Verdens første ensomhedsminister vil ikke kun hjælpe ældre

Storbritanniens nyudnævnte ensomhedsminister Tracey Crouch gør det klart, at der ikke findes en hurtig løsning på problemet med ensomhed. Kritikere undrer sig over det snævre emneområde

42-årige Tracey Crouch har været konservativ medlem af Underhuset siden 2010, hvor hun vandt sit mandat i en traditionel Labour-valgkreds. Hun har studeret jura og statskundskab, er fodboldtræner for et pigehold og fan af fodboldklubben Tottenham Hotspur. Som den første konservative minister holdt hun barselsorlov, da hun i februar 2016 blev mor til en pige.–
42-årige Tracey Crouch har været konservativ medlem af Underhuset siden 2010, hvor hun vandt sit mandat i en traditionel Labour-valgkreds. Hun har studeret jura og statskundskab, er fodboldtræner for et pigehold og fan af fodboldklubben Tottenham Hotspur. Som den første konservative minister holdt hun barselsorlov, da hun i februar 2016 blev mor til en pige.– . Foto: Nick Ansell/PA/Ritzau Scanpix.

For den nyudnævnte britiske minister for ensomhed, Tracey Crouch, er der nok at tage fat på.

Anslået ni millioner mennesker i Storbritannien føler sig ensomme, og den britiske pendant til Ældresagen, Age UK, siger, at ensomhed er lige så skadeligt som at ryge 15 cigaretter om dagen.

Regeringens egne tal viser, at rundt regnet 200.000 ældre ikke har talt med et familiemedlem eller en ven i den seneste måned.

”Vi skal opbygge en model, så vi kan forstå ensomhed. Vi ved meget om ensomhed blandt ældre, men det er ikke kun udbredt blandt ældre. Ensomhed går på tværs af generationerne,” siger den nye ensomhedsminister til tv-stationen Channel 4 News.

Den 42-årige minister er i forvejen juniorminister i kulturministeriet, hvor hun har ansvar for sport og civilsamfundet. Hun er meget bevidst om, at løsningerne ikke er ligetil inden for hendes nye ressortområde.

”Det er svært at sige her og nu, hvad vi kan gøre, for ensomhed handler om den enkeltes egen opfattelse. Eksempelvis er jeg selv relativ nybagt mor, og selvom det er en glædelig begivenhed, så kan jeg sagtens se, at der kan være tidspunkter, hvor det kan være ensomt,” siger Tracey Crouch, som skal se på ensomhed på tværs af ministerier.

”Vi skal udfordre velgørende organisationer, lokalsamfund, regeringen og lokale myndigheder til at gøre noget ved ensomhed. Vi har ikke sat beløb på, men det vil blive afsat mange millioner pund. Så det handler om at finde nogle strukturer, for ensomhed er ikke ét problem, men mange problemer,” fortsætter ministeren.

I et interview med BBC bliver hun konfronteret med, at den konservative regering med sine nedskæringer har ramt sociale samlingssteder som biblioteker og dagcentre.

”Vi vil se på alle de udfordringer, der er, og der er ikke kun en løsning på problemet,” lyder det meget politiske svar.

Men udnævnelsen får også kritiske ord med på vejen fra blandt andre sociologiprofessor Frank Furedi.

”Hvad bliver det næste. Minister for lykke? Det viser, hvordan de problemer, som de ældre har, bliver trivialiserede, mens man samtidig blander sig i den menneskelige privatsfære,” skriver han i en kommentar på Twitter.

Kommentatoren Deborah Ross fra The Times er også kritisk i forhold til, hvad en ensomhedsminister i det hele taget kan udrette.

”Løsningen vil sandsynligvis være at tage samfundet og rykke det tilbage til den førindustrielle periode – og held og lykke med det, ensomhedsminister – hvor folk boede i små landsbyer omgivet af storfamilier, og tog sig af deres ældre,” skriver hun.

Når briterne som nok det første land i verden får en minister for ensomhed, så hænger det sammen med en kommission, som blev til på initiativ af Labours Jo Cox, som blev dræbt af en højreekstremist i 2016. Kommissionen arbejder på tværs af partiskel og har sammen med velgørende organisationer arbejdet på anbefalinger, som er udgangspunktet for den nye ensomhedsministers arbejde.

Premierminister Theresa May hyldede da også afdøde Jo Cox, da hun meddelte ministerudnævnelsen tidligere på ugen:

”Vi bør gøre alt, hvad vi kan, og– i Jos ånd – sørge for, at der en gang for alle bliver sat en stopper for ensomhed som noget, man bare accepterer. For alt for mange mennesker er ensomhed en trist kendsgerning i det moderne liv.”