Prøv avisen
Vi spørger & vi svarer

Overblik: Her er alt, der er værd at vide om FN’s migrationspagt

Afrikanske migranter får hjælp af Spansk Røde Kors i havnen i Málaga, efter at et skib med mere end 360 migranter blev reddet den 12. oktober. Det er de kaotiske tilstande på Middelhavet og flere andre steder i verden, som danner baggrund for FN’s migrationspagt, som forventes vedtaget i næste måned. – Foto: Jesus Merida/Zumapress/Ritzau Scanpix

Om nogle uger vedtager et overvældende flertal af FN’s medlemslande for første gang en aftale om migration. Også Danmark tilslutter sig. USA, Østrig og flere østeuropæiske lande står derimod uden for, fordi de frygter, at aftalen vil undergrave deres nationale indvandringspolitik og øge strømmen af indvandrere. Kristeligt Dagblad har set på aftalen

Hvad hedder aftalen?

Dens fulde navn er Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (Global pagt for sikker, velordnet og regulær migration). I daglig tale Global Compact for Migration (Migrationspagt). Den er ikke oversat til dansk. Den engelske tekst kan læses her.

Hvem omfatter aftalen?

Aftalen gælder mennesker, migranter, der forlader deres hjemland – i kortere eller længere tid – med henblik på at finde arbejde og skabe sig en tilværelse et andet sted. Aftalen gælder ikke flygtninge.

Hvad er dens formål?

Migrationspagtens formål er at forbedre landenes samarbejde om migration. Det fremgår af tekstens første afsnit, hvor der står, at medlemslandene er ”fast besluttede på at yde et værdifuldt bidrag til øget samarbejde om international migration i alle dens former”.

Ifølge FN opholder 258 millioner mennesker sig i øjeblikket i et andet land end det land, de er født i. Tallet har været støt stigende de seneste årtier. og intet tyder på, at udviklingen vil ændre sig. Tværtimod. Stadigt flere mennesker rejser bort fra deres egne lande, og det skaber – med FN’s ord – såvel posi-tive muligheder som en række udfordringer.

Derfor vedtog alle FN’s 193 medlemslande i 2016, at de skulle udarbejde nogle fælles rammer og visioner for, hvordan migration kan ske ”sikkert, velordnet og regulært” (regulært betyder i denne sammenhæng ”lovligt”). Det er dette arbejde, der er mundet ud i migrationspagten.

Vil aftalen gøre det lettere at indvandre til et andet land?

Aftalen kan bruges til begge dele afhængig af, hvad de enkelte FN-landes regeringer vælger at lægge vægt på. Samarbejdet kan både gå i retning af at bremse indvandring gennem strammere grænsekontrol og kamp mod menneskehandel eller i retning af at give migranter bedre muligheder for arbejds- og opholdstilladelse.

Der er i alt 23 målsætninger, hvoraf én handler om adgang til lovlig migration, mens fem handler om regulering af migranter, der ikke har lovlige rejsepapirer. Andre målsætninger gælder blandt andet om at beskytte migranter bedre og lette deres integration.

Hvor meget bestemmer aftalen?

Aftalen er ikke juridisk bindende for de lande, der tilslutter sig. Det står i aftalens paragraf 7 og 15: ”This/the compact presents/is a non- legally binding, cooperative framework...” (Denne pagt/pagten er en ikke-juridisk bindende samarbejdsaftale...).

Aftalen fastslår samtidig, at den ikke ændrer ved medlemslandenes suveræne ret til at føre den indvandrings-politik, de ønsker. Det fremgår af paragraf 15, hvor der står, at migrationspagten ”bekræfter staternes suve-ræne ret til at vedtage deres egen migrationspolitik og deres fortrinsret til at styre migrationen inden for deres nationale område, i overensstemmelse med international lov”.

Særligt EU har i forhandlingerne lagt vægt på, at migrationspagten er underordnet de nationale staters suverænitet.

Hvordan bliver migrationspagten vedtaget?

Migrationspagten bliver vedtaget på et møde mellem FN’s medlemslande den 10.-11. december i Marrakech i Marokko. En vedtagelse kræver mindst to tredjedeles flertal blandt de 193 medlemslande, hvilket alt tyder på, er tilstede. Flere end 62 lande skal gå imod aftalen for at forhindre den. Aftalen vil ikke blive formelt underskrevet af de tilstedeværende lande.

Gør migrationspagten indvandring til en menneskeret?

Den østrigske regering har afvist aftalen med blandt andet den begrundelse, at den frygter, at aftalen vil gøre migration til en menneskeret. Det er der ikke belæg for i selve tekstens ordlyd, vurderer blandt andet EU. Migrationspagten henviser til en række andre FN-aftaler, som tidligere er indgået, blandt andet FN’s menneskerettigheds- erklæring, og den understreger, at migranter har samme menneskerettigheder som alle andre mennesker, men den indeholder ingen formulering om, at det er en menneskerettighed at migrere.

Hvad er den danske regerings holdning til aftalen?

Den danske regering har hele tiden været positiv over for aftalen, som den finder nødvendig og vigtig. På et samråd i Udenrigsudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget i slutningen af oktober, sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) blandt andet, at det er i Danmarks og Europas interesse at støtte en global politisk migrationsaftale for at inddæmme og få kontrol med den irregulære migration (det vil sige de migranter, der ikke har lovlige indrejsepapirer, red.). Desuden vil aftalen kunne sikre, at migration overalt i verden foregår via nationalt fastsatte lovlige migrationsmuligheder under ordentlige forhold. Hvilket er helt afgørende for at tage presset fra regulære migranter af Europas grænser efter regeringens mening.

Hvorfor er der lande, der afviser migrationspagten?

USA var det første land, der trak sig ud af aftalen. Præsident Donald Trumps begrundelse var, at pagten ville forhindre USA i at føre en selvstændig indvandringspolitik. Siden har også Polen, Tjek- kiet, Ungarn, Østrig, Bulgarien, Polen, Estland, Slovakiet, Israel og Australien erklæret, at de ikke vil tilslutte sig. Hovedindvendingen er, som for USA’s vedkommende, at pagten vil forhindre dem i at føre en suveræn, national indvandringspolitik. Andre argumenter er, at pagten er retlig bindende, at den vil gøre migration til en menneskeret, og at den ikke skelner tilstrækkeligt tydeligt mellem legale og illegale indvandrere.