Prøv avisen
Usa-analyse

Filosof: Enkle sager og ækle mennesker tager al fokus i den amerikanske valgkamp

Indblik i Trumps og Clintons skatteforhold og helbredsmæssige tilstand er blevet synonyme med deres respektive evne til at påtage sig et gennemsigtigt og ansvarligt lederskab af USA.

Indblik i Trumps og Clintons skatteforhold og helbredsmæssige tilstand er blevet synonyme med deres respektive evne til at påtage sig et gennemsigtigt og ansvarligt lederskab af USA. Om hinanden påpeger kandidaterne fortsat, hvor ækel den anden er – og pressen forpustet forsøger at følge med

Den amerikanske fact-checking-institution Politifact opgjorde forleden de fem største usandheder sagt i forbindelse med den amerikanske valgkamp indtil videre. Skridt for skridt, og med kendsgerningerne på plads, påpeger Politifact præcist og entydigt, at:

1. Det er løgn, når Donald Trump hævder, at den mexicanske regering ”tvinger mange dårlige mennesker ind i vores land.”

2. Det er løgn, når Hillary Clinton hævder, at ”jeg aldrig har sendt eller modtaget hemmeligstemplet materiale” fra hendes egen (ikke-sikre) e-mail-server.

3. Det er løgn, når Hillary Clinton påstår, at FBI-direktør ”Comey sagde, at mine svar var sandfærdige og, at det, jeg har sagt, er konsistent med, hvad jeg har fortalt det amerikanske folk”.

4. Det er løgn, når Donald Trump hævder, at han har ”offentliggjort den mest tilbundsgående oversigt over sine økonomiske forhold i forhold til nogen anden person i politisk historie” og, i øvrigt, at ”man ikke bliver meget klogere af at få en selvangivelse at se”.

5. Det er løgn, når Donald Trump hævder, at han altid har været ”imod krigen i Irak.”

Disse fem usandheder sammen med en række andre sager om eksempelvis kandidaternes helbredsforhold udgør for tiden omdrejningspunkterne i diskussionen om Trumps og Clintons egnethed til at stå for et ansvarligt og gennemsigtigt lederskab, skulle de hver især komme til magten.

Da John McCain var præsidentkandidat, offentliggjorde han eksempelvis en 1800 siders helbredsundersøgelse, Clinton har offentliggjort en to siders rapport fra sin læge, mens Trump forleden tonede frem på fjernsyn hos ”The Dr Oz Show” for at bedyre sin helbredstilstand med et dokument, som tv-lægen kunne få lov til at læse under interviewet. Den republikanske præsidentkandidat kundgjorde, at han godt kunne tænke sig at tabe sig 8-10 kilo, og at han ikke dyrker nævneværdig motion. Det hele lyder unægtelig som et s ykke absurd teater – og er det desværre også.

Gennemsigtighed i statslederskab er vigtigt, og kendsgerninger er centrale, så man ikke ender i det post-faktuelle demokrati, hvor gode fortællinger har afløst sagsforhold, og hvor demokrati bliver et spørgsmål om vælgermaksi- mering frem for den enkelte borgers reflekterede stillingtagen på baggrund af sandfærdig information.

Fem usandheder er fem for mange, men store principielle spørgsmål om ansvarligt og gennemsigtigt lederskab er ikke alene givet ved antallet af sider i en helbredsundersøgelse, fremtoning på et tv-show og lemfældig omgang med e-mails, selvom om det alt sammen, suppleret med hvilke ukvemsord de respektive kandidater og deres følgere nu har fundet på at kalde hinanden, giver pressen noget at beskæftige sig med fra morgen til silde.

Modus operandi for meget af den amerikanske presse i disse dage går på, at morgenfladen opridser, hvilke nye afsindigheder der er kommet til i løbet af gårsdagens aften og natten til i dag. Så rulles ekspertpaneler, kommentatorer, spindoktorer og andet værk på banen fra klokken 7 til 23. Og så forfra næste dag.

Det hele sker antageligvis i forsøget på at sikre den gennemsigtighed, som alle mener er vigtig, og som ikke er givet ved ækle enkeltsager, men ved principper for, hvordan eksempelvis borgernes rettigheder kan sikres over for staten, og hvilken rolle pressen skal påtage sig som civilsamfundsaktør.

For nylig blev den tidligere udenrigsminister Colin Powells e-mailkonto hacket, og man fandt her meget kritiske kommentarer om såvel Trump som Clinton. Det gik medierne rundt, mens ingen nævneværdigt kæredes om, at den tidligere udenrigsministers privatliv var blevet krænket.

Gode historier har lettere ved at blive virale end vigtige principper. Og det største aktiv for politiske aktører, pressen og sociale medier i forbindelse med den amerikanske valgkamp er menneskers opmærksomhed. Pyt med sandheden og principper, hvis de ikke er opportune for den politiske dagsorden.

Mærkeligt – for sandheden burde altid være populær, også når den er til besvær.

Vincent F. Hendricks er dansk-amerikaner, filosofiprofessor og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Han analyserer amerikansk politik og samfundsforhold i Kristeligt Dagblad.

Andre læser lige nu