Er golfstaterne hykleriske i flygtninge-debatten? 

De rige oliestater i Golfen, som længe er blevet kritiseret for ikke at hjælpe syriske flygtninge, beder nu verden tage mere ansvar i krisen. Det ligner dobbeltmoral, men landene har faktisk gode argumenter, mener forskere 

De olierige og tyndt befolkede golfstater, herunder Forenede Arabiske Emirater, har stort set lukket grænserne for syriske flygtninge, mens de omkringliggende fattige lande er ved at segne under presset fra flygtninge. Dubai, som ses her på billedet, er et af de syv emirater, der udgør de Forenede Arabiske Emirater.
De olierige og tyndt befolkede golfstater, herunder Forenede Arabiske Emirater, har stort set lukket grænserne for syriske flygtninge, mens de omkringliggende fattige lande er ved at segne under presset fra flygtninge. Dubai, som ses her på billedet, er et af de syv emirater, der udgør de Forenede Arabiske Emirater. Foto: ©Curt Carnemark 2014.

Umiddelbart er det lige til at grine eller græde over: De stenrige oliestater i Golfen opfordrer resten af verden til at tage større ansvar for konflikten i Syrien, samtidig med at de stort set holder deres egne grænser lukket og lader fattige nabolande segne under presset fra de massive flygtninge-strømme.

Kan det kaldes andet end dobbeltmoral?

Spørgsmålet trænger sig på, efter at udenrigsministrene fra Golfens Samarbejdsråd, GCC, forleden holdt møde i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh og efterfølgende udsendte en erklæring, hvori de opfordrede "det internationale samfund til at påtage sig sit ansvar for at hjælpe syriske flygtninge".

De seks stater er længe blevet kritiseret af både europæiske politikere og arabere på de sociale medier, fordi landene ikke modtager flygtninge fra Syrien eller Irak og heller ikke har forpligtet sig på FN’s flygtningekonventioner. Det er særligt grelt i lyset af, at Saudi-Arabien samtidig stiller 100.000 telte med aircondition til rådighed for de pilgrimme, der besøger islams hellige byer, mener kritikere.
 
Men man bør alligevel tøve med at råbe ”hyklere”, mener Andreas Bandak, antropolog og adjunkt ved Københavns Universitet, som har forsket i de kristne minoriteter i Syrien og har et bredt kendskab til forholdene i Mellemøsten.

”Anklagerne om dobbeltmoral ligger lige for, men før man bringer kritikken helt derop, må man kigge lidt på den del af virkeligheden, som ikke er så synlig. Her må vi konstatere, at det ikke er korrekt, når det hævdes, at golflandene skulle have taget nul flygtninge,” siger han.

”Det er korrekt, at de ikke har skrevet under på FN’s flygtningekonventioner, men der er faktisk mange flygtninge, der har fundet vej til golflandene, enten fordi de har fået arbejde, eller fordi deres familier har skaffet dem adgang. Det er åbenlyst, at det ikke er det samme som at tage imod enhver, som er på flugt, men at præsentere flygtningeantallet som et rent nul er formentlig misvisende,” siger Andreas Bandak. 

Man kan med god ret kalde det uansvarligt, når golflandene fjerner fokus fra sig selv og lægger ansvaret for en løsning over på Vesten. Men det er ikke korrekt at se den aktuelle opfordring som udtryk for, at landene ikke selv gør noget, påpeger Andreas Bandak. De giver relativt mange penge til nødhjælp, og ifølge hans oplysninger har Kuwait for eksempel siden 2012 givet 800 millioner dollar til håndteringen af den syriske krise via FN.

Foto: Mehmet Biber

”Det er mindre end USA og Storbritannien i faktuelle tal, men det er en meget stor sjat i forhold til landets indbyggertal og bruttonationalprodukt. Så noget tyder på, at de mener, det bedste er at sende en masse oliepenge af sted. Er det så nok, kan man spørge? Det er absolut ikke nødvendigvis tilfældet, men det gør billedet lidt mere nuanceret,” siger han.

Golflandene har desuden det gode kort på hånden, at de faktisk har gjort meget for at løse konflikten i Syrien. For eksempel har de længe kæmpet for, at FN kunne nå til enighed om en løsning. Det påpeger Lars Erslev Andersen, ekspert i Mellemøsten og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

”Man kan være uenig i, om det er den rigtige måde, men man kan ikke afvise, at de har investeret mange penge og givet megen humanitær bistand. De slår på, at flygtningestrømmen jo ikke kommer ud af ingenting, men skyldes en langvarig konflikt i Syrien, som de har været meget ivrige efter at blande sig i på deres måde. De har postet mange penge i konflikten, og de har engageret sig i FN, og Saudi-Arabien har været en af de største kritikere af, at FN ikke har kunnet nå til en resolution i Sikkerhedsrådet, fordi Kina og Rusland har stemt imod.”

Ligesom Andreas Bandak peger Lars Erslev Andersen på, at golflandene har modtaget mange tusinde mennesker fra krigen i Syrien, som bare ikke er registreret som flygtninge. Men det er en sandhed med modifikationer, mener Lars Erslev Andersen.

”Det er snyd, når de siger, at de har taget flere hundrede tusinde. Dem, der fra Syrien, Jordan og Libanon får adgang til Golfstaterne, er nogen, staterne kan bruge på arbejdsmarkederne, og her er deres status som flygtninge eller ej helt irrelevant. Og det er svært at se på, at Saudi-Arabien er i stand til at håndtere millioner af mennesker i forbindelse med pilgrimsrejser til islams hellige byer, men ikke vil tage flygtninge ind. Så selvfølgelig er kritikken fra Vestens side stadig berettiget,” siger han.

Helle Malmvig, seniorforsker og mellemøstekspert ved Diis, påpeger også, at golflandene slår på, at de har været mere engagerede i den syriske konflikt, end Vesten har, både på den humanitære front og i form af våbenbistand.

”Hvis man kigger på bistanden, er det måske rigtigt, at de har hjulpet mere, og det er golflandene, der har støttet mest med våben. De har givet våben til mange forskellige salafistiske grupper, men også til Den Frie Syriske hær. Om de har givet våben til Islamisk Stat, er, så vidt jeg ved, ikke blevet bevist," siger hun:

"Men de har i hvert fald været med til at holde krigen i gang, og spørgsmålet er, om det ikke giver dem et større ansvar for at hjælpe flygtninge."

Det hører med til historien, at de færreste syrere har golfstaterne som deres foretrukne destination, påpeger Andreas Bandak.

Det hænger sammen med de statslige strukturer, som hersker i Mellemøsten. Selvom forklaringen ikke nødvendigvis retfærdiggør golflandenes næsten hermetisk lukkede grænser, er det vigtigt at forstå de strukturer, mener han. Mens lande som Jordan og Libanon har tradition for at huse flygtninge, hersker der nogle meget stærke etniske ideologier i golflandene.

”Uden at drage sammenligningen alt for langt, kan man kalde dem for fascistiske," siger Andreas Bandak.

"De minder om politistater, hvor der er stor forskel på landets egne borgere og de, der for eksempel er gæstearbejdere. Det er olierige lande, som beskytter deres egen relativt lille befolkning mod det, man betragter som etnisk forurening. Den forskel ligger som en vigtig klangbund, hvis man vil forstå regionen. Det betyder, at folk ikke nødvendigvis har et ønske om at komme til golfstaterne, for de ved, at de aldrig vil blive accepteret som statsborgere,” siger han.

Foto: EPA/ALI HAIDER