet så massiv modstand fra både politikere, regeringstoppen og stribevis af højreorienterede organisationer, at den er blevet stemplet som landets mest forhadte aktør af de israelske medier.

Den foreløbige kulmination kom i weekenden, da den israelske statsanklager indledte en retssag mod Breaking the Silence for at få den til at udlevere identiteten på en soldat, der havde fortalt om sine oplevelser i hæren. Hvis sagen ender med, at Breaking the Silence bliver tvunget til at oplyse soldatens identitet, må organisationen formentlig lukke, da den er afhængig af at kunne sikre sine informanter anonymitet.

”Vi har oplevet bølger af modgang før, men det, vi ser nu, er på et helt andet niveau end noget, vi tidligere har set. Det er ikke længere bare et par spredte højrefløjsorganisationer eller tilfældige parlamentarikere, der langer ud efter os. Jeg har svært ved at beskrive det som andet end en kampagne orkestrereret fra højeste politiske niveau for at få os lukket,” siger han.

Det tog for alvor fart, da Israels præsident, Reuven Rivlin, talte ved en konference i efteråret i New York i USA, hvor Breaking the Silence også deltog. Pludselig befandt præsidenten sig midt i et massivt stormvejr med hård kritik fra stribevis af politikere, ministre og medier for at have deltaget ved samme konference som organisationen.

Kort tid efter forbød uddannelsesministeren landets skoler at invitere nogen fra Breaking the Silence indenfor. Et par dage senere forbød forsvarsministeren på samme måde Breaking the Silence at deltage ved arrangementer, hvor der også var soldater til stede. Premierminister Benjamin Netanyahu krævede fra parlamentets talerstol, at oppositionsleder Isaac Herzog skulle tage klart afstand fra organisationen. Og i de følgende dage gik der nærmest inflation blandt politikere og ministre i at fordømme Breaking the Silence, hvor flere ligefrem krævede den lukket.

Et andet led i modstanden kom fra højrefløjs- og bosætterorganisationer, der har stået bag højlydte kampagner, hvor Breaking the Silence og andre venstrefløjsorganisationer er blevet beskyldt for at være udenlandske agenter og for at støtte palæstinensiske terrorister.

For nylig blev Breaking the Silence infiltreret af højrefløjsaktivister, der udgav sig for at være tidligere soldater, og som efterfølgende under stor medieopmærksomhed beskyldte organisationen for at sprede både falske og hemmelige statsinformationer.

I dag må Breaking the Silence have vagter ved dens hovedkontor efter episoder med hærværk, og den seneste tid er adskillige af dens foredrag blevet flyttet eller aflyst på grund af trusler.

Hvorfor tror du selv, at I er blevet udråbt til samfundets fjende nummer et?

”Der er ingen tvivl om, at vores rapport fra den seneste Gaza-krig i 2014 har skabt megen vrede. Mange menneskeretsorganisationer havde ikke lov at arbejde i Gaza under krigen. Så vi har spillet en stor rolle i at levere dokumentation om, hvad der foregik i de dage,” siger Yehuda Shaul.

Han mener, at der derudover er en række overordnede faktorer, der kan forklare, at Breaking the Silence og andre af Israels grupper såsom B’Tselem, der er imod besættelsen af de palæstinensiske områder, oplever ualmindelig meget modvind.

”Israel har ikke længere nogen reel politisk opposition. Selv Arbejderpartiet taler ikke klart imod besættelsen. I en normal politisk virkelighed ville de regeringsbærende partier kæmpe mod oppositionen. Men i dag er det kun civilsamfundet, der stadig arbejder imod besættelsen. Det betyder, at regeringskoalitionen retter sit skyts mod organisationer som os i stedet for at slås med oppositionen,” siger han.

En anden grund er ifølge Yehuda Shaul, at besættelsen er forsvundet fra offentligheden i Israel. Besættelsen er med årene blevet normaltilstanden, man ikke sætter spørgsmålstegn ved.

