”Verdens sidste håb for ytringsfrihed og fri information,” døbte John Matze, direktør for den sociale medieplatform Parler, søndag sit foretagende. Spørgsmålet er nu, om håbet endegyldigt er ude.
I hvert fald har techgiganterne Google og Apple henover weekenden besluttet at fjerne Parler, der har i omegnen af 10 millioner brugere, fra deres app-oversigter. Desuden vil Amazon ikke længere tilbyde platformen serverplads, og mandag morgen var Parler derfor ikke længere at finde online.
Ifølge direktør John Matze er der tale om et anslag fra ”autoritære firmaer, der hader ytringsfriheden”. Ifølge techgiganterne handler sagen snarere om, at Parler – der har slået sig op på at stå vagt om det frie ord og i modsætning til Facebook og Twitter ikke modererer brugernes synspunkter – har udvist manglende vilje til at fjerne kommentarer, der i kølvandet på onsdagens stormløb mod kongresbygningen i Washington opfordrer til vold eller lovbrud.
Foreløbig forventes Parler at være offline i mindst en uge, og blandt tilhængere af den afgående præsident, Donald Trump, opfattes tiltagene som et anslag mod deres ytringsfrihed såvel som deres politiske holdninger.
”Det her betyder, at der ikke længere er et frit og åbent socialt medie for amerikanerne (...). Det handler om, at republikanere nu ikke længere har nogen måde at kommunikere på,” sagde det republikanske kongresmedlem Devin Nunes søndag til tv-stationen Fox News.
”Det er ligegyldigt, om du er republikaner eller konservativ, hvis du ikke ønsker at blive reguleret af venstreorienterede, der på Twitter, Facebook og Instagram beslutter, hvad der er voldeligt og hvad der ikke er, så er det her uhyggeligt.”
Parler, hvis popularitet steg voldsomt efter Donald Trumps udelukkelse fra Twitter natten til lørdag, er dog langtfra det eneste ”ytringsfrihedsorienterede” sociale medie. Også russiske VK samt amerikanske MeWe og Gab har de senere år samlet utilfredse Twitter-brugere op. Alene Gab har fået over en halv million nye brugere, siden Parler blev lukket ned. For nicheplatformene er der dog ofte tekniske udfordringer forbundet med at have millioner af brugere, og samtidig er spørgsmålet, om de alternative platforme overhovedet kan opnå et momentum, som bare tilnærmelsesvis minder om de etablerede sociale medier?
”Der findes en hel underskov af sociale medier, hvoraf flere promoverer sig på ikke at moderere brugernes synspunkter. Heller ikke de mere ekstreme. Men selvom der findes alternativer, er virkeligheden er jo bare den, at det er svært at konkurrere med en platform som Twitter, hvor Trump kunne kommunikere direkte til små 90 millioner mennesker,” siger Astrid Haug, forfatter og ekspert i digital udvikling.
”Det står jo alle – inklusive den afgående præsident – frit for at starte deres eget sociale medie. Spørgsmålet er bare, om det er løsningen for Trump. Hvis du starter din egen platform, bliver du selv en aktør, der skal balancere alle mulige hensyn og stå på mål for lovgivning – og vægter du den totale ytringsfrihed højest, så risikerer du samtidig at blive fjernet fra eksempelvis Apple og Googles app-oversigter, som det skete med Parler. Samtidig er man også nødt til huske på, at den automatiske interesse for Trump alt andet lige bliver mindre, når hans politiske magt er væk,” siger hun.
En anden faktor er, at de mindre sociale medier i højere grad end Twitter og Facebook er børn af den politiske splittelse, der de seneste år har sat sit præg på USA.
Det betyder, at eksempelvis Parler og Gab i høj grad har været et sted, hvor højreorienterede færdedes blandt andre højreorienterede. En ekkokammer-effekt, der ifølge Renéé Diresta, technical research manager ved Stanford Universitys Internet Observatory-program, kan kølne brugernes interesse på sigt.
”Der mangler simpelthen en af de primære appeller ved Twitter: muligheden for at kritisere folk, der befinder sig i den modsatte ende af det politiske spektrum. For nogle Trump-tilhængere er hele pointen med politisk debat at ’ydmyge de venstreorienterede’. Men på Parler er der ingen venstreorienterede at ydmyge,” som Diresta formulerede det i magasinet The Atlantic efter præsidentvalget i USA i november.