Alle har ret til at stemme, også selvom de ikke er i stand til at tage fuldt vare på sig selv.
Det mener EU's Agentur for grundlæggende rettigheder, der i en rapport slår ned på Danmark og de andre af EU's lande, som gør borgeres mulighed for at sætte deres kryds ved politiske valghandlinger betinget af, at man ikke er blevet umyndiggjort eller har fået frataget sin retlige handleevne. Det diskriminerer folk med psykiske sygdomme og mentale handicap, der er under værgemål, lyder meldingen.
"Det er et stort problem, at Danmark i lighed med en del andre europæiske lande sætter lighedstegn mellem umyndiggørelse og fratagelse af stemmeretten," siger Mario Oetheimer, der er juridisk ekspert hos EU's rettighedsvagthund og forfatter til rapporten.
"I princippet bør ingen fratages retten til at stemme. Og da slet ikke folk med handicap," understreger han.
Ud over Danmark afholder 17 af de andre 27 EU-lande også automatisk visse borgere fra at stemme. Mange steder er den slags restriktioner indskrevet i grundloven og er derfor ikke lige til at ændre på, hvilket også er tilfældet herhjemme. Men i visse lande har man gennem tillægslove blødt op på eksklusionen. Og en håndfuld lande, inklusive vores nordiske naboer Sverige og Finland har helt fjernet restriktionerne og tillader alle, der vil og kan stemme, at gå til urnerne.
Den praksis ser man fra EU's Agentur for grundlæggende rettigheder gerne udbredt.
"Det er bedre at have en åben politik. Hvis folk på valgdagen har mulighed for at deltage, så gør de det. Og ellers gør de ikke - ligesom det gælder for resten af os," siger Mario Oetheimer, der mener, at det er en glidebane på den måde at gradbøje retten til demokratisk deltagelse.
"Det er problematisk at koble retten til ens mentale sundhed. For hvem er så virkelig i stand til at stemme, og hvad er tærsklen?" spørger han og påpeger, at man godt kan være interesseret i politik og samfundsforhold, selvom man måske ikke er i stand til at tage ansvar for at købe et hus eller blive gift. Hvorimod der på den anden side ikke er nogen krav til myndige borgere om, hvad de skal leve op til for at få ret til at sætte deres kryds.
Hos landsforeningen for sindslidende og psykisk handicappede, Sind, mener formand Knud Kristensen også, at man burde gøre op med udelukkelsen.
"Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der skulle kunne begrunde det. For selvom man kom til at stemme på nogen, som man ellers ikke ville have stemt på, så er det jo ikke noget, der flytter billedet," siger Knud Kristensen.
Men fra det danske justitsministeriums side er man ikke enig. Og man mener, at EU-agenturet tager fejl, når den begrunder sin kritik i, at det skulle være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at personer, der har fået frataget den retlige handleevne, ikke har stemmeret til Folketinget. Her understreger Nina Holst-Christensen, kommitteret i EU-ret og menneskeret, at Danmark holder sig inden for den eksisterende internationale jura fra for eksempel Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, der i en nylig dom afgjorde en ungarsk sag.
"Efter vores opfattelse er det ikke korrekt at sige, at den danske retstilstand ikke er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser," siger hun og påpeger, at den pågældende sag drejede sig om en person, der kun var under et delvist værgemål i modsætning til en umyndiggørelse. Det er kun i de tilfælde, hvor en person er under værgemål og samtidig har fået frataget sin retlige handleevne, at den pågældende automatisk får frataget sin stemmeret herhjemme.
"I dette tilfælde foreskriver den internationale ret ikke, at vi ændrer vores retsorden," siger hun.