Kan topmotiverede flygtninge være Tysklands redning?

En 25-årig uuddannet flygtning har mere økonomisk potentiale end en kvalificeret 60-årig, siger tysk forskningsleder, som ser stort potentiale i de voksende flygtningestrømme til det stærkt aldrende Tyskland. Langt fra alle er enige

Der er stigende behov for arbejdskraft i Tyskland, men de mere end en million flygtninge, der er kommet til landet i år som for eksempel disse, der er indkvarteret i Berlins historiske Tempelhof-lufthavn, har sjældent de rette kvalifikationer.
Der er stigende behov for arbejdskraft i Tyskland, men de mere end en million flygtninge, der er kommet til landet i år som for eksempel disse, der er indkvarteret i Berlins historiske Tempelhof-lufthavn, har sjældent de rette kvalifikationer. . Foto: Scanpix.

De er blot to ud af en million, der er kommet til Tyskland i 2015. Men allerede ved deres registrering som asylsøgere gav de indtryk af at have mere at byde det tyske arbejdsmarked end gennemsnittet. Derfor blev de to brødre fra Syrien tilbudt at deltage i projektet ”Arbejdsmarkeds-integration for asylsøgere”, som den tyske arbejdsformidling har indrettet i asylmyndighedernes bygninger her i Berlin-forstaden Spandau.

”Har I tænkt over, hvad I vil lave i Tyskland?”, spørger rådgiveren Ines Harbauer.

På et næsten flydende engelsk får hun en opsummering af brødrenes fortid som henholdsvis arkitekt og konstruktør i byggebranchen i Damaskus.

Meldingen er klar: De ønsker at arbejde i Tyskland - allerhelst med deres fag, som de stadig har de originale uddannelsespapirer på. Ines Harbauer tager sig derfor god tid til at forklare, at hendes hjælp ikke har indflydelse på deres asylansøgning, heller ikke selvom de har gode kort på hånden på det tyske arbejdsmarked. De aftaler at mødes igen om et par uger, når deres papirer er tjekket igennem. I mellemtiden skal de straks give sig i kast med intensiv tyskundervisning.

”Langt de fleste her vil i arbejde med det samme,” fortæller Ines Harbauer, før de næste udvalgte kandidater banker på døren.

”De er topmotiverede og vil ikke ligge Tyskland til last.”

Måske er integration af asylsøgerne ikke den eneste grund til, at selveste forbundskansler Angela Merkel har aflagt jobprojektet i Spandau en visit. Med en gennemsnitsalder på 46,3 år er tyskerne nemlig verdens næstældste befolkning efter Japan. Og selvom fødselsraten omsider er stigende, ligger den stadig nede på 1,47 barn pr. kvinde. Dermed sidder EU's største land på en tikkende demografisk bombe, som modsat flygtningekrisen ikke har en åben slutning. Uden tilvandring ville arbejdsstyrken skrumpe med en tredjedel inden 2050, hvormed den tyske socialstat stensikkert ville gå sin undergang i møde.

Disse fremtidsudsigter er allerede nu parret med stor tysk mangel på arbejdskraft. Industri- og fagforbund skriger blandt andet efter mekanikere, chauffører, ingeniører og plejere. Derfor hersker der blandt økonomer generelt enighed om, at landet har brug for en nettotilvandring på op imod en halv million mennesker om året. Ugeavisen Die Zeit har ligefrem udråbt flygtningestrømmen til at være ”århundredets chance for det gamle Tyskland”. Trods manglende tyskkundskaber og et uddannelsesniveau langt under det tyske gennemsnit er næsten 70 procent af de nytilkomne nemlig unge under 30 år.

Foto: Mathias Irminger Sonne

Hele den problematik har ført til en skarp debat blandt en række af Tysklands fremmeste økonomer. For Marcel Fratscher, leder af det økonomiske forskningsinstitut DIW, er der ingen tvivl. Lige nu skaber flygtningestrømmen mange jobs - og koster flere hundrede milliarder kroner på kort sigt. Men det er en meningsfuld investering på lang sigt, mener han.

