Hvad er sagens kerne?
De nye coronavacciner er særdeles virkningsfulde, men deres effektivitet ser ud til at aftage over tid. Det har bragt spørgsmålet om nødvendigheden af et ekstra stik, den såkaldte booster, på banen.
Flere lande, heriblandt USA, har givet grønt lys for at give et tredje vaccinestik til alle færdigvaccinerede borgere. I forvejen er 68 procent af alle amerikanere over 12 år fuldt vaccinerede, og landet har længe haft overfyldte vaccinelagre. I Danmark siger også sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han forventer, at alle danskere på et tidspunkt vil blive tilbudt et tredje stik.
Anderledes ser det ud i verdens lav- og middelindkomstlande, hvor hundreder af millioner af mennesker stadig venter på deres første stik. I adskillige afrikanske lande er under to procent af befolkningen færdigvaccinerede.
Det gælder eksempelvis i kontinentets to mest befolkningsrige lande, Nigeria og Etiopien. I lande som Burundi og Den Demokratiske Republik Congo er vaccinationsraten under 0,1 procent.
Hvad taler for at give alle et tredje stik?
Alle lande har en ret og en pligt til at beskytte deres egne befolkninger. Nogle bioetikere argumenterer for, at en regering er berettiget til at prioritere egne borgere, indtil risici ved coronavirus er tilsvarende den almindelige influenza.
”Når covid-19 bliver mere som en slem influenzasæson i forhold til dødelighed, andre følgevirkninger og folkesundhedsmæssige restriktioner, så er der ikke længere etisk belæg for at sidde på vaccinedoser til egne borgere,” skriver forskere fra Singapore, Canada og USA i en artikel i det lægefaglige tidsskrift Journal of the American Medical Association, JAMA.
På det individuelle plan kan det give god mening for færdigvaccinerede personer at takke ja til et booster-stik uanset potentielle samvittighedskvaler. En vaccinedosis i en fryser i den enkeltes lokalområde kan på grund af holdbarhed og komplicerede distributionssystemer ikke blot blive omadresseret til en uvaccineret person i et andet land.
Dertil kommer, at mange lande med lave vaccinationsrater ikke har den teknologiske kapacitet til at opbevare doserne ved den rette temperatur. Mange har heller ikke tilstrækkeligt med lægefagligt personale til at uddele stikkene.
Hvad taler imod?
Der er klare moralske og etiske implikationer ved booster-stik. Uddelingen af ekstra stik til færdigvaccinerede i de rige lande kan forværre den globale vaccineulighed og føre til flere coronadødsfald verden over.
Og selvom vaccinernes effektivitet svinder over tid, så er færdigvaccinerede personer stadig langt bedre beskyttet mod at blive hospitalsindlagt og mod at dø af coronavirus, end uvaccinerede er det. En given dosis kan derfor gøre langt mere nytte i en uvaccineret person end i en færdigvaccineret.
De rige lande kan også have en egeninteresse i at donere deres vaccinebeholdninger til trængende lande. Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer til, at lande ud fra et globalt folkesundhedssynspunkt venter med at give deres borgere tredje stik, indtil mindst 10 procent af befolkningen i samtlige lande i verden er færdigvaccinerede.
”Hvis vaccinationsraterne ikke bliver hævet globalt, kan stærkere varianter af coronavirusset udvikle sig,” advarer WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Hvordan kunne en løsning se ud?
Lande som blandt andre USA fastholder, at det ikke er en enten-eller-situation. Den amerikanske præsident, Joe Biden, lovede for nylig, at landet vil købe yderligere en halv milliard vaccinedoser og donere dem til andre lande i kampen mod coronavirus.
Rige lande kan også hjælpe med at øge vaccineproduktionen verden over ved at dele teknologisk viden, udstyr og råmaterialer. Selvom udviklingen af vacciner i høj grad har været offentligt finansieret, så besidder en lille håndfuld medicinalvirksomheder den intellektuelle ejendomsret over dem.
Mere end 100 lande, heriblandt USA, bakker op om et forslag om en midlertidig suspension af de globale patentregler på vaccinerne, så flere producenter kan komme på banen. EU og flere andre lande modsætter sig imidlertid forslaget.
I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.