Er kontroversielt skifergas og fracking løsningen på Europas energikrise?

Udvindingen af skifergas, der er forbudt eller begrænset af miljøhensyn, foreslås som en løsning på Europas energikrise som følge af Ruslands krig i Ukraine

Overalt i verden demonstrerer klimaforkæmpere mod fracking, da det blandt andet forurener både miljø og grundvand at udvinde skifergas. Men måske er netop fracking løsningen på den energikrise, Europa står over for, efter Rusland har lukket for gassen.
Overalt i verden demonstrerer klimaforkæmpere mod fracking, da det blandt andet forurener både miljø og grundvand at udvinde skifergas. Men måske er netop fracking løsningen på den energikrise, Europa står over for, efter Rusland har lukket for gassen. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad er sagens kerne?

De europæiske lande skal finde alternativer til den russiske gas, som før invasionen af Ukraine repræsenterede 36,5 procent af de samlede gasleverancer til EU, men op til 55 procent i Tyskland. Det russiske gasselskab, Gazprom, har allerede lukket for gassen til fem lande, deriblandt Danmark, og reduceret leverancerne til en række andre. Og for en uge siden lukkede Gazprom for gasrørledningen Nord Stream 1 i 10 dage, angiveligt på grund af reparationer. Men blandt andre den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck fra De Grønne, frygter, at gasledningen ikke åbnes igen.

Det har rejst en debat om, hvorvidt skifergas skal være en del af det nye europæiske energimiks, selvom de europæiske lande af hensyn til miljøet har forbudt eller begrænset udvindingen af denne stærkt kontroversielle naturgas, kaldet fracking

Hvad taler for at øge udvindingen af skifergas?

Mangel på gas kan udløse en recession især i Tyskland. Det tyske institut for økonomisk forskning, DIW, har beregnet, at Tyskland kan miste op til tre procent af bruttonationalproduktet, hvis virksomhederne kommer til at mangle energi, netop som stigende energipriser skaber inflation over hele kontinentet.

Andre naturgaseksporterende lande som især USA, Norge og Qatar kan højst levere en tredjedel af de 155 millioner kubikmeter gas, som de 27 EU-lande importerede fra Rusland før krigen mod Ukraine.

Derfor har Tysklands liberale regeringsparti, FDP, foreslået at ophæve den begrænsning af udvinding af skifergas, som blev indført i 2017. Fem procent af Tysklands naturgasforbrug kommer fra skiferboringer, og ifølge den tyske naturgassammenslutning BVEG råder landet over reserver på 32 milliarder kubikmeter skifergas. Medlem af Forbundsdagen for FDP, Torsten Herbst, har blandt andet peget på, at en betydelig del af den gas, som vil blive importeret fra USA, er skifergas. Og at det derfor er hyklerisk at forbyde produktionen derhjemme.

Et andet argument er, siger tilhængerne, at en række europæiske lande såsom Tyskland og Polen i stedet vil øge brugen af kul og dermed bringe de europæiske klimamål om CO2-neutralitet i 2050 i fare.

Hvad taler imod at ophæve forbuddet mod at udvinde skifergas ?

FDP's grønne og socialdemokratiske partnere i forbundsregeringen afviser at lempe reglerne. Fracking står for hydraulisk frakturering og indebærer, at store mængder af vand tilsat kemikalier under tryk pumpes ned i undergrunden via borehullerne for at frakturere klippeformationerne og frigøre den indkapslede gas. Det betyder overforbrug af vand, og det kemikalieholdige spildevand risikerer at forurene grundvandet.

Fracking menes desuden at udløse jordrystelser, hvilket er en af grundene til, at Storbritannien indførte et moratorium, altså midlertidigt stop for denne metode. Dertil kommer, at produktionen af skifergas frigør methan i atmosfæren, som ganske vist nedbrydes og forsvinder langt hurtigere end CO2, men til gengæld er langt mere skadeligt for klimaet.

Miljøorganisationer som Greenpeace peger også på, at energikrisen er akut og kræver løsninger her og nu, hvorimod det vil tage flere år, før boringerne begynder at sende gas ud til de tyske og europæiske forbrugere. Og endelig understreger de, at energikrisen bør give anledning til at gøre sig mindre afhængig af fossile brændstoffer, som FN's internationale klimapanel, IPCC, og Det Internationale Energiagentur har peget på, frem for at indføre nye fossile energikilder.

Hvordan kan en løsning se ud ?

De europæiske lande kan i stedet øge elproduktionen via atomkraft og vedvarende energi.

EU-Kommissionen har netop givet atomkraft det grønne stempel sammen med traditionel naturgas, som nu kan klassificeres som klimavenlig energi. Men et flertal i Forbundsdagen har besluttet at udfase atomkraft. Og i Frankrig, som henter 70 procent af sit elforbrug fra atomkraft, er parken af a-kraftværker gammel, og flere værker ligger jævnligt stille på grund af reparationer.

Vedvarende energi dækker godt 37 procent af energiforbruget i EU, og den tyske forbundsregering har vedtaget en ambitiøs udviklingsplan. Men også her vil det tage op til seks år, fra en vindturbine godkendes, til den er klar til at producere el.

Den sidste udvej er derfor at spare på energien. Den tyske økonomi- og klimaminister taler for eksempel om at belønne virksomhederne økonomisk for sænke energiforbruget. Og flere boligselskaber har meddelt, at temperaturen vil blive sænket i lejlighederne til vinter.