”Det kan forventes, at flygtninge i løbet af 5 til 10 år vil yde et større bidrag til Tysklands økonomiske ydeevne, end de får i sociale ydelser. Men det forudsætter massive investeringer i uddannelse,” har han udtalt til magasinet Der Spiegel.

Samtidig understreger han, at ”en 25-årig uuddannet, men lærevillig flygtning har mere økonomisk potentiale end en kvalificeret 60-årig”.

Den slags optimistiske prognoser har fået andre økonomer som Hans-Werner Sinn fra Ifo-instituttet op i det røde felt. I hans optik overvurderes flygtningenes kvalifikationer og mulige produktivitet voldsomt. De mange milliarder, der bruges på flygtningekrisen i disse år, ser han ikke som en fremtidsinvestering, men som penge ud ad vinduet. Tyskland kan måske bære byrden nu, men på længere sigt kommer landet til at finansiere byrden med lånte midler, hvorved der vil blive sparet på andre og mere fremtidssikrende investeringer som for eksempel infrastruktur, mener han.

I de lyse lokaler hos Det Tyske Industri- og Handelskammer (DIHK) midt i Berlin går man mere pragmatisk til værks i forsøget på at dække den stigende mangel på arbejdskraft. Her har der været succesfulde forsøg med ”speed-dating” mellem flygtninge og den tyske restaurationsbranche, der virkelig har brug for hænder i disse år. Samtidig står handelskammeret på hovedet for at skabe programmer og kampagner, der kan hjælpe flygtningene med uddannelsesmuligheder - og tyske virksomheder med de store sproglige, kulturelle og juridiske barrierer.

Vicechefen i industri- og handelskammeret, Achim Dercks, ser ikke ligefrem rosenrødt på chancerne.

”De fleste flygtninge er ikke kvalificerede i tysk forstand. Det er ikke en kritik, men et faktum,” siger han og giver den tyske beskæftigelsesminister, socialdemokraten Andrea Nahles, medhold i, at der realistisk set kun vil komme omkring 10.000 flygtninge i job i 2016.

Alligevel afviser han på det skarpeste at sænke den tyske mindsteløn på cirka 62 kroner for flygtninge, som andre økonomer foreslår. Det vil i hans øjne skabe en stor tysk skepsis over for migranterne, som ville blive beskyldt for at tage jobs til dumpinglønninger.

Achim Dercks vil ikke afvise, at flygtningene kan blive en gevinst på lang sigt, hvis ”vi anstrenger os uhyre og alt går rigtigt”, som han formulerer det. Men grundlæggende afviser han hele denne tilgang:

”Jeg kan og vil ikke se flygtninge som nogle, der skal fremme vores konjunkturer og fylde hullerne på det tyske arbejdsmarked.”

”De mennesker er flygtet af nød. Vi skal holde op med at blande manglen på arbejdskraft sammen med flygtningestrømmen - disse tal kan ikke sættes op over for hinanden. Det er ikke derfor, flygtningene kommer, og det er ikke sådan, arbejdspladserne kan besættes,” siger han og skynder sig at tilføje:

”Alligevel skal vi selvfølgelig gøres vores bedste for at integrere dem og holde de to forskellige problematikker for øje samtidig.”

På dette punkt har han opbakning fra højeste sted. Selvom Angela Merkel i september var fuld af roser ved sit besøg ved projektet ”Arbejdsmarkedsintegration for asylsøgere” i Spandau, handler Tysklands åbne linje for hende åbenlyst ikke om en demografisk indsprøjtning til det tyske arbejdsmarked.

Ved hendes kristelig-demokratiske CDU's partikongres tidligere på ugen blev der talt meget om integration, men der faldt ikke et ord om flygtningenes vanskelige chancer på det aldrende tyske arbejdsmarked. Tværtimod forsvarede CDU-formand Merkel sin linje i denne største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig som et ”humanitært imperativ” - og høstede efter ugers massivt internt pres langvarige klapsalver hos baglandet. At millioner vil blive, og at integrationsudfordringen vil forblive enorm, er kansleren bevidst om. Men hjælpen er i hendes øjne en pligt. Ikke en økonomisk chance.