”Hvis man gerne vil fortsætte besættelsen, er det vigtigt, at den ikke er et emne. Den skal ikke diskuteres. Derfor er vi som en irriterende flue om ørerne på regeringen, når vi bliver ved med at råbe op og insistere på, at besættelsen skal på dagsordenen,” siger han.

Netop den nuværende regering ledet af Benjamin Netanyahu fra det højreorienterede Likud-parti er en anden vigtig forklaring på den modstand, Breaking the Silence møder, mener Yehuda Shaul.

”Det er den mest højreorienterede regering, vi nogensinde har haft, og den har ikke været i stand til at levere resultater. Den lovede mere sikkerhed, og i stedet står vi midt i en palæstinensisk opstand, hvor israelere bliver stukket ned på gaden. Den lovede bedre økonomi, men i stedet oplever vi tilbagegang. Derfor har regeringen hårdt brug for at tilfredsstille sine højrefløjsvælgere, og der er vi blevet den bekvemme madding ved at udråbe os til fjender af landet,” siger han.

Et af de mest gennemgående kritikpunkter imod jer går på jeres metoder, hvor I publicerer anonyme vidnesbyrd fra soldater. Burde I ikke kræve af soldaterne, at de står frem med navn?

”Hvis vores samfund opførte sig på en moden måde og evnede at tage en seriøs samtale om dette emne, er jeg sikker på, at de fleste ville stå frem med navn. Men se dig omkring. Den israelske offentlighed er forrået,” siger han og forklarer, at chikane er blevet en del af hverdagen for mange af de personer fra Breaking the Silence som ham selv, der står frem med navn.

Forleden offentliggjorde højreorienterede bøller, som Yehuda Shaul kalder det, hans bedsteforældres telefonnummer. Siden har de fået telefonopringninger midt om natten om, at deres børnebørn er blevet dræbt i en trafikulykke.

”Det er ikke alle, der har lyst til at skulle igennem alt det. Derudover er en tredjedel af de soldater, der fortæller deres vidnesbyrd til os, stadig i aktiv tjeneste. De har ikke lov at fortælle om, hvad de laver i hæren og vil blive straffet, hvis de står frem med navn,” siger han.

En anden gennemgående kritik imod jer lyder, at I er støttet af udenlandske donorer og er meget højlydte i den internationale presse. Hvorfor holder I jer ikke til blot at kritisere Israel inden for landets grænser?

”Fordi den israelske besættelse ikke er et internt israelsk anliggende. Palæstinensere er ikke israelske statsborgere, og de besatte områder er ikke en del af Israel. Derfor bliver besættelsen en international problemstilling,” siger han og fortsætter:

”For mig er det også afgørende, at danskere og andre folk ikke skal have den opfattelse, at alle israelere er som vores højreorienterede og nationalreligiøse regering. Det er vigtigt, at folk i Danmark ved, at alle israelere ikke er racister.”

Jeres overordnede mål er at stoppe besættelsen. Med al den modstand, I møder, og med den politiske virkelighed i landet in mente, tror du så inderst inde selv på, at jeres mission kan lykkes?

”Man hører ofte folk på venstrefløjen i Israel sige, at spillet er ude, og at den yderste højrefløj vil overtage landet fuldstændig. Men det nægter jeg at tro på. Hele idéen om, at vi kan fortsætte med at besætte millioner af mennesker for evigt, og at det vil bringe stabilitet til regionen, er vanvittig. Der er ikke andre løsninger end, at besættelsen må stoppe,” siger han.

Selvom det er hæren, der er Breaking the Silences fokus, er det ikke hæren, der er det egentlige problem, understreger Yehuda Shaul. Det er derimod den politiske mission, hæren skal udføre.

”Historien har vist, at enhver hær, der besætter et andet land, med tiden vil blive moralsk fordærvet og tage samfundet med sig i faldet. Men vi er vokset op med troen på, at vi er anderledes. At vi kan besætte palæstinenserne med silkehandsker. I min barndom blev det kaldt for ’den oplyste besættelse’. Det er urealistisk at tro, at vi kan fortsætte med at leve i den illusoriske boble meget længere,” siger han.