Er demokratibevægelsen død? Tidligere tjener er første offer for Hongkongs kontroversielle sikkerhedslov

En 24-årig demonstrant blev fredag idømt ni års fængsel for at påkøre betjente og vifte med flag med politisk budskab. ”Det er svært at se, hvordan Hongkongs demokratibevægelse skal komme sig,” vurderer ekspert efter dommen

I juli sidste år blev Tong Ying-kit anholdt efter at have kørt sin motorcykel ind i tre betjente og viftet med et flag med politiske slagord til en demonstration i Hongkong. Fredag blev han idømt ni års fængsel.
I juli sidste år blev Tong Ying-kit anholdt efter at have kørt sin motorcykel ind i tre betjente og viftet med et flag med politiske slagord til en demonstration i Hongkong. Fredag blev han idømt ni års fængsel. Foto: Isaac Lawrence/AFP/Ritzau Scanpix.

”Befri Hongkong. Vor tids revolution.”

Sådan stod der på det flag, restaurantmedarbejderen Tong Ying-kit den 1. juli sidste år viftede med, mens han under en demonstration kørte ind i tre betjente på sin motorcykel i den tidligere britiske kronkoloni.

Tong Ying-kit, som i dag er 24 år, blev anholdt kort efter, og fredag faldt så dommen på ni års fængsel for terrorisme og opfordring til løsrivelse. Det er første gang, at en domstol dømmer efter den omstridte sikkerhedslov, der blev indført sidste sommer, og som ifølge kritikerne er det kinesiske styres forsøg på at kvæle demokratibevægelsen og stramme grebet om Hongkong.

Flaget med teksten, der er blevet brugt vidt og bredt af demonstranter under de senere års protester, har ifølge Ritzau været det helt store omdrejningspunkt under retssagen.

Da domstolen i tirsdags kendte Tong skyldig, sagde en af sagens dommere, at den 24-årige havde en ”politisk agenda”, klar over tekstens budskab og forsøgte at dele sit budskab om løsrivelse med andre. Ifølge menneskerettighedsorganisationer er loven specifikt sat i verden for at lukke munden på demokrati-forkæmpere og lægge Hongkongs ytringsfrihed i graven.

”Straffen på ni år til Tong Ying-kit bekræfter frygten for, at sikkerhedsloven ikke alene er et værktøj til at indgyde frygt hos regeringskritikere. Det er et våben, der kan bruges til at sende dem i fængsel,” lyder reaktionen fra Amnesty Internationals direktør i Asien, Yamini Mishra, i en pressemeddelelse.

”Dommen forbyder reelt set et populært slogan, der bruges af den prodemokratiske bevægelse,” fortsætter hun.

Selvom dommen ventes anket, ser sikkerhedsloven nu for alvor ud til at få effekt. I øjeblikket er 100 personer tilbageholdt under loven, og ifølge Kina-ekspert og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet Camilla Tenna Nørup Sørensen, har det kinesiske kommunistparti med fredagens dom for alvor demonstreret sin magt.

”Det her viser, at Beijing mener det alvorligt, når de siger, at de ikke tolererer protester, som sår tvivl om kommunistpartiets autoritet eller Hongkongs fremtid som en del af Kina. Og dommen understreger, at man er villig til at slå enddog meget hårdt ned på modstand. Samtidig er det dog vigtigt at huske på, at Beijings stramning af grebet om Hongkong har været undervejs før sikkerhedsloven,” siger hun.

”De senere år har Kina indsnævret rammerne for det politiske system og den politiske proces i Hongkong markant, og det er også derfor, at vi eksempelvis har set, at dem, som ønsker at kandidere til politiske poster, nu skal acceptere præmissen om kommunistpartiets overordnede kontrol med Hongkong.”

Kinas sikkerhedslov for Hongkong blev introduceret i 2019 i forbindelse med omfattende pro-demokratiske demonstrationer i den tidligere britiske kronkoloni. Siden er protesterne med jævne mellemrum blusset op, og i juli 2020 trådte den omdiskuterede lov så i kraft. Spørgsmålet er, om fredagens dom er et de facto dødsstød for Hongkongs demokratibevægelse?

”Når man risikerer så hårde straffe, så har det alt andet lige en afskrækkende effekt. Og vi har allerede set, hvordan sikkerhedsloven og andre tiltag fra Beijings side har lagt en dæmper i Hongkong. Men det er vigtigt at huske på, at bare fordi Hongkongs befolkning nu ser ind i en fremtid med markant snævrere rammer for, hvad de kan sige og gøre, så betyder det jo ikke, at vreden og frustrationen hos især den yngre del af befolkningen forsvinder,” siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Kan man ligefrem forestille sig en modreaktion efter fredagens dom?

”Det er tvivlsomt. Da en lille, men yderligtgående del af protestbevægelsen sidste sommer tyede til voldelige midler og begyndte at brænde billeder af præsident Xi Jinping og tale om uafhængighed, overskred man kommunistpartiets røde linjer klart. Og det betød, at Beijing strammede grebet om Hongkong endnu hurtigere, end de fleste havde forventet. Så dengang virkede det mod hensigten, og nu er handlerummet efterhånden blevet så snævert, at det er svært at se, hvordan Hongkongs demokratibevægelse skal komme sig,” siger hun.